Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Â	26. januar 2007 sagsnr.: 4001

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 24. november 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 112:

 

 

 

 

Spørgsmål 112:

”Vil ministeren i forlængelse af besvarelse af FLF alm. del - samrådsspm. Y, Z, Æ, Ø og Å om transport af svin den 22. november 2006, oplyse, hvorfor der ikke stilles krav om skriftlig dokumentation fra den ansvarlige leder for bestemmelsesstedet for alle dyretransporter uanset bestemmelsessted, før der attesteres sundhedscertifikater?”

 

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

” Når svin skal transporteres fra Danmark til et andet EU-land gælder reglerne i transportforordningen[1] og i bekendtgørelsen om beskyttelse af dyr under transport[2], der i kapitel 2 indeholder supplerende regler for transporter af dyr omfattet af transportforordningen. Det følger af disse regler, at en embedsdyrlæge fra en fødevareregion i forbindelse med udstedelse af sundhedscertifikat tillige skal attestere, at dyrene på undersøgelsestidspunktet var egnede til den planlagte transport (forsendelse). Dette gælder uanset transportens varighed. Når der derimod er tale om en lang transport, det vil sige en transport af mere end otte timers varighed, skal der tillige udarbejdes en logbog, som kan anses for en udbygget form for den tidligere ruteplan, ligesom en række supplerende krav til bl.a. transportmidlets indretning, pladsforhold, fodrings- og vandingshyppighed samt hvileperioder skal være opfyldt. Ved transport forstås hele transportforløbet fra afgangssted til bestemmelsessted. Både transport (forsendelse), afgangssted og bestemmelsessted er defineret i transportforordningens artikel 2.

 

Ved afgangssted forstås det sted, hvor dyret først anbringes på et transportmiddel, forudsat dyret har været opstaldet på stedet i mindst 48 timer. Endvidere kan et samlested i visse situationer være et afgangssted. Et bestemmelsessted er det sted, hvor dyret aflæsses fra et transportmiddel og anbringes i mindst 48 timer eller slagtes. Når en transport af dyr anmeldes til en fødevareregion, skal såvel afgangssted som bestemmelsessted være oplyst. Forordningens regler om, hvad der forstås ved et bestemmelsessted må anses som udtømmende.

 

Et supplerende krav om dokumentation må forventes i høj grad at begrænse transportørernes muligheder for at omgå reglerne og vil dermed bidrage til at sikre dyrenes velfærd. Men som det følger af ovenstående, er der i henhold til gældende regler ikke hjemmel til at stille krav om yderligere dokumentation, og et krav om dokumentation vil pålægge såvel danske som udenlandske transportører, slagterier og samlesteder en byrde, som vil fremstå som et særligt dansk krav, som formentligt vil anses som stridende mod de generelle EU-retlige principper. Endeligt ville et generelt krav om yderligere dokumentation også påføre fødevareregionerne et administrativt merarbejde.

 

Derudover må det på samme måde som ved andre retsforskrifter lægges til grund, at borgerne overholder lovgivningen, og i de tilfælde, hvor reglerne tilsidesættes, vil overtrædelse heraf kunne straffes. I dette tilfælde vil den, der afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med udfærdigelse af sundhedscertifikater, kunne straffes i henhold til straffelovens § 163. Dette skal sammenholdes med, at de tilsynsførende dyrlæger har en forudgående adgang til at undersøge grundlaget for attesteringen i henhold til certifikatbekendtgørelsen[3], såfremt der i det konkrete tilfælde skønnes at være behov herfor.

 

Der har imidlertid været en konkret situation, hvor Fødevarestyrelsen siden den 6. november 2006 har stillet krav om yderligere dokumentation i de tilfælde, hvor bestemmelsesstedet for en forsendelse er et tysk samlested. Baggrunden herfor er, at en eksportør ved TV-avisens indslag den 31. oktober 2006 for åben skærm indrømmede, at han bevidst førte Fødevarestyrelsen bag lyset ved systematisk at afgive urigtige oplysninger ved udstedelse af certifikater.”

 

 

 

 

 

 

Carina Christensen

 

 

 

 

                                                                                                                                 / Birgit Gottlieb