24. januar 2007

Svar på Finansudvalgets spørgsmål 24 af 12. januar 2006 (FIU § alm. del - §7 Spørgsmål 24-27).

Spørgsmål:

Der ønskes en sammenlignende redegørelse for størrelsen af samt årsagerne til de betydelige og uventede likviditetsoverskud i 2004, 2005 og 2006.

Svar:

Statens likviditetsoverskud (nettokassesaldo) er i statsregnskabet for 2004 og 2005 opgjort til henholdsvis 23,6 mia. kr. og 75,9 mia. kr. For 2006 har Nationalbanken opgjort nettokassesaldoen til 92,8 mia. kr. Det skal bemærkes, at Nationalbankens opgørelse adskiller sig fra opgørelsen af nettokassesaldoen på baggrund af statsregnskabet. Statsregnskabet for 2006 forventes at foreligge til april.

Tabel 1.1
Likviditetsoverskud i 2004, 2005 og 2006
		2004	2005	2006
	Nettokassesaldo
	- Nationalbanken	26,2	79,4	92,8
	- Statsregnskab	23,6	75,9
	- Budgetoversigt 3, december samme år	2,9	64,1	66,7
	- Definitorisk forskel	-2,6	-3,5	-1,91
	Mer-/mindreindtægter (statsregnskab - dec.vurdering)	20,7	11,8	24,21
	- Indtægter	14,0	9,3	12,01
	- Udgifter	-3,1	-3,1	-5,01
	- Genudlån	-0,6	-0,9	-2,01
	- Beholdningsbevægelser og periodiseringer	4,2	1,6	5,21
	1)   Foreløbige skøn, der kan blive revideret med statsregnskabet

 

Den definitoriske forskel mellem Nationalbankens og den statsregnskabsmæssige opgørelse på henholdsvis 2,6 og 3,5 mia. kr. i 2004 og 2005 skyldes primært forskellig håndtering af fordelte opkøbskurstab og anden opgørelse af indeståendet på statens konto ultimo året. Forskellen er for 2006 foreløbigt skønnet til at udgøre minimum 1,9 mia. kr.

For alle tre år er der set i forhold til Budgetoversigt 3 udgivet i december samme år tale om merindtægter, der i 2004 udgjorde knap 21 mia. kr. og i 2005 knap 12 mia. kr. For 2006 er merindtægten skønnet til maksimalt at udgøre ca. 24 mia. kr.

For 2006 er der en række tekniske forhold, som knytter sig til såkaldte genudlån, der skønnes at kunne forklare en forskel på knap 2 mia. kr. Hertil kommer såkaldte beholdningsbevægelser og periodiseringer, som kan antage ret store beløb, men som det ikke er muligt at vurdere nærmere, før statsregnskabet foreligger i april.

I alle tre år skyldes de statslige merindtægter i forhold til decembervurderingen primært pensionsafkastskatten. I 2004 og 2006 var der yderligere betydelige merindtægter fra selskabsskatterne. Andre evt. merindtægter i 2006 opgøres, når der foreligger et statsregnskab i april.

Pensionsafkastskat og selskabsskatter indbetales helt overvejende sidst på året og efter konjunkturvurderingen, der offentliggøres i december, er afsluttet. Provenuet fra disse poster kan ændres meget fra år til år, og navnlig pensionsafkastskatten er påvirket af en stærk udvikling på aktie- og obligationsmarkederne i slutningen af året. For 2004 skyldes de øgede indtægter fra pensionsafkastskatten desuden ændret udbredelse af renteafdækningsinstrumenter.

I 2004 og 2005 var der herudover merindtægter fra personskatterne, som følge af frivillige forskudsindbetalinger. Ved at foretage frivillige indbetalinger inden udgangen af året undgår skatteyderne tillæg til store restskatter over 40.000 kr.

Tabel 1.2
Indtægter og udgifter i 2004, 2005 og 2006, afvigelser mellem decemberskøn og regnskab
		2004	2005	20061
	Indtægter	14,1	9,3	12,0
	- PAL	5,4	5,2	7,0
	- Selskabsskatter	6,3	-0,7	5,0
	- Personskatter	2,7	2,5
	- Andre indtægter	0,2	-0,9
	Udgifter	-3,1	-3,1	-5,0
	- A-dagpenge, kontanthjælp , aktiveringsydelse og løntilskud	-0,5	-0,9
	- Folkepension	0,1	-0,9
	- Støttet byggeri	-0,5	-0,2
	- Merindtægter vedr. selskaber, fonde mv.	-1,3	-0,4
	- Andre ministerfordelte udgifter	-1,3	-0,7
	- Renter af statsgæld	0,4	0,4
	- EU-bidrag	0,0	0,4
	1)   Foreløbige skøn, der kan blive revideret med statsregnskabet i april

 

De statslige mindreudgifter i 2004 og 2005 på regnskabet sammenlignet med decemberskønnet kan henføres til en række områder, jf. også Budgetoversigt 1, maj 2005 og maj 2006.

Afledt af den lavere ledighed bidrager mindreudgifter til A-dagpenge, kontanthjælp mv. i begge år til afvigelser mellem decemberskønnet og regnskabet. Endvidere har der i begge år været færre udgifter til det støttede byggeri end ventet i december, og i 2005 var udgifterne til folkepension desuden lavere end skønnet i december. 

Herudover kan der peges på mere ekstraordinære forhold i 2004 og 2005, der har medført afvigelser mellem statsregnskabet og decembervurderingen. Et regnskabsteknisk forhold omkring mérindtægter fra TV2/DANMARK på godt 1 mia.kr. bidrager til afvigelsen i 2004, mens indtægter på 0,4 mia.kr. fra omlægningen af Danmarks Skibskreditfond medvirker til afvigelsen mellem decemberskøn og regnskab i 2005.      

For 2006 er der konstateret restbevillinger på nogle områder, der kan skyldes reelle mindreudgifter i forhold til december-skønnet, men også at der udestår bogføring af udgifter. For udgiftsbevillingerne til A-dagpenge, kontanthjælp, aktivering m.v., folkepension og efterløn samt udviklingsbistand er der samlet konstateret restbevillinger på godt 5 mia. kr. En del af dette provenu vurderes at kunne henføres til en lavere ledighed end forventet i decembervurderingen.

En opgørelse af årsagerne til afvigelserne vedrørende 2006 forudsætter bl.a., at alle udgifter og indtægter er bogført, hvilket først vil være tilfældet ved udgangen af februar. Dertil kommer håndtering af andre periodeafgrænsninger. En udtømmende opgørelse af afvigelserne i forhold til decemberskønnet kan derfor først foretages, når statsregnskabet for 2006 foreligger i april 2007.