Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240  København K		Dato             21. juni 2007 J nr.              004-U03-000038

Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 7. juni 2007 stillet mig følgende spørgsmål 57 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 57:

 

"Der ønskes opstillet en model for en afgifts/tilskudsordning til køl/fryse-apparater, der sikrer en relativ forbedring af økonomien ved at købe A++-produkter svarende til effekten af kampagne-tilskuddet, der blev givet i 2005, og som var cirka provenuneutralt. Det ønskes samtidig oplyst, om en sådan ordning er i overensstemmelse med skattestoppet (og i benægtende fald, hvorfor ikke?)."

Svar:

 

Elsparefonden gennemførte i efteråret 2004 og i efteråret 2005 korte kickstarts-kampagner for at fremme salget af henholdsvis A+-produkter og A++-produkter inden for køl/frys-området. Som led heri blev der i en relativ kort periode givet tilskud på henholdsvis 500 kr. og 1000 kr. Midlerne til disse kampagner kom dels fra en særbevilling i 2004 og 2005 på i alt 20 mio. kr. til en speciel indsats for at fremme salget af særligt energieffektive køl/frys-apparater, og dels fra Elsparefondens basisbevilling. Der var således ikke tale om en provenuneutral indsats.

Efter Elsparefondens A++-kampagne i 2005 har markedsandelen for A++ ikke udviklet sig som forventet, hvorfor Elsparefonden pt. undersøger forskellige tiltag, der kan udvikle markedet på linie med, hvad der skete for A- og A+-produkter som følge af de respektive kampagneaktiviteter. Det skal her særlig bemærkes, at Elsparefonden kun har arbejdet med tilskud i korte kickstarts-kampagner, der skal skabe et efterfølgende mersalg uden tilskud. En stående tilskudsordning er efter Elsparefondens opfattelse for dyr i forhold til andre virkemidler, målt efter de tilhørende kWh-besparelser.

Tilrettelæggelsen af en provenuneutral model, hvor der lægges afgift på de køl/frys-produkter, som har lavest energieffektivitet, og gives tilskud til de produkter med højest energieffektivitet vil være forbundet med en række udfordringer. For det første skal det afklares, om energimærkningen er så robust og entydig, at den kan danne grundlag for en differentieret afgift. Afgiften bør i givet fald opkræves i producent-/importleddet. For det andet skal det afklares, hvordan tilskudsordningen skal tilrettelægges. Her vil det sandsynligvis være mest hensigtsmæssigt at lade butikkerne udbetale tilskuddet, således som det har været tilfældet i Elsparefondens kampagner.

Mere end 90 pct. af de solgte køl/frys-produkter er i dag enten A-mærkede eller bedre. Hvis der alene lægges en afgift på produkter, som er B-mærkede eller dårligere, vil afgiftsgrundlaget således være meget begrænset.

Efter adfærdsændringer herunder øget internet- og grænsehandel er det ikke sikkert, at der i det hele taget vil komme et positivt provenu.

Det skal endvidere bemærkes, at en ordning som den skitserede bl.a. som følge af tilbageføring i form af tilskud vil være i strid med skattestoppet.  

Det er også vurderingen, at en sådan model, hvor der reelt vil være tale om en generel tilskudsordning til A++-produkter, ikke vil være et omkostningseffektivt virkemiddel. 

Regeringens strategi for at fremme energieffektive produkter består – udover Elsparefondens og andre aktørers indsats – af indførelse af minimumsnormer og energieffektivitet og en forbedret energimærkning. Som det fremgår af Danmarks indspil til EU’s energipolitik af 12. oktober 2006, arbejder Danmark for en hurtig og ambitiøs indførelse af minimumsnormer for en række produkter, herunder hvidevarer, og for en forbedret og udvidet energimærkning, hvor kravene strammes op, så ordningen i højere grad fremmer de bedste produkter. Disse initiativer udgør grundlaget for en omkostningseffektiv strategi til fremme af mere energieffektive produkter.

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen