Folketingets Boligudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 25. september 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 20. august 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 74 (BOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 74:

 

”Finder ministeren det korrekt, at statsforvaltningen træffer en afgørelse om svigt af en tilsynsmyndighed ved blot at stole på oplysninger som tilsynsmyndigheden giver i sagen? Bør statsforvaltningen ikke sikre sig at et tilsyn også har karakter af et reelt tilsyn, hvor parternes oplysninger i sagen bliver efterprøvet eller blot dokumenteret?”

 

 

Svar:

Jeg kan oplyse, at regler om statsforvaltningernes virksomhed henhører under indenrigs- og sundhedsministeren. Ministeriet har derfor anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om bidrag til besvarelsen af spørgsmålet. Under henvisning hertil oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet generelt følgende: 

 

”Tilsynet med kommunerne varetages med virkning fra den 1. januar 2007 af statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Det er således Statsforvaltningen Midtjylland, der fører tilsyn med Samsø Kommune.

 

Statsforvaltningens tilsyn er et retligt tilsyn. Statsforvaltningen fører således tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning.

 

Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til, om kommunernes sagsbehandling er rimelig eller hensigtsmæssig, herunder til spørgsmål om sagsbehandlingstid, eller til om sagsbehandlingen i øvrigt er i overensstemmelse med principperne for god forvaltningsskik.

 

Der henvises til §§ 47 og 48 i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006).

 

Vedrørende Indenrigs- og Sundhedsministeriets kompetence kan det oplyses, at ministeriet ikke i almindelighed er klageinstans over for statsforvaltningerne, herunder Statsforvaltningen Midtjylland. Ministeriet kan af egen drift tage spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, som statsforvaltningen har udtalt sig om, op til behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter. Tilsvarende gælder, hvis statsforvaltningen har besluttet ikke at tage spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser op til behandling. Der henvises til § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

 

Generelt om tilsynsmyndighedernes sagsoplysning bemærkes følgende:

 

De kommunale tilsynsmyndigheder er som andre forvaltningsmyndigheder underlagt officialmaksimen. Efter officialmaksimen har den enkelte forvaltningsmyndighed ansvaret for, at de nødvendige oplysninger foreligger, og at de nødvendige undersøgelser foretages. Officialmaksimen omfatter både sagens faktiske og retlige grundlag.

I forbindelse med statsforvaltningens oplysning af en sag vil statsforvaltningen sædvanligvis indhente oplysninger fra kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har i medfør af § 49, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, pligt til at tilvejebringe og meddele statsforvaltningen de oplysninger og udlevere de dokumenter, statsforvaltningen forlanger om forhold i kommunen.

 

Tilsynsmyndigheden har endvidere mulighed for at anmode private virksomheder, borgere og andre udenforstående om at bidrage med mundtlige eller skriftlige oplysninger. De pågældende har imidlertid ikke pligt til at afgive oplysninger.

 

Endelig kan tilsynsmyndigheden i medfør af § 49, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, anmode andre offentlige myndigheder om inden for deres sagsområde at yde den vejledning og bistand, der er nødvendig for tilsynets udøvelse.

 

Såfremt de i sagen foreliggende faktuelle oplysninger giver anledning til tvivl, har tilsynsmyndigheden efter omstændighederne en pligt til at efterprøve disse oplysninger.

 

Det er antaget, herunder af Folketingets Ombudsmand, at der tilkommer tilsynsmyndigheden ret vidtgående undersøgelsesbeføjelser, f.eks. ved at tilsynsmyndigheden udbeder sig skriftlige udtalelser fra enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer eller enkelte ansatte i kommunen eller ved samtale med enkelte af en kommunalbestyrelses medlemmer eller enkelte ansatte i kommunen.

 

Det bemærkes herved, at tilsynsmyndigheden i medfør af § 49, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, endvidere har mulighed for, når det er påkrævet, at forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018. Det forudsættes, at indenretlige afhøringer alene anvendes i de sjældne tilfælde, hvor kommunaltilsynets almindelige oplysningsskridt ikke er tilstrækkelige, og hvor indenretlig afhøring i den konkrete sag er et nødvendigt sagsskridt for at få skaffet de oplysninger, tilsynsmyndigheden skal bruge. Bestemmelsen forudsættes således anvendt undtagelsesvist.

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal om den konkrete sag, der danner grundlag for spørgsmålet, afslutningsvis oplyse, at Statsforvaltningen Midtjylland den 5. september 2007 over for ministeriet har oplyst, at statsforvaltningen, på baggrund af en fornyet henvendelse fra klager med supplerende oplysninger i sagen, har besluttet at iværksætte en ny høring af Samsø Kommune vedrørende spørgsmålet om kommunens varetagelse af tilsynet med Samsø Ældreboligselskab. Da sagen således stadig verserer, finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at udtale sig nærmere om spørgsmålet, og ministeriet skal understrege, at ministeriet ikke med ovenstående har taget stilling til den konkrete sag.”

 

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

 

 

 

 

 

/ Mikael Lynnerup Kristensen