|
Christiansborg |
|
Hvad er det for nogle udgiftsområder, som kommunerne mangler penge til, og som de varslede skattestigninger skal bruges til at finansiere?
Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2008. Aftalen indebærer bl.a. et niveauløft på 850 mio.kr. i forhold til aftalen for 2007 for at sikre, at kommunerne kan videreføre det nuværende serviceniveau inkl. overtagne amtslige opgaver. Derudover er der aftalt et samlet løft i 2008 på 1,6 mia.kr. af de borgernære serviceområder. Her prioriteres 1,3 mia.kr. til bl.a. ældre-, børne- og socialområderne, mens 0,3 mia.kr. afsættes til genoptræningsområdet.
Aftalen indebærer endvidere, at der inden for rammerne af skattestoppet i 2008 kan foretages en målrettet justering af indkomstskatterne på op til 750 mio.kr. Dette kan understøtte, at enkeltkommuner under pres kan opretholde en langsigtet balance mellem udgifter og indtægter.
I forbindelse med aftalen er der i 2008 fastsat et balancetilskud på 13,4 mia.kr., der sikrer, at kommunerne under ét har finansiering til de aftalte udgifter.
Aftalen for 2008 gælder for kommunerne under ét. Det er den enkelte kommunes ansvar at prioritere udgiftsområderne og fastsætte skatten under hensyntagen til den samlede aftale mellem regeringen og KL. Regeringen har tillid til, at kommunerne under ét overholder aftalen.
Hvilke særlige kendetegn har de kommuner, som varsler skattestigninger, er der f.eks. tale om landkommuner eller kommuner, der er lagt sammen i forbindelse med kommunalreformen eller er der tale om mindre/store kommuner eller andet?
Regeringen og KL har aftalt, at kommunerne under ét i 2008 kan foretage en målrettet justering af indkomstskatterne på op til 750 mio.kr., som kan understøtte, at kommuner under pres kan opretholde en langsigtet balance mellem udgifter og indtægter. Inden for rammerne af skattestoppet kan enkeltkommuner derudover hæve skatten i det omfang, at andre kommuner sænker skatten tilsvarende.
Når de kommunale budgetter er vedtaget senest medio oktober vil det være muligt at danne sig et overblik over, hvilke kommuner der henholdsvis har hævet og sænket skatten i 2008.
Hvornår er det ministerens forventning, at den påståede synergieffekt i forbindelse med kommunesammenlægninger vil begynde at indfinde sig?
I forbindelse med kommuneaftalen for 2008 drøftede regeringen og KL spørgsmålet om synergigevinster og serviceforbedringer i de nye kommuner. Det fremgår af aftalen, at:
Regeringen og KL er enige om, at kommunalreformen har skabt grundlag for en højere kvalitet og en mere effektiv opgavevaretagelse i kommunerne.
I forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen pr. 1. januar 2007 drøfter stort set alle kommuner de mulige effektiviserings- og synergigevinster, der kan udnyttes ved sammenlægning af kommunerne og samlingen af de overflyttede opgaver.
Kommunerne har forholdt sig til, at noget af dette potentiale kan hentes straks, mens det fulde potentiale først kan indhøstes over en årrække. KL’s temaguide om udmøntning af serviceniveau og budgetoverholdelse i 2007 vil kunne danne grundlag for kommunernes videre arbejde med at identificere og realisere synergigevinsterne.
Det er en afgørende forudsætning for at udnytte disse muligheder, at der er formuleret politiske mål og handleplaner. En tidlig fastsættelse af mål og strategi for kommunernes arbejde med reformspørgsmålene understøtter mulighederne for at indhøste gevinster i form af kvalitetsforbedringer og effektiviseringer.
Regeringen og KL vil på den baggrund opfordre til og understøtte, at kommunerne i de kommende år fortsætter arbejdet med at indhøste og realisere reformens fulde potentiale, og at dette indgår som et centralt mål i forbindelse med kommunernes budgetlægning for 2008.
I regeringens udspil â€Mod nye mÃ¥l – Danmark 2015†fremgÃ¥r det, at regeringen i forÃ¥ret 2008 vil fremlægge en konkret strategi og handlingsplan for, hvordan der kan frigøres ressourcer til at forbedre den borgernære offentlige service, som skal drøftes med kommuner og regioner. MÃ¥let er at frigøre ressourcer til yderligere borgernær service i kommuner og regioner svarende til 1 mia.kr. om Ã¥ret fra og med 2009 stigende til 5 mia.kr. i 2013.
Når kommunerne allerede nu har behov for yderligere penge efter, at regeringen og KL før sommerferien indgik kommuneaftalen, hvad er det så for nogle kommunale udgifter, som der ifølge kommunernes udkast til budgetter ikke blev taget højde for på det tidspunkt?
Der henvises til svaret på spørgsmål 68.