Sammenligning af nøgletal fra regeringens energiudspil, Teknologirådets beregninger og IDAs Energihandlingsplan 2030.  

Dette notat er udarbejdet på baggrund af EPU spørgsmål 55.

Notatet sammenligner nøgletal fra regeringens energiudspil af 19. januar 2007 (En visionær dansk energipolitik, 2025), Teknologirådets scenarieprojekt og IDAs Energihandlingsplan 2030. Teknologirådets beregninger er illustreret med tal fra det såkaldte ”kombiscenarie”. 

Nedenstående tabel viser bruttoenergiforbruget i 2025 i de tre sæt beregninger.  Herunder viser tabellen de respektive opgørelser af det forventede bruttoenergiforbrug i de anvendte referencescenarier i 2025.  Det skal understreges, at tallene i IDAs plan er for 2030, som er tidshorisonten for denne plan. 

Bruttoenergiforbrug i 2025/30, PJ

	Beregning	Reference 2025/30	Plan / scenarie	Forskel
I alt	Reg´s energiudspil	886	841	-45
	TR kombi-scenarie.	664	493	-171
	IDA, 2030	990	569	-421
Heraf transport	Reg´s energiudspil	238	-	-
	TR kombi-scenarie.	195	144	-51
	IDA, 2030	249	161	-88

 

Det ses, at de tre beregninger baserer sig på forskellige antagelser om referencesituationen. Teknologirådet medregner tilsyneladende ikke energiforbrug i forbindelse med udenrigsfart og aktiviteter i Nordsøen og tager blandt andet af denne årsag udgangspunkt i et væsentligt lavere energiforbrug end de to andre beregninger. Endvidere antager Teknologirådet en lavere vækstrate i økonomien med en lavere vækst i energiforbruget til følge.

Desuden er der en væsentlig forskel på omfanget af energieffektiviseringer i de tre beregninger. Der er en række besluttede energibesparelsestiltag, der indgår i referencesituationen i beregningerne bag regeringens energiudspil, som for IDA’s og Teknologirådets vedkommende er defineret som tiltag i scenariet.

For så vidt angår regeringens udspil illustrerer tallet for 2025 en realisering af målsætningen om et uændret samlet energiforbrug.

Omfanget af VE i de tre ”energiplaner” i 2025/30 ses nedenfor. Med hensyn til regeringens udspil forudsættes en VE-andel på 30 pct., idet det dog bemærkes, at målsætningen er mindst 30 pct.  

	VE-energiforbrug, PJ	VE-andel
Energiudspil, 2025	252	Mindst 30%
TR kombi-scenarie, 2025	229	46%
IDA, 2030	256	45%

 

Mens afvigelserne i det nominelle VE-forbrug i de tre beregninger er relativt små, er der stor forskel på VE-andelen, som følge af at det samlede bruttoenergiforbrug er væsentlig lavere i Teknologirådets og IDAs scenarier.

For så vidt angår CO2- effekterne af regeringens energiudspil henvises til svaret på spørgsmål 54.  I IDAs og TRs beregninger er konsekvenserne for de nationale CO2-emissioner en reduktion i 2025 på henholdsvis 25 mio. tons og 21 mio. tons sammenholdt med referencen i 2025. 

Forskellene i beregningerne og dermed forskellene i, hvad der findes ”muligt og realistisk”, skyldes en lang række forskelle i forudsætninger, talgrundlag og metode med hensyn til vurdering af de økonomiske omkostninger.

Grundlæggende tager regeringens beregninger af omkostningerne ved VE-målet i 2025 udgangspunkt i en overordnet markedsvurdering svarende til den fremgangsmåde, der normalt benyttes til opgørelse af statsfinansielle og samfundsøkonomiske omkostninger, når der er tale om tiltag, der påvirker hele markeder. I modsætning hertil anvender IDA og Teknologirådet en ”bottom-up” tilgang ved beregning af samfundsøkonomiske konsekvenser af både energibesparelser og VE-udbygning.

Herudover afspejler de tre beregninger forskellige forventninger til fremtidens rammebetingelser på energiområdet. Eksempelvis forudsætter IDA en relativt stærkere udvikling inden for nogle teknologier, hvilket forbedrer deres tekniske og økonomiske potentiale sammenlignet med regeringens udspil. Endvidere tager IDA’s udspil udgangspunkt i en antagelse om, at en række nuværende begrænsninger og blokeringer ikke findes i fremtidens energisystem.