ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

22. januar 2007

 

Besvarelse af spørgsmål 26 alm. del stillet af Boligudvalget den 21. december 2006.    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 26:

Kan ministeren bekræfte, at indførelsen af en certificeringsordning af bygningssagkyndige strider mod lovgrundlaget, idet selve beskikkelsen af den sagkyndige er at sammenligne med en certificering fra statens side?

 

Svar:

Reglerne for godkendelse af bygningssagkyndige findes i § 4 lov nr. 391 af 14. juni 1995 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Efter bestemmelsen skal en tilstandsrapport være udarbejdet af en bygningssagkyndig, der er godkendt ved beskikkelse eller certificering.

 

Der er således hjemmel til at godkende bygningssagkyndige enten ved beskikkelse eller certificering. Hjemlen til at anvende en certificeringsordning blev indført ved en lovændring i juni 2005. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at bestemmelsen har til formål at skabe mulighed for at erstatte reglerne om beskikkelse af bygningssagkyndige med regler om en certificeringsordning.  

 

Hjemlen til at indføre en certificeringsordning er ikke udnyttet, men jeg kan oplyse, at Justitsministeriet i december 2006 har nedsat et udvalg, der skal vurdere huseftersynsordningen, herunder om der er behov for ændringer i ordningen. Spørgsmålet om indførelse af en eventuel certificeringsordning vil kunne indgå i udvalgets arbejde.

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk