|
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
21. marts 2007 |
|
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 48 alm. del stillet af Boligudvalget den 5. marts 2007.   Â
Spørgsmål 48: På baggrund af høringen om skimmelsvamp i Landstingssalen onsdag den 31. januar 2007 samt efterfølgende presseomtale ønskes det oplyst, hvad ministeren vil foretage sig for at få afdækket: -
Hvilke bygningskonstruktioner, der fremmer
skimmelsvamp og hvilke der vil kunne anbefales som skimmelsvampforebyggende
alternativer. - Hvilke efterisoleringsmetoder for eksisterende ejendomme, der bør undgås og hvilke der kan anbefales med henblik på dels at få nedbragt bygningernes varmeforbrug dels forebygge at der opstår skimmelsvamp i isoleringskonstruktionerne.
-
Hvilke byggematerialer der bør undgås i fugtige
og kolde yderliggende konstruktioner og hvilke der bør anbefales. - Hvilke overfladebehandlingsmaterialer, der bør undgås og hvilke der bør anbefales, dels indvendigt dels udvendigt på bygninger.
Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Statens Byggeforskningsinstitut, (SBi), der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
â€Vi ved i dag en del om hvilke betingelser, der skal være opfyldt for forekomst af skimmelvækst. Eneste sikre forholdsregel mod skimmelvækst er at holde den relative fugtighed pÃ¥ overflader under et kritisk niveau.
Det kommende funktionskravsbaserede bygningsreglement åbner mulighed for, at industrien kan udvikle teknisk tilfredsstillende løsninger og produkter. Det vil også på en række områder give kommunerne bedre værktøjer til at imødegå vækst af skimmelsvamp i bygninger.
Konkrete anvisninger ud fra funktionskrav bliver givet i SBi-anvisninger samt i anvisninger fra forskellige branchers oplysningsråd.
Der er udgivet BYG-ERFA erfaringsblade og SBi-anvisninger, der redegør for uheldige konstruktionsformer. Et af resultaterne fra det store forskningsprogram om bekæmpelse af skimmelsvamp i bygninger, 1998 til 2002, var en publikation fra Statens Byggeforskningsinstitut: â€Bygningskonstruktioners risiko for fugtskaderâ€, som byggebranchen medvirkede til at udarbejde.
Den generelle viden om forudsætninger for skimmelvækst og principper for forebyggelse kan anvendes til at foretage hensigtsmæssige valg af konstruktionstyper, men næppe til at lave en egentlig positivliste eller â€godkendelse†af bestemte konstruktionsløsninger.
Statens Byggeforskningsinstitut er for Socialministeriet i færd med at udarbejde en anvisning i korrekt efterisolering af den eksisterende bygningsbestand. Anvisningen udarbejdes med fokus på at reducere varmeforbruget, samtidig med at risikoen for skimmelsvampevækst er lav.
Udvendig efterisolering er fugt- og varmetabsteknisk set den optimale løsning og bør derfor om muligt anvendes. Men mange ældre ejendommes facader har arkitektoniske kvaliteter og indgår i en bymæssig sammenhæng. For mange danske byområder ville det derfor være et stort tab, hvis disse kvaliteter går tabt. I de tilfælde må man efterisolere indefra.
Hvilke byggematerialer, der bør undgås i fugtige og kolde yderliggende konstruktion, afhænger af, hvilke konstruktioner der er tale om. I bygninger, der opfylder kravene til lufttæthed i bygningsreglementerne, bør der ikke være udveksling af luft mellem indeklimaet og de yderliggende konstruktioner. Det skønnes således ikke særligt vigtigt at få afdækket, hvilke byggematerialer der bør undgås eller anbefales.
Det vil ikke være muligt at undgå problemer med skimmelsvampe indendørs alene gennem valg af overfladebehandling. Indvendigt bør overfladebehandlingsmidler tilsat fungicider (skimmelsvampedræbende midler) undgås, da fungiciderne vil kunne afgives til indeklimaet som en uønsket forurening.
Udvendigt bør der benyttes overfladebehandlingsmidler med fungicider, fordi overfladerne ellers vil kunne angribes af skimmelsvamp. Angreb af skimmelsvamp udvendigt vil normalt ikke føre til indeklimagener, men vil kunne opfattes som skæmmende.â€
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|