Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 17. januar 2007
Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 14. december 2006 fremsendes socialministerens svar på spørgsmål nr. 24 (BOU Alm. del).
Â
â€Skal ministerens svar pÃ¥ udvalgets spørgsmÃ¥l 16 forstÃ¥s sÃ¥ledes, at det vil være muligt at bygge almene boliger i alle energiklasser sÃ¥vel som passivbyggeri inden for de gældende grænser for anskaffelsessummer med tillæg for totaløkonomi? Er der nogen konkrete eksempler pÃ¥, at ministeriet har godkendt sÃ¥danne byggerier? Og vil ministeren i sÃ¥ fald tilsende udvalget et eksempel pÃ¥ sÃ¥dan en beregning?â€
Svar:
Som anført i svaret på spørgsmål 16 (12. december 2006) er den maksimale anskaffelsessum for opførelse af alment boligbyggeri fastsat med udgangspunkt i de konstaterede gennemsnitlige anskaffelsessummer forhøjet med et tillæg, der giver mulighed for at tage hensyn til byggeriets totaløkonomi, herunder hensyn til energiøkonomiske investeringer. Der sondres i denne sammenhæng ikke mellem forskellige energiklasser eller såkaldt passivbyggeri. Det er dog en forudsætning, at byggeriet overholder bygningsreglementet og gældende energikrav.
Det kan oplyses, at det alene er kommunalbestyrelsen, der efter reglerne i almenboligloven giver tilsagn om støtte til etablering af almene boliger. Socialministeriet skal således ikke have sådanne sager til godkendelse.
Sager om forsøgsbyggeri, hvor almenboliglovens bestemmelser ønskes fraveget, skal imidlertid forelægges ministeriet. Socialministeriet har på det grundlag kendskab til et nybyggeri i Herning Kommune, hvor 65 ungdomsboliger er planlagt opført som såkaldt Aktiv passivhuse med et varmeforbrug på 15 kWh/m² inden for den maksimale anskaffelsessum. Status på denne sag er, at kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn til projektet, som forventes igangsat til efteråret 2007.
Jeg vil endnu en gang understrege, at jeg nøje følger udviklingen i anskaffelsesudgifterne til opførelse af alment boligbyggeri og at Boligudvalget, som også tidligere oplyst, vil blive orienteret om udviklingen i anskaffelsessummerne efter 2004.
Eva Kjer Hansen