|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
23. maj 2007
|
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 57 alm. del stillet af Boligudvalget den 27. april 2007.   Â
Med henblik på et evt. kommende samråd bedes ministeren oplyse, hvad ministeren agter at foretage sig i anledning af de mange fejl, der angiveligt er i en stor del af rapporterne.
Svar: Indledningsvis kan jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 56, hvoraf det fremgår, at Erhvervs- og Byggestyrelsen tildeler sanktioner i ca. 20 pct. af kontrolsagerne.
Jeg finder, at et fejlniveau på 20 pct. er for højt, og det skal bringes ned. Økonomi- og Erhvervsministeriet har derfor iværksat en række tiltag, der skal bidrage til at reducere fejlniveauet. I foråret 2006 fremsatte jeg et lovforslag om stramning af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Lovændringen blev vedtaget med enstemmighed i Folketinget.
Ændringen betød, at der nu er adgang til at offentliggøre navne på og firmatilknytningsforhold for bygningssagkyndige, der har fået tildelt en advarsel eller fået beskikkelsen inddraget. Formålet med ændringen, som trådte i kraft den 1. juli 2006, er både at styrke forbrugeroplysningen og at forbedre tilstandsrapporternes kvalitet.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har i forlængelse heraf iværksat en række initiativer, som skal forbedre tilstandsrapporternes kvalitet. Styrelsen har indført et nyt kontrol- og sanktionssystem, som indebærer:
· At dobbelt så mange bygningssagkyndige som hidtil bliver kontrolleret. · At der er udvalgt nye uvildige tekniske revisorer, der ikke samtidig må fungere som beskikkede bygningssagkyndige i huseftersynsordningen. · At optagelseskurserne for de bygningssagkyndige er blevet udvidet og suppleret med en mentorordning.
Efter den nye ordning har Erhvervs- og Byggestyrelsen indtil videre tildelt 10 påtaler og 5 advarsler. Navne og firmatilknytning på de 5 bygningssagkyndige, som har fået en advarsel, er offentliggjort på www.boligejer.dk, således at forbrugerne får mulighed for at vælge disse bygningssagkyndige fra, når de skal have udarbejdet en tilstandsrapport på deres ejendom.
Der gennemføres Ã¥rligt kontrol af 320 tilstandsrapporter. Kontrollen foregÃ¥r løbende henover Ã¥ret, sÃ¥ledes at teknisk revisor hver mÃ¥ned kontrollerer 27 rapporter, som herefter sendes til Fællessekretariatet for energi- og mærkningsordningerne (FEM-sekretariatet) og senere Erhvervs- og Byggestyrelsen, jf. min besvarelse af udvalgets spørgsmÃ¥l 56.Â
For at medvirke til, at de bygningssagkyndige lærer af erfaringerne fra den tekniske kontrol, bliver alle styrelsens afgørelser i anonymiseret form offentliggjort på www.hesyn.dk, som er de bygningssagkyndiges informationskanal på internettet.
For yderligere at opkvalificere de bygningssagkyndige, er de blevet tilbudt at deltage i kurser i juni 2007 om gennemgang af komplicerede ejendomme, hvor teknisk revisor vil være til stede og gennemgå de mest typiske fejl i tilstandsrapporterne.
Indrapporteringssystemet til tilstandsrapporter giver endvidere Erhvervs- og Byggestyrelsen et datagrundlag, som gør det muligt at sætte ind på særlige fokusområder. Styrelsen har sidst i april 2007 iværksat en særlig kontrol af de bygningssagkyndige, som har lavet mere end 6 tilstandsrapporter på én dag. Det er Erhvervs- og Byggestyrelsens vurdering, at den øgede opmærksomhed på disse forhold vil også have en effekt i forhold til de bygningssagkyndiges fokus på kvalitet i tilstandsrapporterne.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har desuden en løbende dialog med de bygningssagkyndiges organisationer, som ogsÃ¥ har et ansvar for at medvirke til at løse problemet. Der er i branchen enighed om at arbejde aktivt for at forbedre rapporternes kvalitet. Â
Jeg vil endvidere henlede udvalgets opmærksomhed på, at Justitsministeriet i oktober 2006 nedsatte et bredt sammensat udvalg om huseftersynsordningen. Udvalget skal vurdere den samlede ordning herunder, om der er behov for ændringer i ordningen. Af kommissoriet for udvalget fremgår, at udvalget bør inddrage resultaterne af Erhvervs- og Byggestyrelsens initiativer til forbedring af huseftersynsordningen.
Jeg har tiltro til, at de nævnte initiativer er de rigtige virkemidler, og at vi på sigt vil se en effekt i form af langt færre fejl i rapporterne. Initiativerne kan dog ikke forbedre tilstandsrapporternes kvalitet fra dag til dag, og det er derfor vigtigt, at initiativerne får tid til at virke. |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85
|