Spørgsmål 62:

Hvordan mener ministeren, at beboerne i en andelsboligforening børforholde sig, hvis de er utilfredse med, at den offentlige vurdering afderes ejendom inden for 1 år er steget med 140 pct. og dermed overstigeren valuarvurdering af samme ejendom, hvilket kan betyde, atlejlighederne i foreningen kun kan sælges langt under den offentligevurdering?

Svar:

Til brug for besvarelsen har Skatteministeriet oplyst følgende, som jegkan henholde mig til:”Indledningsvis kan det oplyses, at de store stigninger i vurderingen skalses over en periode på 2 år, idet der kun foretages almindelige vurderin-ger hvert andet år.Såfremt en andelsboligforening mener, at ejendomsvurderingen for for-eningens ejendom ikke svarer til ejendommens handelsværdi pr. 1. okto-ber 2006, kan der klages over vurderingen. Som det fremgår af vurde-ringsmeddelelsen til andelsboligforeningen, skal eventuel klage væremodtaget i SKAT senest den 1. juli 2007.”Jeg kan endvidere oplyse, at andelsboliglovens § 5 er enprismaksimeringsbestemmelse, og den sætter dermed en øvre grænse forden pris, en andelsbolig må sælges til. Der er til gengæld intet til hinderfor, at en andelsbolig sælges til en lavere pris end den, der kan beregnesefter § 5.En andelsboligforening kan derfor med bindende virkning for alle med-lemmer af foreningen beslutte, at andelsværdien skal være lavere, endandelsboligloven giver mulighed for. Andelsboligforeningerne bestem-mer således selv, i hvilken udstrækning de højere vurderinger skal kom-me til udtryk i priserne for boligerne i foreningen.Der kan være forskellige grunde til, at en andelsboligforening beslutter atfastsætte lavere priser end maksimalprisen. Det kan fx være for at sikreen jævn prisudvikling i foreningen.

Besvarelse af spørgsmål 62 alm. del stillet af Folketingets Boligudvalg

den 14. juni 2007.

Spørgsmål 62:

Svar: