Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K		Dato             10. maj 2007 J nr.             004-U03-33  Â

Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 3. maj 2007 stillet mig følgende spørgsmål 45, jf. EPU alm. del – bilag 209, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 45:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. maj 2007 fra Krüger A/S, jf. EPU alm. del – bilag 209.”

Svar:

Krüger A/S har 2. maj 2007 fremsendt en power point præsentation angående behandling af spildevandsslam til EPU. Energistyrelsen bemærker følgende hertil:

”Energilovgivningen regulerer ikke specifikt afbrænding af spildevandsslam. Spildevandsslam defineres som affald og reguleres derfor af miljølovgivningen. I alt produceres der årligt omkring 140.000 tons spildevandsslam (tørstof) i Danmark.

 

Spildevandsslam indeholder en række værdifulde plantenæringsstoffer, og derfor har recirkulering af spildevandsslam til landbrugsjord, under forudsætning af at slammet ikke indeholder miljøfremmede stoffer over de besluttede grænseværdier, været første prioritet. Traditionelt er over halvdelen af spildevandsslammet blevet tilbageført til landbrugsjord. I præsentationen anføres, at gældende praksis med anvendelse af slam i jordbruget ikke er forsvarlig mht. tungmetaller, medicinrester og hormonforstyrrende stoffer, og at slammet i stedet burde anvendes som energi- og råstofkilde via forbrænding. Præsentationen rummer ikke nærmere dokumentation for dette synspunkt.

 

Slam, der ikke kan overholde grænseværdierne for miljøfremmede stoffer, skal bortskaffes på dertil indrettede anlæg. Bortskaffelsen kan være afbrænding. Da spildevandsslam betragtes som affald, vil bortskaffelse af spildevandsslam være pålagt affaldsafgift. Energiproduktion på basis af spildevandsslam vil derfor normalt ikke være rentabelt.

 

Generelt er tørstofindholdet i spildevandsslam meget lavt (typisk 5-20 %), og dermed vil der være et meget begrænset energiudbytte ved afbrænding. Energiudbyttet vil være større ved udnyttelse af spildevandsslam i et biogasanlæg, men dette forudsætter, at grænseværdierne for de miljøfremmede stoffer kan overholdes. Præsentationen rummer ikke nærmere redegørelse for det fremsatte synspunkt om, at den samlede genanvendelse af gødningsstoffer skulle blive bedre ved en afbrændingsløsning”.

 

Den teknologiske udvikling kan ofte begrunde, at den gældende praksis revurderes med passende mellemrum, og jeg er ikke afvisende overfor, at Krüger kan have nogle pointer, som kan danne grundlag for nærmere undersøgelser. Den fremsendte præsentation er dog, jf. Energistyrelsens bemærkninger, ikke tilstrækkelig konkret til at vurdere dette.

 

Med venlig hilsen

 

Flemming Hansen