|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            8. februar 2007 J nr.            004-U03-19 |
|
Energipolitisk Udvalg har i brev af 19. januar 2007 stillet mig følgende spørgsmål 28 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes samtidig med besvarelsen af spørgsmål 21 kommentere det materiale, udvalget modtog i forbindelse med foretrædet fra EnergiMidt m.fl. den 18. januar 2007, jf.  EPU alm. del – bilag 119"
Hovedsigtet med at støtte udvikling og demonstration under EUDP bliver at sikre en fortsat udvikling af teknologierne og indpasningen af dem i produkter og eksisterende energisystemer. Det kommende lovforslag vil give den eksterne bestyrelse et bredt råderum til at udvælge støtteværdige projekter, der kan understøtte de overordnede energipolitiske målsætninger. Det vil derfor være bestyrelsens ansvar at sikre, at der kun støttes projekter med tilstrækkeligt teknologisk udviklingspotentiale.
Med hensyn til afsnit 5 i ovennævnte papir vedrørende offentlig støtte til en markedsmodningsfase mellem demonstrationsfasen og en egentlig kommerciel udbredelsesfase kan jeg oplyse, at det ikke er tanken, at EUDP-programmet skal kunne yde en sådan støtte.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen