Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Christiansborg

1240 København K.

 

København, den  5. marts 2007

Sag/dok. nr. 1874, 6733 / 271586

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 9. februar 2007 (FLF Alm. del) bedt mig svare på følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål nr. 184:

 

”Kan ministeren afvise, at fiskere som er straffet for at skrabe eller lande østers som er fanget på en licens til håndbrejling, senere har fået en licens til skrabning af østers?, herunder oplyse, hvor mange licenser til håndbrejling landede østers i uge 40 i 2005? Og hvor mange kg landede de?”

 

Svar:

 

I sager, hvor vilkårene for fiskeriet konstateres overtrådt, har myndighederne som reaktion herpå mulighed for at inddrage tilladelsen til det pågældende fiskeri i en periode. Fiskeriloven giver mulighed for, at det i forbindelse med tilbagekaldelsen meddeles indehaveren, at denne ikke kan få udstedt tilladelse i en periode på indtil et år. Den sædvanlige sanktion ved overtrædelser består i en inddragelse af tilladelsen til dette fiskeri i 30 dage.

 

I forbindelse med en inddragelse af tilladelsen, kan der efter omstændighederne også være grundlag for at straffe licenshaveren og konfiskere den fangst, der er fanget i strid med tilladelsen, eller konfiskere værdien af fangsten.

 

Fiskeriloven giver imidlertid ikke mulighed for, at der som tillæg til ovenstående kan ske frakendelse af fremtidige rettigheder. Derfor kan det heller ikke afvises, at fiskere, der tidligere har fået inddraget deres tilladelse, ved en senere lejlighed ansøger om og opnår tilladelse til skrabning af østers på grundlag af reglerne herfor.

 

Hvad angår de konkrete spørgsmål vedrørende antal af licenser samt mængden af landede østers, har Fiskeridirektoratet oplyst følgende, hvortil jeg henholder mig:

 

I uge 40 i 2005 var der 11 af håndbrejlings-licenshaverne, som landede østers. I alt landede de 11 fartøjer 5121 kg. østers i perioden.

 

 

 

 

Hans Christian Schmidt

 

 

 

 

/ Knud Larsen