Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             25. september 2007

J nr.             004-U03-49

                                                 

Energipolitisk Udvalg har i brev af 5. september 2007 stillet mig følgende spørgsmål 71 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 71:

 

”Hvad var gennemsnitsprisen for 1 kubikmeter solgt gas fra Nordsøen i 2006?”

 

Svar:

 

Jeg kan oplyse, at aftaler om køb af gas mellem producenterne i Nordsøen og aftagere af gas indgås på kommercielle vilkår. Gasprisen afhænger i høj grad af udviklingen i olieprisen, idet en høj oliepris medfører en høj gaspris. Herudover gælder, at kontrakter for salg og leverance af kulbrinter er forskelligt udformet. Specifikt omkring prisen gælder, at den kan være aftalt til at være fast i kontraktperioden, den kan variere i forhold til verdensmarkedspriserne for kulbrinter, men kan også variere i forhold til tidspunkt for leverance og betalingen. Det er derfor vanskeligt at udtale sig entydigt om gasprisen, da kontrakterne er forskellige i deres udformning. Ydermere gælder, at kontrakterne ikke er offentligt tilgængelige.

 

Energistyrelsen skønner, at de danske gasproducenter i gennemsnit har opnået en pris på 1,35 kr. pr. kubikmeter solgt gas i 2006.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Jakob Axel Nielsen