Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg
|
København, den 23. februar 2007
 |
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 2. februar 2007 (FLF Alm. del) bedt mig svare på følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 182:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. januar 2007 fra Landsforeningen Levende Hav om hÃ¥ndbrejling af østers, jf. FLF alm. del – bilag 205.â€
Svar:
I brevet af 27. januar 2007 fra Levende Hav spørges om baggrunden for, at der gives tilladelse til håndbrejling af østers på Limfjorden.
Jeg har fået oplyst, at østers kom tilbage i Limfjorden i 2002 i et sådant omfang, at der var grundlag for et kommercielt fiskeri. På daværende tidspunkt havde der i en årrække i Limfjorden næsten kun været egentligt fiskeri fra de fartøjer, der havde tilladelse til muslingefiskeri, idet der bortset fra et begrænset silde- og brislingefiskeri ellers ikke var fiskerimuligheder af betydning.
Da det konstateredes, at der var mulighed for landing af østers, udtrykte også fiskere, der ikke havde haft tilladelse til muslingefiskeri, ønske om at få mulighed for at deltage i dette fiskeri. Der blev derfor udstedt regler, som muliggjorde, at også fartøjer, der ikke i forvejen havde tilladelse til at benytte skrabende redskaber til muslingefiskeri, fik tilladelse til at bruge en østersskraber. Det fremgik af reglerne, at disse tilladelser kunne gives til fartøjer, der i den forudgående periode havde haft 50 % af sin omsætning ved fiskeri fra Limfjorden.
Udover de fartøjer, der kunne påvise et tidligere fiskeri på Limfjorden, var der interesse for muligheden for at håndbrejle. Dette er skånsomt i forhold til havbunden. Muligheden for at tillade håndbrejling betød ligeledes, at et større antal lokale fik del i muligheden for at fange østers. Via tilladelserne til håndbrejling kunne fartøjsejerne opnå en omsætning fra fiskeri på Limfjorden, der berettigede til at få tilladelse til at bruge østersskraber.
Reglerne er strammet op flere gange bl.a. vedr. omsætningskravet som forudsætning for at få skrabetilladelse. Desuden er der indført regler, der påbyder, at østers skal landes samme dag de fanges. Sidstnævnte krav skal modvirke, at fartøjerne lander østers, de ikke selv har fanget. Sådanne overtrædelser er dog også begået af andre end fartøjer med tilladelse til håndbrejling. Fiskerikontrollen søger at afdække eventuelle overtrædelser i dette såvel som i andre fiskerier.
Der er netop iværksat en vurdering af, om der er behov for at stramme yderligere vedrørende muligheden for at få adgang til fiskeriet og de tilladte rationer for de forskellige tilladelsestyper. Når denne vurdering foreligger, vil Fiskeridirektoratet tage stilling til, hvorvidt der skal foretages yderligere stramninger af reglerne.
Hvad angår de konkrete spørgsmål i henvendelsen fra Levende Hav, har jeg anmodet Fiskeridirektoratet om en udtalelse herom.
./.      Fiskeridirektoratet har udarbejdet vedlagte notat, som jeg i det hele henholder mig til. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 134 - 138.
Hans Chr. Schmidt
/ Knud Larsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fiskeridirektoratet
J.nr.: Â 2007-00519 - SPR/MKRO
NOTAT
Vedr.:     Henvendelse af 27. januar 2007 fra Levende Hav om håndbrejling i Limfjorden
I løbet af 2002 konstateredes det, at østers var tilbagevendt til
Limfjorden efter at bestanden igennem en længere periode havde været meget
sparsom. Følgelig udtrykte erhvervet et ønske om en øget adgang til at udnytte
ressourcen. På baggrund af dette ønske og efter at have indhentet biologisk
rådgivning om bestanden startede Fiskeridirektoratet i 2003 med at udstede
licenser til håndbrejling og dykning af østers i Limfjorden.
Der var interesse
for også at kunne drive østersfiskeri ved håndbrejling, som er en skånsom
fiskemetode, der også kan drives tæt på kysten.
Netop fordi
håndbrejling er en skånsom fiskemetode og fordi man ønskede at give flere
muligheden for at udnytte ressourcen, stillede Fiskeridirektoratet ved udstedelsen
af tilladelser til håndbrejling, ikke krav om historisk tilknytning til Limfjorden.
Det er i fødevareministerens svar til Fødevareudvalgets spørgsmål nr. 137 oplyst, at 20 fartøjer som i perioden fra 1. januar 2005 til 14. december 2006 har fået udstedt tilladelse til skrabning af østers i Limfjorden, har fået dette på baggrund af en dokumenteret tilknytning til Limfjorden.
Det kan videre oplyses, at 19 af disse tilladelser, som var udstedt pr. 14.
december 2006, er givet på grundlag af en historisk tilknytning, som er optjent
ved en rettighed fra licens til håndbrejling.
Der er i løbet af det enkelte år udstedt følgende antal licenser, som udstedes for kortere eller længere perioder, til fartøjer til østersfiskeri i Limfjorden:
Antal licenser |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
Lic. 56: Østers i Limfjorden, lille skraber |
18 |
18 |
32 |
36 |
Lic. 58: Håndbrejling og dykning efter østers |
16 |
35 |
34 |
48 |
Derudover har fartøjer med tilladelse til blåmuslingefiskeri i Limfjorden tilladelse til at fiske østers, når de benytter østersskraberen, som er mindre end muslingeskraberen.
Der er siden starten af udstedelsen af licenser til håndbrejling landet/afregnet følgende mængder østers, opgjort i tons:
|
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
Østers landet i Limfjorden |
873,1 |
896,1 |
941,8 |
911,0 |
Heraf håndbrejlede: |
11,8 |
42,1 |
51,7 |
43,8 |
For hvert af de pågældende år har de 10 fartøjer som har landet flest østers på
licens til håndbrejling, landet følgende antal kg:
|
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
1 |
5090 |
9290 |
9295 |
10115 |
2 |
1700 |
6810 |
6103 |
8760 |
3 |
1500 |
5830 |
6024 |
8358 |
4 |
1465 |
4039 |
5015 |
2590 |
5 |
990 |
2889 |
3659 |
2296 |
6 |
510 |
2770 |
2997 |
1929 |
7 |
313 |
2371 |
2975 |
1650 |
8 |
155 |
1255 |
2341 |
1630 |
9 |
150 |
1250 |
2078 |
1385 |
10 |
|
1157 |
1957 |
893 |
                      Â
Fiskeridirektoratet vil i løbet af 2007 udvide de oplysninger, der løbende kan ses pÃ¥ â€selvbetjeningsbutikken†pÃ¥ Fiskeridirektoratets hjemmeside med oplysning om antal fartøjer med tilladelse til muslinge- og østersfiskeri.