Besvarelse af spørgsmål nr. <DOCUMENT_START>176 af 1. februar 2007 (alm. del) fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

Spørgsmål:

                     

”Vil ministeren i forbindelse med ministerens besvarelse af FLF alm. del - samrådsspm. AN om lange svinetransporter den 31. januar 2007 oplyse, hvori den ekstra kontrol, der nu foretages af svinetransporter, består i forhold til den tidligere kontrol af svinetransporter?”

 

Svar:

 

1. Som jeg redegjorde for under Folketingets behandling af forespørgsel nr. F 18 den 23. januar 2007 og i samrådet i udvalget den 31. januar 2007, foretages der en omfattende kontrol med dyretransporter, herunder svinetransporter, både før, under og efter transporten. Kontrollen omfatter både dokumentkontrol af autorisationer og godkendelser og egentlig fysisk kontrol af både dyr og køretøjer.

 

Før transporten stilles der således krav om, at køretøjet skal være synet og godkendt til transport af dyr, og den ansvarlige transportør skal være i besiddelse af en autorisation, der giver vedkommende tilladelse til at transportere dyr. Ved lange transporter stilles der desuden krav om, at Fødevarestyrelsen mindst to dage inden afgang skal have modtaget en udfyldt logbog (tidligere en ruteplan) med nærmere oplysninger om planlægningen af turen, bl.a. med hensyn til fodring, vanding og planlagte stop samt oplysninger om transportens afgangssted, bestemmelsessted osv.

 

Der gælder desuden et krav om, at logbogen med oplysninger om transportens forløb skal indsendes til Fødevarestyrelsen senest en måned efter transportens afslutning.

 

Ud over denne dokumentkontrol udfører Fødevarestyrelsen også en egentlig kontrol med køretøjer og dyr i forbindelse med lange transporter.

 

Når dyrene skal eksporteres og transporteres direkte fra en besætning, stilles der for de fleste dyrearter krav om, at dyrene undersøges af en dyrlæge senest 24 timer forud for eksporten. Dyrlægen skal vurdere, om dyret er egnet til transport og i givet fald sortere dyr fra, der ikke er egnet til at blive transporteret.

 

Den samme form for transportegnethedsvurdering foretages også på samlesteder, hvor dyrene midlertidigt er opstaldet eller bliver ført sammen i grupper, inden de skal videre på den lange transport. På alle samlesteder findes en dyrlæge, som vurderer om dyrene er transportegnede.

 

I de tilfælde, hvor der er tale om slagtedyr, vil transportegnethedsvurderingen blive udført Fødevareregionens dyrlæger efter transporten, når dyrene ankommer til slagteriet.

 

2. I forhold til tidligere kontroller af dyretransporter er der pr. 31. maj 2005 indført en skærpet transportegnethedsvurdering, som gælder for alle dyretransporter over otte timer, herunder også for svinetransporter. Denne skærpede transportegnethedsvurdering er beskrevet i en instruks, som er udsendt til fødevareregionerne, og indebærer, at der stilles skrappere krav til, hvilke dyr der skønnes at være egnet til at gennemføre en lang transport. I transportegnethedsvurderingen indgår således bl.a.:

 

• om forsendelsen indebærer omlæsning af dyret,
• om der er tale om et udsætterdyr, der mÃ¥ antages at være i en tilstand, som gør det mindre robust til at modstÃ¥ den pÃ¥virkning, som en længere forsendelse indebærer, og
• om der er særlige vejrforhold, som kan have betydning for dyrenes velfærd under transporten.

 

Desuden fremgår det af instruksen, at der i tvivlssituationer skal træffes afgørelse om, at det pågældende dyr ikke kan anses som transportegnet.

 

Ud over den skærpede transportegnethedsvurdering er der det seneste år sket en intensivering af Rigspolitiets kontrol af dyretransporter på landevejene. Antallet af målrettede kontroldage er således steget fra 49 udførte kontroldage i 2005 til 82 udførte kontroldage i 2006. Samtidig er kontrolindsatsen fra juni sidste år blevet yderligere effektiviseret ved oprettelsen af Dyrevelfærdsrejseholdet, som nu bistår Rigspolitiet under kontrolaktionerne.

 

Det er hensigten, at dette forstærkede kontrolpres på landevejene vil blive opretholdt.