|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato          10. maj 2007 J nr.           004-U03-31 |
|
Energipolitisk Udvalg har i brev af 25. april 2007 stillet mig følgende spørgsmål nr. 43, alm. del, som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. april 2007 fra Wavestar Energy, jf. EPU alm. del – bilag 200.â€
Jeg kan oplyse, at jeg den 13. april 2007 havde lejlighed til at besøge Wavestars bølgekraft pilot-anlæg i Nissum Bredning. Jeg blev her præsenteret for de hovedsynspunkter om den videre udvikling og kommercialisering af bølgekraftteknologien i Danmark, som også fremgår af bilag 200.
Elproduktionen fra bølgekraft afregnes i dag til 60 øre pr. kWh, som er den højest mulige afregningspris i henhold til elforsyningsloven, som gælder for nye perspektivrige teknologier.
Det primære budskab i materialet fra Wavestar Energy er, at bølgekraften ikke vil være kommerciel i en årrække fremover, og at der derfor i en længere introduktionsperiode er behov for en markant højere afregningspris på 160 øre pr. kWh for den producerede elektricitet.
Jeg kan i den forbindelse henvise til, at det i forbindelse med de aktuelle energipolitiske forhandlinger vurderes om en omlægning af støtten til vedvarende energi vil kunne resultere i mere vedvarende energi for pengene.
Heri indgår også spørgsmålet om de fremtidige afregningspriser for bølgekraft.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen