Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Christiansborg

1240 København K.

København, den 22. december 2006

Sag/dok.: 1874, 6733 / 254905

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 7. december 2006 (FLF Alm. del) bedt mig svare på følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål nr. 134

 

Vil ministeren oplyse, hvor mange licenser der pt. Er udstedt til håndbrejling af østers på Limfjorden?

 

Svar

 

Håndbrejling foregår med et håndført redskab, og det er et mere skånsomt fiskeri end skrabning med redskaber, som slæbes efter fartøjet. Derfor er det vigtigt, at det kun er de fartøjer, som har tilladelse til et sådant fiskeri, der rent faktisk udfører det.

 

Tilladelse meddeles efter reglerne i bekendtgørelse om østersfiskeri i Limfjorden. I henhold til bekendtgørelsen kan der gives tilladelse til, at erhvervs- og bierhvervsfiskere driver østersfiskeri med håndredskaber (håndbrejling). Redskaberne skal opfylde de fastsatte krav om størrelse og form m.m. Der er desuden krav om, at redskabet skal være håndholdt under hele fiskeriet, og fartøjet må ikke sejle for motor under fiskeri med håndbrejling.

 

Det er generelt tilladt at udøve østersfiskeri med håndredskaber på lavere vanddybder end ved fiskeri, hvor der anvendes skraberedskab.

 

Pr. 14. december 2006 havde Fiskeridirektoratet udstedt 28 tilladelser til håndbrejling af østers i Limfjorden.

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

 

 

/ Knud Larsen