Til

Folketinget – Det Energipolitiske Udvalg

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 74 af 18. september 2007.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Marie Færch                       

Spørgsmål 74: Vil ministeren sende en oversigt der viser, hvilke erhverv der kan få refunderet hvilke energiafgifter (udover afgifter til varme og varmt vand), samt en oversigt over provenuet og det forventede mindreforbrug af energi fordelt på erhvervsgruppe og energitype (f.eks. el), såfremt der ikke længere var godtgørelsesadgang.

 

Svar: NedenstÃ¥ende oversigt viser overordnet adgangen til for en række erhverv at opnÃ¥ godtgørelse af energiafgifter og CO₂-afgift. Der er i noter til skemaet gjort rede for nogle af nuancerne og forudsætningerne for at opnÃ¥ godtgørelse.

Erhverv	Energiafgift af olie, gas og kul til procesformål (varefremstilling) - godtgørelse	Energiafgift af el til procesformål – godtgørelse	 Energiafgift af motorbrændstof - godtgørelse	CO2-afgift af energiforbrug til tung proces – godtgørelses-berettiget CO2-afgift	Tilskud til CO2-afgift til virksomheder med aftale med Energistyrelsen  - godtgørelsesberettiget CO2-afgift
Jordbrug
- Landbrug 1) 2)	+	+	+	-	-
- Gartneri 2) 3)	+	+	+	13/18	11/45
- skovbrug 2)		+	+	-	-
Industri
-Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 4)	+	+	-	13/18	11/45
- Tekstil- og læderindustri	+	+	-	-	-
- Træ-, papir- og grafisk industri 4)	+	+	-	13/18	11/45
- Kemisk industri og plastindustri 4)	+	+	-	13/18	11/45
- Sten-, ler- og glasindustri 4)	+	+	-	13/18	11/45
- Jern- og metalindustri 4)	+	+	-	13/18	11/45
- Møbelindustri og anden industri 4)	+	+	-	13/18	11/45
Energi- og vandforsyning	-	+	-	-	-
Bygge og anlæg 5)	+/-	+	-	-	-
Handel, hoteller og restauration
- Autohandel, service og tankstationer	-	+	-	-	-
- Engroshandel undtagen med biler	-	+	-	-	-
- Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen med biler	-	+	-	-	-
- Hoteller og restauranter	-	+	-	-	-
Forretningsservice 6)	-	+/-	-	-	-
Personlige tjenester 6)	-	+/-	-	-	-

Note 1: Godtgørelse af energiafgift gælder energiforbrug til opvarmning af stalde o.lign.

Note 2: Godtgørelse af energiafgift af motorbrændstof gælder forbrug til drift af traktorer, motorredskaber mv.

Note 3: Godtgørelse af energiafgift og CO₂-afgift gælder energiforbrug til opvarmning af væksthuse og til vækstlys 

Note 4: Godtgørelse af CO₂-afgift gælder energiforbrug omfattet af proceslisten i kuldioxidafgiftsloven.

Note 5: Godtgørelse af energiafgift gælder tørring af rum i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger   

Note 6: Godtgørelse af elafgift gælder ikke ydelser, der er omfattet af bilaget til elafgiftsloven, som ikke giver adgang til godtgørelse

 

De beregnede virkninger for provenu og forbrug, hvis adgangen til godtgørelse af energiafgifterne for erhverv afskaffes, kan ses i nedenstående tabel.

	Landbrug og gartneri mv.	Industri	Handel og service mv.	I alt
Forbrug af brændsel til proces, hvor afgifter forhøjes som følge af nedsættelse af godtgørelsesadgang	17,5 PJ	70 PJ	7,5 PJ	95 PJ
Forbrug af el til proces, hvor afgifter forhøjes som følge af  nedsættelse af godtgørelsesadgang	1,9 mia. kWh eller 7 PJ	9,9 mia. KWh eller 35,5 PJ	7,2 mia. kWh eller 26 PJ	19 mia. kWh eller 68,5 PJ
Umiddelbar belastning af erhvervenes energiforbrug, hvis der ikke gives godtgørelse til brændsel	925 mio. kr.	3.850 mio. kr.	400 mio. kr.	5.175 mio. kr.
Do elektricitet	1.100 mio. kr.	5.875 mio. kr.	4.075 mio. kr.	11.050 mio. kr.
Mindreprovenu i alt	2.025 mio. kr.	9.725 mio. kr.	4.475 mio. kr.	16.225 mio. kr.

 

Med meget betydelig usikkerhed, især fordi der er tale om meget betydelige og isolerede danske afgiftsforhøjelser, kan virkningen på forbruget anslås til ca. 50 PJ vedrørende brændsel til proces i erhverv og ca. 30 PJ = ca. 8 mia. kWh vedrørende elektricitet. Omkring halvdelen af den skønnede forbrugsnedgang vil skyldes energibesparelser samt skift til afgiftsfrie brændsler. Den anden halvdel vil skyldes, at erhvervsstrukturen ændres væk fra erhverv, der bruger mere energi end gennemsnittet hen imod erhverv, der bruger mindre energi end gennemsnittet, eller med andre ord, at energiintensive erhverv i vid udstrækning vil flytte til udlandet.

 

Nærmere om beregningerne.

En hel præcis besvarelse af spørgsmålet, hvor der tages hensyn til alle detaljer i energistatistikken og i afgiftsreglerne, vil blive meget omfangsrig og tidskrævende at gennemføre. Besvarelsen er derfor koncentreret om de overordnede regler og virkningerne er angivet i størrelsesordner. Spørgsmålet er besvaret for henholdsvis brændsler og elektricitet.

Afgifterne på energi omfatter brændslerne olie, kul og gas samt elektricitet. De varer, der ikke er omfattet af afgiftslovene, er fritaget for afgifter. Det gælder f.eks. halm og træ.

 

Brændsler.

Er brændslet omfattet af afgiftslovene (olie, gas eller kul) vil der ofte gælde forskellige satser alt efter anvendelsen. For visse anvendelser er der afgiftsfritagelse. Det gælder f.eks. olie til luft- og søfart samt brændsler til fremstilling af elektricitet, hvis den el, der fremstilles er omfattet af elafgiftsloven. Ligeledes er forbrug af brændsler i Nordsøen og på raffinaderier helt fritaget for afgifter sammen med energivarer, der bruges til teknisk brug f.eks. bitumen. Af det forbrug, der er omfattet af afgiftslovene, og som ikke på grund af anvendelsen er fritaget for afgift, betales der i visse tilfælde reducerede satser.

Før godtgørelser udgør afgiftsgrundlaget for brændselsafgifterne ca. 400 mia. PJ. Afgiftsgrundlagene kan opgøres indirekte ved at sammenholde energistatistik og afgiftsstatistik. Tager man udgangspunkt i 2004 (der er tættere på at være normalår end 2005 og 2006), kan det samlede brændselsforbrug på ca. 850 PJ fordeles således:

Brændselsforbrug	Mængde
Samlet brændselsforbrug     Â	850 PJ
- heraf ikke omfattet af afgiftslove (VE)    Â	125 PJ
Potentielt omfattet af afgiftslove	725 PJ
- heraf fritagelser for brændsler	325 PJ
Omfattet af afgiftslove:
-- heraf terpentin, bitumen, smøreolier mv	10 PJ
-- heraf indenrigs søtransport og fiskeri	15 PJ
-- heraf lufttransport	35 PJ
-- heraf Nordsøen               Â	30 PJ
-- heraf raffinaderier forbrug af egne varer	15 PJ
-- heraf vedrørende produktion af el	220 PJ
= Afgiftsgrundlag brændsler før godtgørelse	405 PJ
Heraf:
--Benzin og diesel til vej	170 PJ
--Brændsel husholdninger og rumvarme mv.	140 PJ
--Vedrørende proces           Â	95 PJ

                         

Bruttoafgiftsgrundlaget er således omkring 405 PJ vedrørende brændsler eller knap 50 pct. af det samlede brændselsforbrug. Godt 50 pct. af brændselsforbruget er således helt fritaget for afgifter. Heraf er ca. 15 pct. VE, de ca. 12 pct. er som følge af tvungne fritagelser i EU-regler mv. og godt 25 pct. er vedrørende brændsler til el, jf. at der i stedet opkræves afgift af elforbruget. Af bruttoafgiftsgrundlaget betales der fulde afgifter af 310 PJ – godt 36 pct. af det samlede brændselsforbrug, mens der i varierende omfang gives godtgørelse af afgifterne vedrørende proces, hvor forbruget er ca. 95 PJ – ca. 11 pct. - eksklusive raffinaderiernes forbrug.

Brændsel til proces er fritaget for energiafgifterne. Energiafgifterne udgør godt 51,5 kr./GJ i gennemsnit. Brændsler til proces belastes med CO₂-afgift. Er der tale om let proces, der udgør op mod halvdelen af de 95 PJ, betales fuld CO₂-afgift pÃ¥ ca. 6 kr./GJ i gennemsnit, mens brændsel til tung proces belastes med i gennemsnit ca. 1 kr./GJ efter fradrag for aftalerabat.

Det samlede omfang af godtgørelser er sÃ¥ledes ca. 4.925 mio. kr. vedrørende energiafgifter og ca. 250 mio. kr. vedrørende CO₂-afgift. Godtgørelserne pÃ¥ i alt ca. 5.175 mio. kr. vedrørende brændsel til proces kan fordeles sÃ¥ledes pÃ¥ hovederhverv:

Branche	Energimængde	Godtgørelse
Landbrug og gartneri:	17,5 PJ	925 mio. kr.
Industri:	70 PJ	3.850 mio. kr.
Handel og service mv.:	7,5 PJ	400 mio. kr.
I alt i godtgørelser for energiafgifter		5.175 mio. kr.

 

Hvis priserne på brændsler på her i landet og i udlandet stiger svarende til 5.175 mio. kr., kan virkningen på forbruget med nogen usikkerhed beregnes til et fald i forbruget af fossile brændsler på ca. 30 PJ. Heraf vil omkring 15 PJ skyldes, at energiforbruget falder, og omkring 15 PJ vil skyldes, at forbruget af VE stiger.

Hvis det alene er i Danmark, at priserne stiger på grund af en isoleret dansk afgiftsforhøjelse, vil virkningerne på afgiftsgrundlaget være større. Det skyldes, at en del af de erhverv, der er særlig energiintensive vil opgive produktion i Danmark. Der er meget stor usikkerhed om virkningen af sådanne skift i erhvervsstrukturen. For visse brancher er det næsten sikkert, at produktionen vil blive opgivet – f.eks. cement, hvis alle godtgørelser opgives. Virkningen kan gættes til at være et yderligere fald i forbruget af fossile brændsler på måske 20 PJ, hvis virkningen regnes efter effekten på besparelser, og 30 PJ, hvis der regnes før effekten på besparelser.

 

Elektricitet.

Der opkræves afgift af forbrug af el i Danmark. Afgiften opkræves ikke af nettab, og eksport af el er fritaget for afgift. Forbruget hos elkunderne mv. er ca. 120 PJ svarende til ca. 33,5 mia. kWh. Heraf er ca. 14,5 mia. kWh belastet med de fulde afgifter. Den fulde afgift vil udgør i dag 66,6 øre/kWh. NÃ¥r den seneste afgiftsændring bliver godkendt af Kommissionen, vil den fulde sats være nedsat til 66,3 øre/kWh. Af det resterende forbrug pÃ¥ 19 mia. kWh belastes godt 15,5 mia. kWh til let proces med i alt ca. 9,6 øre/kWh i afgift, heraf 8,6 øre/kWh i CO₂-afgift og ca. 1 øre/kWh i el distributionsafgift. Afgifterne pÃ¥ ca. 3,35 mia. kWh til tung proces er ca. 1 øre/kWh netto i gennemsnit.

Godtgørelserne udgør sÃ¥ledes ca. 11.050 mio. kr. vedrørende forbrug af el, heraf ca. 8.875 mio. kr. for el til let proces, og 2.175 mio. for el til tung proces. Af de 11.050 mio. kr. udgør ca. 275 mio. kr. CO₂-afgift og resten energiafgift. Godtgørelserne mv. fordeler sig sÃ¥ledes pÃ¥ hovedbrancher:

Branche	Mængde elektricitet	Godtgørelse
Landbrug og gartneri mv.:	1,9 mia. kWh	1.100 mio. kr.
Industri:	9,9 mia. kWh	5.875 mio. kr.
Handel og service mv.	7,2 mia. kWh	4.075 mio. kr
I alt	19 mia. kWh	11.050 mio. kr.

                                                                                                                                  

For el til let proces vil afgiftsgodtgørelsen falde med ca. 56,7 øre/kWh, mens afgiftsgodtgørelsen falder ca. 65,3 øre/kWh for tung proces.

Under forudsætning af, at det ikke har virkninger på priserne uden afgift, vil det på lidt længere sigt føre til en nedgang i forbruget af elektricitet på ca. 6,4 mia. kWh. Men ved et fald i forbruget på 6,4 mia. kr. vil der være et mindre forbrug at fordele udgifterne til tilskud til vindmøller mv. og faste udgifter til forsyningsnettet ud på. Derfor vil PSO-betalingen pr. kWh elforbrug stige sammen med nettariffen. Modsat vil markedsprisen på elektricitet i Danmark falde. Netto vil priserne dog stige. Disse ekstra prisstigninger vil isoleret set føre til et yderligere fald i forbruget på  ca. 1,5  mia. kWh.

De ovenfor angivne virkninger på forbruget er usikre, især fordi afgiftsændringerne er meget store. I beregningerne er brugt det samme forhold mellem afgiftsstigninger i øre/kWh og ændringer i forbrug i mio. kWh, som Skatteministeriet bruger ved beregninger af virkninger af mindre afgiftsændringer. Virkningerne omfatter både, at forbruget af el falder gennem besparelser (færre kWh pr. produktion af en given vare), og at forbruget falder fordi erhvervsstrukturen ændres væk fra elektricitetsintensive erhverv. Ved meget store afgiftsændringer, som her, vil virkningerne sandsynligvis være forholdsvis mindre. Men modsat vil virkningerne af, at man samtidig fjerner godtgørelserne for brændsel til proces, forstærke virkningerne på udflytning af elintensive erhverv.