Christiansborg |
|
Der ønskes en mere detaljeret udgave af tabel a pÃ¥ s. 58 i 2015-planen: â€Mod nye mÃ¥l – Danmark 2015â€. I tabellen ønskes udover holdbarhedsindikatoren tal for hvert af Ã¥rene 2008-2015 angivet som procent af BNP med to decimaler. Endvidere ønskes anført BNP for hvert af Ã¥rene opgjort i 2008-priser.
I tabel 1 er vist BNP opgjort i 2008-priser.
Tabel 1 |
||||||||||
Realt BNP |
||||||||||
|
||||||||||
|
Mia. 2008-kr. |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
|
|
Realt BNP |
1.776 |
1.795 |
1.804 |
1.823 |
1.848 |
1.878 |
1.911 |
1.943 |
|
|
|
|
I tabel 2 er vist en mere detaljeret udgave af tabel a på s. 58 i Mod nye mål – Danmark 2015. Tabellen er konstrueret med udgangspunkt i en opdateret 2015-fremskrivning, hvor skatteaftalen af 3. september 2007 mellem regeringen (Venstre og Konservative) og Dansk Folkeparti er indarbejdet.
Det bemærkes, at der normalt i de langsigtede fremskrivninger regnes med en decimal som udtryk for den almindelige detaljeringsgrad i beregningerne. Til illustration er det dog valgt at vise holdbarhedsindikatoren (HBI) med 2 decimaler, således at der afrundes til nærmeste halve promille.
Skatteaftalen er fortsat finansieret inden for skattestoppet og påvirker ikke holdbarhedsindikatoren i forhold til udspillet Mod nye mål – Danmark 2015. Desuden er finanspolitikkens stramhedsgrad i 2008 uændret i forhold til udspillet.
Tabel 2 |
|||||||||||
Holdbarhedsindikator og faktisk saldo i 2008-2015, pct. af BNP |
|||||||||||
|
|||||||||||
|
|
HBI |
Offentlig saldo |
|
|||||||
|
|
|
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
|
|
1.  Konvergensprogram 2006 |
-0,15 |
2,5 |
1,8 |
1,2 |
0,6 |
0,0 |
-0,1 |
-0,3 |
-0,5 |
|
|
     - Strukturel primær saldo i 2006 |
0,35 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
0,5 |
|
|
     - Lavere gæld og rentebyrde |
0,05 |
0,0 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
|
|
     - AM-bidrag efter gældende regler 1) |
-0,15 |
-0,2 |
-0,2 |
-0,2 |
-0,2 |
-0,2 |
-0,2 |
-0,2 |
-0,3 |
|
|
2.  Opdateret 2010-forløb |
0,10 |
2,7 |
2,0 |
1,4 |
0,9 |
0,3 |
0,1 |
-0,1 |
-0,2 |
|
|
3.  Prioriteringer og krav |
0,00 |
0,1 |
-0,4 |
-0,2 |
-0,1 |
0,0 |
0,2 |
0,2 |
0,4 |
|
|
     - 3a. Kvalitetsfond (off. invest.) |
-0,10 |
0,0 |
-0,1 |
-0,1 |
-0,2 |
-0,2 |
-0,2 |
-0,2 |
-0,2 |
|
|
     - 3b. Offentlig service |
-0,10 |
-0,2 |
-0,3 |
-0,3 |
-0,3 |
-0,3 |
-0,2 |
-0,2 |
-0,1 |
|
|
     - 3c. Skattestop til 2015 2) |
-0,25 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
-0,1 |
-0,2 |
-0,2 |
-0,3 |
-0,4 |
|
|
     - 3d. Samlet virkning af skatteaftale |
0,00 |
0,0 |
-0,1 |
-0,1 |
-0,1 |
-0,1 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
|
                           Heraf: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
     - Lavere skat på arbejde 3) |
-0,50 |
-0,2 |
-0,6 |
-0,6 |
-0,6 |
-0,6 |
-0,7 |
-0,7 |
-0,7 |
|
|
     - Afskaffelse af arbejdsmarkedsfond 4) |
0,15 |
0,2 |
0,2 |
0,2 |
0,2 |
0,2 |
0,2 |
0,2 |
0,2 |
|
|
     - Afledte merindtægter fra moms mv. 5) |
0,10 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,2 |
0,2 |
0,2 |
|
|
     - Indeksering af energiafgifterne 6) |
0,15 |
0,0 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,2 |
0,2 |
0,2 |
|
|
     - Løft i arbejdsudbud 6) |
0,10 |
0,0 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
|
|
     - 3e. Fortsat SP-suspension |
0,00 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
|
|
     - 3f. Energistrategi |
-0,30 |
0,0 |
-0,1 |
-0,1 |
-0,1 |
-0,2 |
-0,2 |
-0,2 |
-0,2 |
|
|
     - 3g. Krav til beskæftigelsen |
0,25 |
0,0 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,2 |
0,2 |
0,3 |
0,3 |
|
|
     - 3h. Krav om konstant arbejdstid |
0,55 |
0,0 |
0,1 |
0,2 |
0,3 |
0,4 |
0,5 |
0,6 |
0,6 |
|
|
4.  Metodeeftersyn mv. |
-0,10 |
0,3 |
0,4 |
0,1 |
0,1 |
0,5 |
0,2 |
0,4 |
0,2 |
|
|
5.  2015-fremskrivning (2+3+4) |
0,00 |
3,1 |
2,1 |
1,3 |
0,9 |
0,8 |
0,5 |
0,6 |
0,4 |
|
|
Anm.:   Som følge af afrunding kan totalerne afvige fra summen af underkomponenterne. 1)         Den viste virkning pÃ¥ holdbarhedsindikatoren og saldoen dækker over en nedsættelse af AM-bidraget med 0,5 pct.-enheder (inkl. afledte virkninger pÃ¥ bl.a. satsreguleringen, som øges med 0,6 pct.) fra og med 2008. Den samlede virkning pÃ¥ holdbarheden som følge heraf svarer til et rimeligt skøn for effekten af at videreføre gældende regler. Profilen for arbejdsmarkedsbidraget ville imidlertid være en anden, da den bl.a. ville være pÃ¥virket af konjunkturudsving. 2)         Ekskl. indeksering af energiafgifter. 3)         Direkte virkning. 4)         Angiver finansieringsbidraget som følge af, at arbejdsmarkedsbidraget ikke nedsættes til 7½ pct., men ekskl. virkningerne pÃ¥ satsreguleringen, jf. note 1 samt skatteaftalen af 3. september 2007. 5)         Angiver det afledte merprovenu fra afgifter som følge af, at privatforbruget øges i takt med nedsættelsen af skatten pÃ¥ arbejdsindkomst. 6)         I tabel 3 pÃ¥ s. 7 i skatteaftalen af 3. september 2007 er den varige virkning af indekseringen af energiafgifter beregnet til 4 mia. kr. (0,2 pct. af BNP) og bidraget fra afledte virkninger pÃ¥ blandt andet arbejdsudbud opgjort til ¾ mia. kr., som runder af til 0,0 pct. af BNP. I de sidstnævnte â€afledte virkninger pÃ¥ blandt andet arbejdsudbud†er indregnet afledte virkninger af indekseringen af energiafgifter pÃ¥ bl.a. forbrugssammensætningen, som reducerer holdbarhedsvirkningen af indekseringen af energiafgifterne. I nærværende tabel er angivet marginalberegninger pÃ¥ ADAM-modellen. Holdbarhedsvirkningen af indekseringen af energiafgifter inkluderer dermed visse afledte effekter og opgøres til 0,1 pct. af BNP, mens holdbarhedsvirkningen af øget arbejdsudbud ikke inkluderer afledte virkninger vedrørende indekseringen af energiafgifter og ligeledes opgøres til 0,1 pct. af BNP.Â
|
|
Det bemærkes endvidere, at række 3d i tabel a pÃ¥ s. 58 i Mod nye mÃ¥l – Danmark 2015 ikke indgÃ¥r i tabel 2, da overførselsindkomsterne med skatteaftalen ikke opjusteres særskilt med 0,8 pct. som i udspillet. Overførselsindkomsterne øges ifølge skatteaftalen med 0,6 pct. i 2008 svarende til virkningen pÃ¥ satsreguleringsprocenten ved en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget med 0,5 pct.-enheder, jf. rækken â€AM-bidrag efter gældende regler†i tabel 2.