Socialministeriet                                                                                   2. november 2006
pel                                                                                 Â
Talepapir til brug for samrådsspørgsmål A - C den 3. november 2006
DET TALTE ORD GÆLDER
Spørgsmål A:
Ministeren bedes give en politisk redegørelse for, hvilke initiativer og overvejelser rapporten om den almene sektor giver anledning til.
Svar:
Umiddelbart efter offentliggørelsen af rapporten om den almene sektors fremtid havde vi – som I alle ved – en teknisk gennemgang her i Boligudvalget. Jeg går derfor ud fra, at alle er fuldt bekendte med indholdet heri. Jeg vil derfor gå direkte til de politiske overvejelser.
Rapporten præsenterer forskellige scenarier til illustration af mulige anvendelser af det råderum, der er i Landsbyggefonden frem til 2030. I forbindelse hermed vil jeg gerne sige, at både en fortsat renoveringsindsats, forbedring af handicaptilgængeligheden, en fortsat social og forebyggende indsats og en fortsat medfinansiering af nybyggeri indgår i regeringens udspil i de aktuelle forhandlinger.
Dermed lægger regeringen - i overensstemmelse med det, der hele tiden har været Landsbyggefondens formål - op til en naturlig fortsættelse af den udvikling frem imod større selvfinansiering, som gradvist er søgt gennemført over de seneste år. Jeg kan bl.a. henvise til sektorens overtagelse af byggeskadestøtten fra staten i 1991, Landsbyggefondens stadigt større medvirken i indsatsen overfor problemramt byggeri og finansieringsreformen i 1999, som medførte, at en del af de fremtidige indtægter i dispositionsfondene skulle overføres til Landsbyggefonden med henblik på finansiering af nybyggeriet. Jeg kan også henvise til de to boligaftaler fra 2002 og 2005, hvor de tre nævnte anvendelsesområder ligeledes indgik.
I rapporten skitseres blandt andet mulige modeller for en mere kvalitetsbaseret husleje i den almene sektor. Modellerne kan gennemføres på en måde, så der ikke sker en stigning i den gennemsnitlige husleje for hele den almene boligsektor. Imidlertid vil mange lejere, især i det ældre byggeri, opleve huslejestigninger, hvis en af modellerne gennemføres. Jeg har fra starten fremhævet, at det ikke er regeringens politik at introducere lejeforhøjelser.
Endelig indeholder rapporten et afsnit om styringen af den almene sektor. Der fremlægges tre styringsmodeller:
Der er tale om modelskitser, der i givet fald forudsætter videre bearbejdning i et samarbejde med de involverede parter.
Rapporten danner som nævnt en del af grundlaget for de igangværende forhandlinger. De er som bekendt ikke afsluttet endnu, og det vil naturligvis ikke være rigtigt af mig på nuværende tidspunkt at komme mere ind på de initiativer, som drøftes.
Spørgsmål B:
Ministeren bedes bekræfte, at der ikke sammenhæng mellem det forhold, at der bygges almene boliger og om byggeriet finansieres via Landsbyggefonden eller statskassen.
Svar:
Forudsætningen for at der bygges almene boliger er, at der ydes støtte hertil, således at huslejen kan holdes på et niveau, som er til at betale for almindelige indkomster. Det er hele formålet med almene boliger.
Det er endvidere en forudsætning, at der er muligt at finde midler, som kan anvendes til finansiering af støtten. Der er her tale om en prioritering af de samlede midler, der er til rådighed. I den forbindelse er det naturligt at inddrage de midler, der opsamles i den almene sektor, idet formålet med disse midler er at øge selvfinansieringen af sektoren, både når der er tale om renovering m.v. af det eksisterende byggeri, og når der er tale om opførelse af nyt alment byggeri.
Som bekendt vil der i den almene sektor blive opsamlet betydelige midler i de kommende år. Der er helt naturligt og i fuld overensstemmelse med formålet, at disse midler indgår i finansieringen af nybyggeriet, således at dette kan fastholdes på et passende niveau.
Hvis Landsbyggefondens midler ikke inddrages i finansieringen af nybyggeriet, må den samlede prioritering af midlerne tages op til overvejelse. I den forbindelse ville det skulle overvejes, om der er plads til det nuværende byggeomfang, eller om det skal reduceres på grund af begrænsede ressourcer.
Så alt i alt er det min opfattelse, at der er den sammenhæng, at Landsbyggefondens bidrag til nybyggeriet medvirker til at fastholde, at der bygges nye almene boliger i det omfang, vi kender. Dermed vil der fortsat være boliger til rådighed til en reduceret leje for kommende nye lejere.
Spørgsmål C:
Kan ministeren bekræfte, at en overdragelse af finansieringsbyrden til beboerne ved opførelse af alment byggeri, således som det sker ved Landsbyggefondens refusion af statens ydelsesstøtte som foreslået på finanslovforslaget for 2007, øger den økonomiske ulighed i samfundet.
Svar:
I de senere år har Landsbyggefonden ydet et bidrag til nybyggeriet. Midlerne hertil stammer som bekendt fra de fortsatte lejebetalinger i det almene byggeri efter at lånene er udløbet. Den ydelse, som skulle betales på lånet, fastfryses ved lånets udløb og betales herefter ind til dispositionsfonden, som overfører en del heraf til Landsbyggefonden. Over tid vil den del af lejen, som indbetales til fondene, således realt være faldende.
Når Landsbyggefonden herefter anvender de indbetalte midler f.eks. som bidrag til nybyggeriet eller for den sags skyld til andre formål, så påvirkes lejen i det eksisterende byggeri overhovedet ikke. Lejerne skal hverken af med mere eller mindre i husleje af den grund.
Efter min opfattelse øger Landsbyggefondens bidrag til nybyggeriet på ingen måde uligheden i samfundet. Tværtimod medvirker disse midler til at skaffe boliger til de mange boligsøgende. Skaffede vi ikke disse boliger, kun man da rigtigt tale om at skabe ulighed.
Og så synes jeg ærlig talt, at socialdemokraterne skal holde op med – ligesom BL – at fordreje kendsgerningerne. Jeg har faktisk lige fra starten meldt ud, at Landsbyggefondens midler ikke alene skal bruges til nybyggeri. Det indgår i forhandlingerne – og jeg er sikker på, at det også vil indgå i den endelige aftale – at der skal afsættes midler til en betydelig renoverings- og ghettoindsats. Vi kan vist alle blive enige om, at dette vil komme de mange beboere i den almene sektor til gode.