Notat

30. januar 2007

 

Svar på Finansudvalgets spørgsmål 25 af 12. januar 2006 (FIU § alm. del - §7 Spørgsmål 24-27).

Spørgsmål:

 


”Hvilke tiltag har ministeren iværksat på baggrund af de konstaterede meget betydelige afvigelser for 2004 og 2005 med henblik på et tidligere tidspunkt at danne sig et retvisende billede af statens likviditetssituation? Hvad er årsagen til, at disse tiltag ikke har givet det ønskede resultat for 2006”

Svar:

På baggrund af afvigelsen mellem statsregnskabet og decemberskønnet for statens overskud i 2004 blev der gennemført et internt udvalgsarbejde med repræsentanter fra Finans- og Skatteministeriet med sigte på at forbedre grundlaget for centraladministrationens skøn.

Siden er der blandt andet gennemført tiltag for at forbedre datagrundlagene vedrørende pensionsafkastskatten og selskabsskatten. Dertil kommer, at Nationalbanken ringer til de største pensionsselskaber primo november for at få nøjere indsigt i de forventede indbetalinger af pensionsafkastskatten samtidig med, at den løbende overvågning af regnskabstal, årsregnskaber mv. for selskaberne, herunder pensionsselskaber, er styrket.

 

Der er udarbejdet en mere detaljeret model for skøn over provenuet fra registreringsafgiften.

 

Herudover er det i modsætning til tidligere år i forbindelse med decemberskønnet for 2006 søgt afdækket, om ministerområderne har givet anledning til større tekniske ændringer på § 37-42, der påvirker statens likviditet i 2006.

Det skal bemærkes, at centraladministrationen bruger mange ressourcer på budgetteringen i december, men at skønnene er og fortsat vil være forbundet med betydelig usikkerhed. De offentlige finanser i Danmark er særligt følsomme overfor konjunkturbevægelser og udviklingen på de finansielle markeder.

Afvigelserne af statens nettokassesaldo for 2006 i forhold til budgetteringen i november 2006 skyldes blandt andet ændrede forudsætninger vedrørende aktiekurser. Aktierne steg markant de sidste 2 måneder af 2006, hvilket medførte et højere provenu fra pensionsafkastskatten end skønnet i november 2006.

Dertil kommer en række tekniske forhold som knytter sig til såkaldte genudlån samt beholdningsbevægelser og periodiseringer, der kan antage ret store beløb, men som det ikke er muligt at vurdere nærmere før statsregnskabet foreligger i april. Endelig er Nationalbankens opgørelse en likviditetsmæssig opgørelse, der adskiller sig fra en opgørelse på baggrund af statsregnskabet.