Finansudvalget

Christiansborg

 

Finansministeren

 

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 41 af 29. marts 2007 (alm. del)

Spørgsmål:

”Idet henvises til vedlagte telegram fra Børsen Business Net den 27. marts 2007 kl. 14.14: ”Skatteprovenu 15 mia.kr. større” ønskes en redegørelse specificeret på merindtægter og mindreudgifter for årsagerne til det forøgede statsoverskud.”

Svar:

På baggrund af statsregnskabet for 2006 kan overskuddet på statens finanser, dvs. DAU-saldoen, opgøres til godt 98½ mia.kr. i 2006. Det er knap 15 mia.kr. mere end skønnet på knap 83¾ mia.kr. i Budgetoversigt 3, december 2006, jf. tabel 1 nedenfor.

 

Det større DAU-overskud kan primært henføres til statslige merindtægter på ca. 12¼ mia.kr. og i mindre omfang til statslige mindreudgifter på ca. 2¾ mia.kr.

 

Merindtægterne i forhold til decemberskønnet kan fortrinsvist tilskrives et merprovenu fra skatter og afgifter på 14¾ mia.kr., der især omfatter et større provenu fra pensionsafkastskatten[1] (ca. 7,1 mia.kr.), selskabs- og kulbrinteskat[2] (ca. 4,9 mia.kr.) og personskatterne (ca. 1,8 mia.kr.).

 

Mindreudgifterne på ca. 2¾ mia.kr. siden december kan primært henføres til mindreudgifter på ministerområderne (3½ mia.kr.). I modsat retning trækker merudgifter til renter af statsgælden (1¼ mia.kr.), hvilket blandt andet skyldes valutakursreguleringer.

 

På ministerområderne kan mindreudgifterne henføres til overførselsbudgettet (godt 3¾ mia.kr.), herunder mindreudgifter til A-dagpenge, kontanthjælp og aktiveringsydelse mv. på ca. 1¼ mia.kr. samt en regnskabsteknisk betinget mindreudgift på 1 mia.kr. i forbindelse med overdragelsen af restancer fra politiet til SKAT.

 

På den baggrund ses det større overskud overvejende at afspejle mere ekstraordinære forhold og bedre konjunkturer end ventet i december.

Tabel 1. DAU-saldo og nettokassesaldo i 2006

Mia.kr.

December

Regnskab

Forskel

Ministerfordelte udgifter, heraf:

410,3

406,8

-3,5

   driftsrammen

94,6

94,7

0,1

   overførselsbudgettet

311,1

307,4

-3,8

   anlægsbudgettet

4,6

4,8

0,2

Renter af statsgæld mv.

27,0

28,3

1,3

Øvrige udgifter1)

29,8

29,4

-0,4

Udgifter i alt

467,1

464,4

-2,7

Skatter og afgifter i alt, heraf:

522,9

537,5

14,7

   pensionsafkastskat

14,0

21,1

7,1

   selskabs- og kulbrinteskat

59,5

64,4

4,9

   personskatter til staten (netto)

91,0

92,8

1,8

Øvrige indtægter

27,9

25,5

-2,5

Indtægter i alt

550,8

563,0

12,2

DAU-saldo

83,7

98,6

14,9

Genudlån

-14,6

-12,4

2,2

Beholdningsbevægelser

-2,4

4,1

6,5

   heraf hensættelsre vedr. afgivne tilsagn

-1,6

2,2

3,8

Nettokassesaldo (Statsregnskab for 2006)

66,7

90,2

23,5

Opkøbskurstab mv.

 

2,6

 

Nettokassesaldo2) (Nationalbanken)

 

92,8

 

1) Børnefamilieydelse samt EU-bidrag m.fl.

2) Nationalbankens likviditetsbaserede opgørelse af nettokassesaldoen ultimo 2006.

Anm.: PÃ¥ grund af afrunding kan summer afvige fra totalen.

 

Opgørelsen af nettokassesaldoen er en status for statens kassebeholdning ultimo 2006. Statsregnskabet viser en nettokassesaldo på 90,2 mia.kr., hvilket er 23,5 mia.kr. mere end skønnet i december.

 

Afvigelsen skyldes primært det større DAU-overskud på knap 15 mia. kr., et mindre omfang af genudlån på 2,2 mia. kr. samt et lavere likviditetstræk fra beholdningsbevægelser mv. på 6,5 mia. kr.

 

Af beholdningsbevægelserne stammer 3,8 mia. kr. fra en forøgelse af hensættelser vedr. afgivne tilsagn. I forhold til skønnet i december har der dermed været afholdt væsentligt færre udbetalinger på tilsagnsordninger i 2006, herunder blandt andet til det støttede byggeri.

 

Nettokassesaldoen ifølge statsregnskabet for 2006 afviger opgørelsesmæssigt fra Nationalbankens opgørelse, der er opgjort til 92,8 mia.kr. ultimo 2006. Forskellen på opgørelserne på i alt 2,6 mia.kr. skyldes forskelle i den regnskabsmæssige håndtering af opkøbskurstab samt de statslige fondes beholdningsbevægelser mv.  

Med venlig hilsen

Thor Pedersen



[1] Størstedelen af provenuet fra årets pensionsafkastskat indbetales medio december (som aconto-skat), dvs. efter udarbejdelsen af statens indtægtsskøn, på basis af selskabernes egne forventninger til årets samlede afkast.

[2] Størstedelen af selskabsskatten indbetales i november efter udarbejdelsen af statens indtægtsskøn.