Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             6. december 2006

J nr.              004-U03-6

Energipolitisk Udvalg har i brev af 3. november 2006 stillet mig følgende spørgsmål 9 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål 9:

 

"Ministeren bedes redegøre for det forhold, at ejendomsmæglere over hele landet melder om månedlange ventetider på de nye energimærker og om købere, der må flytte ind uden at have fået de lovpligtige energimærker. Finder ministeren situationen tilfredsstillende, når formålet med det nye energimærke blandt andet er at gøre det lettere og enklere for boligejerne at spare på energien ved at pege på rentable energibesparelser?”

 

Svar:

 

I mit svar på spørgsmål nr. S 7116, folketingsåret 2005/2006, redegjorde jeg for ordningens opstart og for håndteringen af de tekniske vanskeligheder, der fulgte med indkøringsfasen af den nye energimærkningsordning.

 

Energistyrelsen har oplyst, at der i mellemtiden er udarbejdet ca. 3.000 energimærker for enfamiliehuse. Der pågår fortsat en løbende optimering af ordningen i takt med de erfaringer, der indhøstes ved udarbejdelsen af de nye mærker.

 

Jeg finder det tilfredsstillende, at det på så kort tid er lykkedes at få justeret de tekniske systemer, så det har været muligt at få indberettet så stort et antal energimærker for enfamiliehuse.  

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen