|
Det talte
ord gælder |
|
· Rådet gennemfører den 21. november sin anden og sidste læsning af EU's budget for 2007. I tilknytning til mødet afholdes et samråd med Parlamentet med henblik på at søge at indgå en samlet budgetaftale for 2007.
· Denne aftale vil så i givet fald blive endelig vedtaget i forbindelse med Parlamentets 2. læsning i december.
Status for forhandlingerne
· Budgettet for 2007 fastlægges inden for de finansielle perspektiver for 2007-13. Der sondres mellem forpligtelsesbevillinger, som kan sammenlignes med en tilsagnsramme og betalingsbevillinger, som udtrykker de faktiske betalinger.
· Forpligtelsesbevillingerne var i Kommissionens oprindelige budgetforslag på 126,8 mia. euro, svarende til en stigning på 4,6 pct. i forhold til 2006. Rådet reducerede ved sin 1. læsning forpligtelserne til knap 125,8 mia. euro, mens Parlamentet ved sin 1. læsning sidst i oktober valgte, at forhøje forpligtelserne til ca. 127,3 mia. euro
· Med hensyn til betalingsbevillingerne var de i Kommissionens budgetforslag på 116,4 mia. euro, hvilket er en stigning på 3,9 pct. i forhold til 2006. Rådets reducerede betalingerne til ca. 114,6 mia. euro, mens Parlamentet i sin første læsning hævede betalingerne til ca. 122 mia. euro.
· Parlamentets 1. læsning indebærer traditionelt et markant højere udgiftsniveau end både Kommissionens og Rådets forslag. Der er således ikke noget usædvanligt ved, at Parlamentet også i år ønsker afsat væsentligt højere bevillinger.
Principielle synspunkter på 2007-budgettet
· Fra dansk side arbejder vi ud fra nogle grundlæggende principper i forhandlingerne om EU’s budget for 2007:
· For det første er det vigtigt at komme godt i gang med udmøntningen af de nye finansielle perspektiver. Vi lægger derfor afgørende vægt på budgetdisciplin, som bl.a. skal sikre et tilstrækkeligt råderum til at tage højde for uforudsete udgifter.
· For det andet skal budgettet være retvisende og realistisk, så det undgås, at der henstår store uforbrugte midler ved udgangen af året.
Holdning til de enkelte udgiftskategorier
· I forhold til de enkelte udgiftskategorier vil regeringen lægge vægt på følgende:
· I kategori 1a vil regeringen især prioritere forskning. Det er væsentligt for regeringen, at der sker en udmøntning af den 75 pct. stigning i forskningsbevillingerne fra 2006 til 2013, som der blev opnået enighed om med vedtagelse af de finansielle perspektiver.
· Regeringen kan derfor støtte Kommissionens forslag om, at der sker en stigning i de afsatte midler til forskning på 3,1 pct. fra 2006 og 2007.
· Regeringen havde gerne set en større stigning i forpligtelsesbevillingen allerede i 2007. Stigningen er imidlertid i overensstemmelse med den udmøntningsplan, som er fastlagt i forbindelse med aftalen om de finansielle perspektiver, hvor bevillingsløftet til forskning først kommer rigtig i gang fra 2008.
· Parlamentet har i sin 1. læsning foreslået at hæve betalingsbevillingerne væsentligt. Det er imidlertid urealistisk på nuværende tidspunkt, at afsætte væsentligt højere betalinger til forskning end foreslået af Kommissionen, da en række forskningsprogrammer endnu ikke er endeligt vedtaget eller først lige er kommet i gang.
· Betalingsbevillingerne udtrykker alene den afledte betalingsstrøm fra de besluttede forpligtelsesbevillinger. Den konkrete udvikling i betalingerne fra et år til det næste siger dermed ikke noget om prioriteringen.
· Hvis Parlamentets forslag bliver vedtaget må det forventes, at det vil medføre en betydelig ophobning af uforbrugte midler, hvilket ikke vil være til gavn for den europæiske forskningsindsats og risikerer at sætte indsatsen i et dårligt lys.
· For kategori 1b, der primært vedrører strukturfondene, vil regeringen lægge vægt på, at der afsættes realistiske betalingsbevillinger, så der undgås en ophobning af uforbrugte midler sidst på året.
· Parlamentet har foreslået en meget markant stigning i betalingsbevillingerne, som er 2,6 mia. euro højere end Kommissionens forslag.
· Erfaringen viser, at Kommissionens forslag ofte er i den høje ende. For at undgå ophobning af uforbrugte midler vil regeringen derfor arbejde for at fastholde resultatet af Rådets første læsning, hvor der skete en begrænset nedjustering af betalingsbevillingerne.
· Kategori 2 dækker primært over udgifter til landbrugsordninger og fiskeri, som kan sammenlignes med lovbundne udgifter i den danske finanslovsproces. Kunsten er her at sikre en så retvisende budgettering som mulig.
· Regeringen kan derfor tilslutte sig den revision, som følger af Kommissionens ændringsskrivelse nr. 3, hvor bevillingsniveauet på baggrund af de seneste tilgængelige data nedjusteres med ca. 852 mio. euro.
· Derudover vil regeringen støtte en begrænset yderligere reduktion på de dele af landbrugsbudgettet, som ikke er omfattet af Kommissionens ændringsskrivelse [især markedsordninger].
· For kategori 3, som bl.a. vedrører RIA-området og forbruger og sundhed, lægger regeringen vægt på, at der sikres et råderum til uforudsete udgifter.
· I forbindelse med Rådets første læsning blev margenen for forpligtelsesbevillingen øget fra 99 mio. euro i Kommissionens forslag til 125 mio. euro.
· Parlamentets første læsning indebærer en reduktion af margenen til 39 mio. euro.
· Der lægges fra dansk side vægt på, at der sikres et råderum, som kan tage højde for uforudsete udgifter. Inden for dette vil Danmark prioritere RIA-området og forbrugerområdet.
· For så vidt angår kategori 4 EU lægger regeringen særlig vægt på, at der sikres et tilstrækkeligt råderum til de uforudsete udgifter, som traditionelt ofte forekommer på det eksterne område.
· Regeringen stiller sig dog uforstående over for den betydelige reduktion af bevillingerne til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på over 50 pct., som er en del af Parlamentets første læsning.
· Regeringen vil derfor arbejde for at sikre et bevillingsniveau svarende til det som Kommissionen foreslog, og som Rådet senere bekræftede i sin første læsning. Den danske holdning i dette spørgsmål deles af hovedparten af de andre medlemslande.
· For kategori 5 administration anlægger vi traditionelt en meget stram og budgetansvarlig holdning.
· Regeringen vil derfor arbejde for, at Rådets første læsning så vidt muligt fastholdes, men da Parlamentet har det sidste ord i forhandlingerne, må det forventes, at det endelige resultat vil være nærmere Kommissionens oprindelige forslag end Rådets første læsning.
Opsummering
· Regeringen vil i forbindelse med Rådets 2. læsning og samrådet med Parlamentet tage udgangspunkt i de prioriteter, som jeg lige har beskrevet. Med henblik på at opnå en aftale med Parlamentet vil regeringen kunne støtte en samlet pakke, som i tilstrækkelig grad tager højde for danske prioriteter.
Konsekvenser for Danmark
· Afslutningsvist kan jeg oplyse, at Kommissionens budgetforslag skønnes at ville medføre et dansk EU-bidrag på ca. 17,4 mia. kr. i 2007, mens Rådets forslag vil betyde et dansk EU-bidrag på ca. 17,1 mia. kr.
· Resultatet af Parlamentets første læsning ville indebær et dansk EU-bidrag på ca. 18,2 mia. kr. En realisering af Parlamentets forslag vil derfor isoleret set betyde en statslig merudgift på ca. 800 mio. kr., som ville skulle deponeres til EU-budgettet.
· Generelt gælder det, at det faktiske danske bidrag kan blive mindre i det omfang, der tilbageføres uforbrugte midler til medlemslandene, sådan som det har været tilfældet i de senere år.
· Ud over ovennævnte skal der i estimatet af danske betaling tages højde for, at der endnu ikke er truffet endelig beslutning om udmøntningen af de omlægninger på indtægtssiden, som blev besluttet i forbindelse med aftalen om de finansielle perspektiver. Dette vurderes at påvirke det danske EU-bidrag med ca. 0,5 mia.kr. i opadgående retning.
· På Finansloven for 2007 er der budgetteret på baggrund af Kommissionens budgetforslag, inkl. den skønnede effekt af ændringen vedr. egne indtægter.