|
Christiansborg |
|
Ministeren bedes redegøre for de samfundsøkonomiske virkninger og herunder aktivitetsvirkningen af
· En ophævelse af suspensionen af SP-bidraget
· En sænkning af arbejdsmarkedsbidraget som følge af overskud i Arbejdsmarkedsfonden
Ifølge lovgivningen skal der igen i 2008 betales SP-bidrag på 1 pct. af indkomstgrundlaget. Det skønnes at dæmpe aktiviteten med 0,1 pct. af BNP det første år og ca. 0,2 pct. på 2 års sigt.
De offentlige finanser svækkes umiddelbart med knap 5 mia. kr. (ekskl. den kortsigtede aktivitetsvirkning), som følge af, at SP-bidraget kan trækkes fra i indkomstskatten. Modstykket er større skattebetalinger senere, når pensionerne udbetales, idet udbetalingerne er skattepligtige. Samlet skønnes SP-bidraget at være nogenlunde neutralt i forhold til finanspolitikkens langsigtede holdbarhed.
SP-bidraget er en obligatorisk opsparingsordning, som ikke er omfordelende. Der er således en direkte sammenhæng mellem det beløb man indbetaler, og det beløb man senere modtager i pension. SP-bidraget er derfor ikke en skat, og SP-betalin-gen registreres ikke som en offentlig indtægt. SP-bidraget har næppe nogen betydning for arbejdsudbuddet.
I henhold til arbejdsmarkedsfondsloven skal arbejdsmarkedsbidraget sættes ned, hvis der budgetteres (tilstrækkeligt) overskud på arbejdsmarkedsfondens balance i forbindelse med Finanslovsforslaget for 2008, som først udarbejdes i august. Hvis nedsættelsen af bidraget eksempelvis er på 0,2 pct.-enhed, vil aktivitetsvirkningen skønsmæssigt være knap 0,05 pct. af BNP det første år og ca. 0,1 pct. på to års sigt. De offentlige finanser svækkes umiddelbart med omkring 1,6 mia. kr. (ekskl. den kortsigtede aktivitetsvirkning).
Provenuvirkningen medregner, at lavere arbejdsmarkedsbidrag også - i kraft af satsregulering mv. - medfører forøgede overførselssatser og ændret regulering af progressionsgrænser i skattesystemet. I modsætning til SP vil en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget medføre et permanent provenutab.
Målt per provenukrone er aktivitetsvirkningen størst ved en ændring af arbejdsmarkedsbidraget. Det afspejler, at lavere arbejdsmarkedsbidrag medfører højere disponibel livsindkomst, hvilket ikke er tilfældet med SP, der som nævnt er en opsparingsordning.
Arbejdsmarkedsbidraget er i grundlovens forstand en skat, og en nedsættelse af bidraget kræver derfor, at der fremsættes lovforslag herom, som tiltrædes af et flertal i folketinget.
En nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget (inklusiv virkningen på overførslerne mv.) har ret minimal betydning for fordeling og arbejdsudbud. Virkningen er nogenlunde den samme som ved en reduktion af bundskatten.
I Økonomisk Redegørelse fra maj 2007 er det indregnet, at SP-bidraget ifølge loven udgør 1 pct. i 2008, mens arbejdsmarkedsbidraget beregningsteknisk antages at svare til 8 pct. Der indgår således ikke virkninger på forbrug mv. som følge af en eventuel reduktion af arbejdsmarkedsbidraget.
Endelig bemærkes det, at de ovenfor anførte skøn bygger på samme forudsætninger, som blev anvendt i forbindelse med vurderingen af forårspakken i 2004.