IDA's Energiplan 2030

 

Resumé

 

Ingeniørforeningen offentliggjorde den 8. december 2006 sin Energiplan 2030. Energiplanen præsenterer 11 anbefalinger, hvor omdrejningspunktet i planen er energibesparelser. I hovedtræk er der tale om en række ambitiøse forslag.

 

Fokus på energibesparelser – heriblandt besparelser i industri og bygninger

Der er stor fokus på energibesparelser som i alt resulterer i en 30 % reduktion i energiforbruget fra 845 PJ i 2005 til 580 PJ i 2030. Der regnes med 30 % besparelser i industrien, 50 % reduktion af energiforbruget til opvarmning af bygninger og 40 % reduktion af elforbruget i bygninger.

 

Energiplanen lægger op til at der oprettes en varmesparefond med det formål at tilskynde til øget energibesparelser i bygninger. Hertil regnes der med at alle bygninger opført efter 2020 skal være energineutrale. 

 

Energibesparelser på offshore produktionsanlæg i Nordsøen skal medføre at stigningerne i CO-udledningerne fra denne sektor holdes under 30 %.

 

Kraftig udbygning af vedvarende energi

Der forudsættes en kraftig udbygning af vedvarende energi, således at størstedelen af det danske elforbrug i 2030 baseres på vind, sol og bølger, og at 15 % af varmeforbrug i bygninger baseres på solvarme.

 

IDA anbefaler et landsplansdirektiv for udbygning af vindmøller og gennemføres nye udbud af havmølleparker med det formål at mængden af el produceret fra vindmøller fordobles i forhold til i dag.

 

Bygningsintegrerede solceller skal udgøre 2 % af elforbruget, og med øgede incitamenter til investering i bølgekraft forventes bølgekraft at dække 5 % af elforbruget i 2030.

 

Biomasse og biobrændsler ­– halvering af olie-, gas og kulforbrug

IDA’s energiplan regner med, at 30 pct. af det primære energiforbrug i 2030 kan dækkes af biomasse, herunder at 20 pct. af energiforbruget til vejtransport dækkes af biobrændsler. På transportområdet i øvrigt forudsættes en 20 pct. reduktion af energiforbruget samt en omlægning til 20 % elbiler i 2030. Reduktionerne i energiforbruget kommer primært fra mere effektive biler, mens der endvidere regnes med en stabilisering af persontransporten til niveauet i dag og omlægning fra vej- til banetransport.

Samlet set forventes energiplanen at medføre, at udslippet af CO2-emissioner reduceres med 60 % i 2030 i forhold til 1990, hvor 1990 som basisår er korrigeret. Energiplanen medfører en kraftig reduktion af forbruget af fossile brændsler, der således bidrager til at Danmark kan være netto selvforsynende med olie og gas i 2030.

 

Forskning og udvikling

Blandt IDA´s anbefalede virkemidler er øget forskningsindsats. Det anbefales at øge støtten til forskning og udvikling op til 1 mia. kr., og at midlerne øremærkes til energispareteknologier og teknologier til vedvarende energi.

 

Energiplanen anbefaler desuden at oprette et marked for nye innovationer, hvor nye teknologier kan modnes. Innovationsmarkedet skal sættes i gang ved, at der udbydes en produktionskvote til en ny teknologi, fx 20 MW til en på forhånd fastsat pris på fx 2 kr./kWh i anlæggets levetid. Hvis der findes interesserede virksomheder, som vil producere, vil kvoten blive solgt.

 

Samfundsøkonomi og eksportpotentiale i energiplanen

Ifølge IDA’s samfundsøkonomiske beregninger vil anbefalingerne resultere i en årlig besparelse på over 15 mia. kr., hvis handlingsplanen gennemføres. Handlingsplanen vurderer også, at der kan skabes et betydeligt potentiale for eksport op til 160 mia. kr. årligt.

 

Energiplanens 11 anbefalinger:

1. Forlængelse af energispareaftalen til 2030.

Aftalen udvides til alle energiforbrugende sektorer, inkl. transportsektoren, industrien og Nordsøen.   

 

2. Oprettelse af en industrisparefond. Budget 800 mio. kr./Ã¥r.
Fonden skal have til formål at fremme energibesparelser i fremstillingsvirksomheder og virke som en selvstændig organisation.

 

3. Oprettelse af varmesparefond. Budget 1 mia. kr./Ã¥r, herudover udvides elsparefondens budget med 210 millioner kr.

Fonden skal have til formål at realisere det store besparelsespotentiale i den eksisterende bygningsmasse.

 

4. Over de næste 30 år bør der investeres 200 mia. kr. i den offentlige transport.

Investeringer i den kollektive banetransport med henblik på at nedsætte energiforbruget. Endvidere sigtes der på at opnå gevinsterne pga. mobilitetseffekter der opnås ved at reducere erhvervslivets omkostninger på grund af trængsel.

 

5. En mia. kr./Ã¥r til forskning, udvikling og demonstration.

De nuværende 350 mio. kr. øges til 1. mia. kr. om året. Det anbefales at midlerne øremærkes til energispareteknologier og vedvarende teknologier.

 

6. Innovationsmarkeder - en mistbænk for markedsmodning af nye teknologier.

Der etableres et innovationsmarked, hvor der udbydes produktionskvoter til en fast afregningspris, som er afpasset teknologiernes aktuelle udviklingsstadie.

 

7. Forureningsomkostninger bør med i markedspris gennem feed-in tariffer for vedvarende energi.

Forureneren betaler princippet implementeres således, at fx markedsmodne VE teknologier stilles mere gunstigt end teknologier til produktion af energi baseret på fossile ressourcer.

 

8. Vitaminindsprøjtning til folkeligt engagement og medejerskab.

Det folkelige engagement og medejerskab styrkes bl.a. gennem nye organisations- og ejerformer indenfor energisektoren.

 

9. Danmark skal arbejde for at CO2-kvoter bortauktioneres.

Uddelingen af gratis CO2 kvoter strider mod forureneren betaler princippet, da disse fungerer som en indirekte støtte til den fossile energiproduktion. Det anbefales derfor, at Danmark bortauktionerer 10 % af kvoterne, som det også tillades af EU.

 

10. Serviceeftersyn af hele afgifts- og tarifsystemet på energiområdet

Den nuværende lovgivning forhindrer, at en række naturgasbaserede kraftværker kan skifte til mere miljømæssigt bæredygtige brændselsformer. Ifølge den nuværende lovgivning må de kun anvende afgiftsbelagte brændsler og ikke biomasse. Tidspunktet for værkernes frie brændselsvalg skal overvejes således, at decentrale kraftvarmeværker kan fortsætte deres udbygning med vedvarende energi fra biomasse.

 

Provenuneutral omlægning af biler i Danmark mod mere energieffektive biler. Registreringsafgift omlægges til en kilometer-afgift inden for en 10-årig periode.

 

Luftfart underlægges CO2-kvotesystemet.

 

Endvidere forslås det, at kraftvarmeværker kan få godtgjort deres elafgift med op til 10 % af egenproduceret el anvendt i varmepumper til fremstilling af fjernvarme.

 

11. Etablering af 100 % vedvarende energiby.

Som forslået på Energy Camp etableres en 100 % VE by.

 

 

Kommentar

IDA’s energiplan rummer en række spændende betragtninger om mulige forsyningsteknologier, Danmarks energispareindsats og samspillet mellem disse i fremtidens energisystem.

 

En vurdering af de specifikt anbefalede virkemidler, og om de kan forventes at føre til det beskrevne resultat, kræver en nærmere og mere tidskrævende vurdering.