Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Christiansborg |
København, den 6. februar 2007
|
Ved skrivelse af 24. januar 2007 har Udvalget udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål, Ad FLF alm. del:
Spørgsmål 173:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af FLF alm. del - samrådsspm. AP om
rådsmøde - landbrug og fiskeri den 29. og 30. januar 2007 oplyse, hvilke regler der gælder vedr. træk i landbrugsstøtten ved overtrædelse af reglerne om krydsoverensstemmelse i suspensionsperioden?
Svar:
Der bliver ikke tale om en suspensionsperiode. Kommissæren oplyste på rådsmødet, at en rapport vedrørende hele krydsoverensstemmelsessystemet forventes færdig sidst i marts og vil blive drøftet i Rådet i april 2007. Den danske implementering af de nye regler kan ikke afvente dette og iværksættes derfor nu. Eventuelle ændringer kan derfor ikke gælde for 2007, men må i givet fald medtages med senere virkning.
Hans Chr. Schmidt
                                                                                                  /Rasmus Ørnberg Eriksen