Christiansborg |
|
Der ønskes en uddybende forklaring til tabel 4 pÃ¥ s. 22 i 2015-planen pÃ¥ hvorfor der i to tilfælde er en â€afledt forøgelse/reduktion af afgiftsgrundlagâ€, men ikke en tilsvarende afledt reduktion af afgiftsgrundlagt som følge af indekseringen af energiafgifter. Der ønskes i forlængelse heraf oplyst, hvordan skatteomlægningen vil pÃ¥virke det private forbrug – opgjort i mia. kr. – og hvilke antagelser der gøres om afgiftsbelastningen (i procent) af en forøgelse af det private forbrug.
Nedsættelsen af indkomstskatterne øger direkte den disponible indkomst (ved en uændret beskæftigelse og indkomst før skat). Det vil øge provenuet fra moms og punktafgifter, når den ekstra disponible indkomst – før eller siden – omsættes til privatforbrug.
Forøgelse af indirekte skatter påvirker derimod ikke direkte den disponible indkomst.
Provenuet fra prisindeksering af energiafgifter er opgjort eksklusiv moms. Det vil sige, at der implicit tages hensyn til, at større udgifter til energi fortrænger andet forbrug og dermed momsgrundlag. Sammenlignelighed tilsiger derfor, at ændrede indkomstskatter korrigeres for â€tilbageløb†via ændret afgiftsgrundlag, før provenuet herfra sammenlignes med det anførte afgiftsprovenu.
Skatteomlægningen medfører på den ene side fremgang i den disponible indkomst men samtidig i medfør af indekseringen af energiafgifterne også et lidt højere niveau for forbrugerpriserne. Den del af energiafgifterne, der umiddelbart falder på erhvervene, vil på sigt blive overvæltet i lønnen og derigennem husholdningerne disponible indkomst. Det anførte tilbageløb svarer til en forøgelse af de private forbrugsudgifter på cirka 0,7 pct. i gennemsnit.
Hertil kommer, at skatteomlægningen medfører en forøgelse af arbejdsudbud og beskæftigelse, hvilket indebærer en forøgelse af de disponible indkomster og privatforbruget. Dette er ikke indregnet i det anførte tilbageløb.
Afgifter forudsættes frem mod 2015 at udgøre 22-23 pct. af en forøgelse af de private forbrugsudgifter, svarende til en samlet implicit sats for moms og punktafgifter på knap 30 pct.