â€Ad beretning nr. 7/06 fra statsrevisorerne om effekten af regelforenklingsindsatsen.
Der ønskes en redegørelse for, hvilke initiativer beretningen giver anledning til fra regeringens side.â€
I henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 2, skal vedkommende minister afgive en redegørelse til statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som en revisionsberetning giver anledning til. Redegørelsen skal afgives inden 4 måneder efter fremsendelsen af beretningen til Folketinget og vedkommende minister.
Statsrevisorerne har ved brev af 1. marts 2007 fremsendt beretningen til økonomi- og erhvervsministeren, skatteministeren, justitsministeren, socialministeren og mig. Som led i en forsøgsordning er fristen for afgivelse af redegørelse i denne sag fastsat til 2 måneder, således at de enkelte ministres redegørelser skal være statsrevisorerne i hænde senest den 1. maj 2007.
Svaret vil blive offentliggjort af Statsrevisorerne.