Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

AOU/ J.nr. 2007-2579

Folketingets Boligudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 9. oktober 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 19. september 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 79 (BOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 79:

 

”Ministeren bedes oplyse, hvor mange almene boliger, der skal bygges for at ministeren finder, at der er et tilstrækkeligt antal – fordelt på de kategorier, der er nævnt oven for.”

 

Svar:

Siden 1994 har nybyggeriet af almene boliger været kendetegnet ved en vidtgående decentralisering af beslutningskompetence til landets kommuner. Det er således op til kommunerne at vurdere behovet for byggeri af almene familie-, ungdoms- og ældreboliger, herunder plejeboliger, i den enkelte kommune, ligesom det er kommunalbestyrelsen, som giver tilsagn om støtte til alment byggeri i kommunen.

 

Efter lov om almene boliger skal kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til almene boliger ske på baggrund af en samlet vurdering af situationen på det lokale boligmarked og behovet for nyt støttet boligbyggeri i kommunen. Fordelingen skal ske under hensyntagen til udlejningssituationen i det område, hvor byggeriet agtes gennemført, herunder til boligbehovet inden for områder, hvor der sker nedlæggelse af boliger i forbindelse med byfornyelses- eller kondemneringsvirksomhed m.v.

 

Det fremgår af almenboligloven, at kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger.

 

Jeg har fuld tillid til, at kommunerne indenfor de rammer, der fastsættes fra centralt hold, og som efter behov løbende justeres – senest med kommuneaftalen for 2008 – vil sørge for, at der etableres det antal almene boliger, der lokalt er behov for.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Lise Nielsen