Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 15. november 2006
Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 30. oktober 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 12 (BOU Alm. del).
Â
â€Ministeren bedes redegøre for, hvilke opførelsesudgifter, der mÃ¥ være forbundet med nyt alment byggeri i almindelighed og lavenergibyggeri i særdeleshed?â€
Svar:
Det er i almenboligloven fastsat, at alment boligbyggeri skal tilrettelægges efter rationelle, produktivitetsfremmende byggemetoder og søges gennemført for den lavest mulige pris under hensyntagen til kvaliteten. Boligerne skal være uden luksuspræg, men udstyret og indrettet således, at de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art. Byggeriet skal have en tilfredsstillende udformning i planmæssig og teknisk henseende. Herudover stiller loven forskellige overordnede krav om bl.a. totaløkonomiske vurderinger. Det bemærkes, at fastsættelsen af de bindende maksimumsbeløb er foretaget på baggrund af konstaterede gennemsnitlige anskaffelsessummer for det almene byggeri, og at der derudover er ydet et tillæg, der giver plads til, at der kan tages totaløkonomiske hensyn.
I kravet om totaløkonomiske vurderinger ligger bl.a., at bygherren ved projekteringen af et byggeri skal forholde sig til alle byggeriets aspekter, herunder også til byggeriets anskaffelsessum set i forhold til energiforbrug.
Almenboligloven omtaler ikke specifikt det energimæssige aspekt af alment byggeri. Baggrunden herfor er, at alment byggeri allerede er omfattet af de krav, der er indeholdt Bygningsreglementets bestemmelser om boligbyggeris energiforbrug i almindelighed.
Det er i støttebekendtgørelse til almene boliger m.v. fastsat, at i anskaffelsessummen for byggeriet eller de arbejder, der gennemføres, skal samtlige udgifter indgå, herunder udgifter til gennemførelse af støttesagen m.v. Det er ikke herudover yderligere detaljeret, hvilke udgifter der kan indgå. Det må imidlertid forudsættes, at der er tale om udgifter, der normalt vil indgå i forbindelse med opførelsen af en almen bolig.
Eva Kjer Hansen