Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 5. oktober 2006 (ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 11:
Spørgsmål 11:
â€Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af den 4. oktober 2006 af FLF alm. del – samrÃ¥dsspm. A om gammelt kød fra Tyskland (ogsÃ¥ stillet i FolketingsÃ¥ret 2005-06, jf. FLF alm. del – samrÃ¥dsspm. BÃ…) oplyse, hvor stor en andel af transporterne af kød i Danmark, der kontrolleres?â€
Svar:
â€Alle transportvirksomheder, der lovligt beskæftiger sig med transport af fødevarer, bliver kontrolleret. Det er imidlertid ikke muligt at opgøre, hvor stor en andel af de enkelte transporter, der bliver kontrolleret.
I forbindelse med kontrolbesøg på virksomheder, hvor der afsendes eller modtages kød, vil det stikprøvevis blive kontrolleret, at virksomheden har etableret og følger de nødvendige egenkontrolprocedurer i forbindelse med afsendelse og modtagelse af transporter med kød. En sådan stikprøvekontrol vil blive foretaget mindst en gang om året i den enkelte virksomhed.
Det kan også nævnes, at der på landevejen foretages stikprøvekontrol af transporter, der krydser den dansk-tyske grænse. Det foregår dels i form af kontrolkampagner, hvor politiet, SKAT og fødevareregionerne i fællesskab kontrollerer transporter, dels når politiet i forbindelse med trafikkontrol stopper en transport, som viser sig at indeholde fødevarer.
Fødevarelovgivningen er baseret på, at det er fødevarevirksomhederne, der har ansvaret for overholdelse af lovgivningen og for at sikre, at kun egnede fødevarer afsættes. Derfor er der krav om, at alle fødevarevirksomheder skal etablere og gennemføre egenkontrol. Virksomhederne skal således til stadighed selv føre kontrol med, at de overholder lovgivningen, og at fødevarerne er i orden.
Den offentlige kontrol består i kontrol af, at virksomhederne lever op til deres ansvar. Dette sker ved at kontrollere virksomhedernes egenkontrol og sammenholde det med de faktiske forhold i virksomheden.
Fødevarestyrelsen har centralt fastsat nogle retningslinjer for frekvensen af den offentlige kontrol med forskellige virksomhedstyper i form af et interval for, hvor mange kontrolbesøg, der skal være for den enkelte virksomhedstype. Frekvenserne er baseret på en overordnet vurdering af risikoen i den enkelte virksomhedstype. For transportvirksomheder med transport af uemballerede eller let fordærvelige fødevarer, f.eks. frost- eller kølevogne, er der fastsat en frekvens på 1-2 kontrolbesøg pr. år i 2006.
Herefter fastsætter fødevareregionerne en frekvens for den enkelte virksomhed, dels ud fra de generelle retningslinjer, dels ud fra kendskabet til den enkelte virksomhed. Hvis der ikke tidligere har været problemer med virksomheden, bliver der fastsat en frekvens i den lave ende af intervallet, og hvis der tidligere har været problemer, bliver der fastsat en frekvens i den høje ende af intervallet angivet i de generelle retningslinjer. Hvis der er helt særlige forhold, kan fødevareregionen beslutte at gennemføre flere end 2 kontrolbesøg pr. år.
Der vil sÃ¥ledes normalt blive foretaget 1 eller 2 kontrolbesøg pr. Ã¥r i transportvirksomheder, der foretager transport af kød.â€
/Maria Krohn