Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dato: 21. december 2006

 

Sagsnr.: 3983


 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 24. november 2006  (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 115:

 

Spørgsmål 115:

 

”Vil ministeren i forlængelse af besvarelse af FLF alm. del – samrådsspm. AA, AB, AC og AD om pesticidrester i dansk frugt og grønt den 22. november 2006, oplyse, om kontrolresultaterne for 2006 kan formidles til erhvervet allerede på nuværende tidspunkt eventuelt i form af, at analyseresultatet sendes til de enkelte avlere.”

 

Svar:

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har givet følgende svar, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”I forbindelse med udformningen af aftalen med Dansk Gartneri om udlevering af pesticidanalyseresultater fra 1. januar 2007 undersøger Fødevarestyrelsen muligheden for tillige at udlevere analyseresultaterne fra indeværende år.

 

2006-resultaterne for analyser af pesticidrester i dansk frugt og grønt kan blive videregivet til Dansk Gartneri, såfremt Dansk Gartneri indhenter fuldmagt fra de enkelte avlere hertil. Denne fuldmagt vil blive indhentet sammen med fuldmagten til, at Fødevarestyrelsen må videregive avlerens analyseresultater fra 2007.

 

Det forventes derfor, at pesticidanalyseresultaterne fra 2006 kan blive udleveret til brug for branchens rådgivning af frugt- og grøntavlere”.

 

 

 

Carina Christensen

 

                                                                                                                     /Heidi Søltoft