Beretningomskattefradragssagen1. Udvalgets opgaver og arbejdets organiseringDen 16. juni 2006 afgav undersøgelseskommissionen vedrørende skattefradragssagen beretning.Ifølge Folketingets forretningsorden skal alle beretninger fra undersøgelseskommissioner, dervedrører ministres, herunder afgåede ministres, forhold, behandles af Udvalget for Forretningsorde-nen med henblik på eventuel indstilling om ansvarsspørgsmålet, jf. forretningsordenens § 56, 1. pkt.Udvalget har nedsat et permanent underudvalg til den forberedende behandling af sager vedrøren-de undersøgelseskommissioner. Underudvalget skal således afgive udtalelse til udvalget til brug fordettes beretning eller betænkning til Folketinget vedrørende en eventuel indstilling om ansvars-spørgsmålet for ministre, herunder afgåede ministre, jf. forretningsordenens § 59, 1. pkt.2. Afgrænsning af undersøgelseskommissioners opgaverAf lov om undersøgelseskommissioner fremgår følgende:»§ 4.Undersøgelseskommissionen har ikke dømmende myndighed.Stk. 2.Undersøgelseskommissionen kan få til opgave at undersøge og redegøre for et faktisk be-givenhedsforløb.Stk. 3.Undersøgelseskommissionen kan endvidere få til opgave at komme med forslag til sådanneændringer af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som undersøgelsen kanbegrunde.Stk. 4.Undersøgelseskommissionen kan i øvrigt få til opgave at foretage retlige vurderinger til be-lysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. En under-søgelseskommission kan dog ikke få til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning afspørgsmålet om ministres ansvar.Stk. 5.Er et medlem af undersøgelseskommissionen dommer, foretager undersøgelseskommissio-nen alene retlige vurderinger som nævnt i stk. 4 i det omfang, dommeren ikke finder det retssikker-hedsmæssigt betænkeligt.«Det er således ikke undersøgelseskommissioners opgave, jf. lov om undersøgelseskommissioner §4, stk. 4, at foretage retlige vurderinger af ministres forhold. Vurderinger af ministres politiske og/eller retlige ansvar tilkommer under hensyn til de særlige regler om ministeransvar udelukkendeFolketinget, jf. grundlovens §§ 15 og 16.3. Baggrunden for nedsættelse af undersøgelseskommissionenDen 9. oktober 2003 fremsatte daværende skatteminister Svend Erik Hovmand lovforslag nr. L27: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og ligningsloven.

Under behandlingen af dette lovforslag blev der rejst spørgsmål om, fra hvilket tidspunkt skatte-myndighederne havde været bekendt med de anvendelsesmuligheder, som den gældende skattelov-givning indebar, og som lovforslaget tilsigtede at lukke.Både statsminister Anders Fogh Rasmussen og skatteminister Svend Erik Hovmand besvaredemundtlige og skriftlige spørgsmål herom i Folketinget, og i et brev af 27. november 2003 til Folke-tingets formand oplyste statsministeren, at regeringen havde besluttet at nedsætte en undersøgelses-kommission med henblik på en uvildig undersøgelse.4. KommissorietUndersøgelseskommissionens kommissorium blev fastlagt med udgangspunkt i et udkast tilkommissorium, som justitsministeren den 4. december 2003 sendte til udvalget. Socialdemokratietforeslog i brev af 9. december 2003 nogle ændringer og tilføjelser. Udkastet af 4. december 2003blev endvidere forhandlet i et samråd med justitsministeren i udvalget den 10. december 2003. Påbaggrund deraf fremsendte justitsministeren den 16. december 2003 et ændret udkast til kommisso-rium. Dette seneste udkast svarer til det endelige kommissorium.Kommissoriet for undersøgelseskommissionens arbejde har været følgende:»Justitsministeren nedsætter herved i medfør af § 1, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioneren kommission til undersøgelse af den såkaldte skattefradragssag.Lovforslag L 61 af 24. oktober 2001 om ændring af en række skattelove indeholdt i § 1, nr. 2, be-stemmelser, der tog sigte på en nærmere regulering af det forhold, at en adgang i udlandet til, at etdatterselskab skattefrit kan overdrage aktiver (herunder goodwill) til et nyt datterselskab, efter dedanske regler om frivillig sambeskatning skaber mulighed for at forøge grundlaget for skattemæssi-ge fradrag for moderselskabet. Lovforslaget havde på dette punkt til formål at ophæve den nævntemulighed.I forbindelse med folketingsvalget i november 2001 bortfaldt lovforslag L 61.Lovforslag L 99 af 7. februar 2002 om ændring af en række skattelove (vedtaget som lov nr. 313af 21. maj 2002) indeholdt visse bestemmelser svarende til dem, der var indeholdt i det ovenforomtalte lovforslag L 61, men ikke bestemmelser om ophævelse af den nævnte mulighed for for-øgelse af grundlaget for skattemæssige fradrag. Sådanne bestemmelser er derimod indeholdt i lov-forslag L 27 af 9. oktober 2003 om ændring af bl.a. selskabsskatteloven.Undersøgelseskommissionen har efter § 4, stk. 2, i lov om undersøgelseskommissioner til opgaveat undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til, at skatteministerenikke i forbindelse med lovforslag L 99 – eller på et senere tidspunkt inden fremsættelsen af lovfor-slag L 27 – fremsatte forslag om bestemmelser om en regulering af den omtalte fradragsmulighed.Undersøgelseskommissionen skal tillige undersøge og redegøre for baggrunden for fremsættelsen aflovforslag L 61.I den forbindelse skal kommissionen bl.a. undersøge, hvornår og i hvilket omfang skattemyndig-hederne blev bekendt med konkrete tilfælde af virksomheders anvendelse af den nævnte mulighedfor forøgelse af grundlaget for skattemæssige fradrag eller med virksomheders konkrete overvejel-ser eller planer herom. Undersøgelsen skal herunder omfatte spørgsmålet om den nærmere håndte-ring af en skrivelse af 16. oktober 2000 fra Told- og Skattestyrelsen (Selskabsrevisionskontor År-hus) til Told- og Skattestyrelsens selskabsbeskatningsafdeling.I sammenhæng med den nævnte undersøgelse af konkrete tilfælde af virksomheders anvendelse afmuligheden for forøgelse af grundlaget for skattemæssige fradrag skal kommissionen undersøge

størrelsen af det samlede beløb, som i konsekvens af sådanne anvendelser ikke er tilgået skattemyn-dighederne.Kommissionens undersøgelse skal endvidere omfatte de besvarelser, som regeringen har afgivettil Folketinget om sagen.På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegørelse skal undersøgelseskommissionen efter§ 4, stk. 3, i lov om undersøgelseskommissioner komme med forslag til sådanne ændringer af love,administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som undersøgelsen kan begrunde, ligesomkommissionen efter lovens § 4, stk. 4, skal foretage retlige vurderinger til belysning af, om der fore-ligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.«5. Undersøgelseskommissionens konklusionerAf beretningen fra undersøgelseskommissionen fremgår, at kommissionen har bemærkninger, derhar karakter af egentlig kritik af tre embedsmænd i Skatteministeriet, men ingen af de pågældendehandlinger eller undladelser kan ifølge kommissionen tilregnes de implicerede embedsmænd somtjenesteforsømmelse.Kommissionen finder imidlertid anledning til at bemærke, at en samlet bedømmelse af hændelses-forløbet fra efteråret 2000 til sommeren 2003 efterlader det indtryk, at Skatteministeriets systemsom sådant ikke har reageret adækvat på de oplysninger, der er tilgået systemet.Med hensyn til statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere skatteminister Svend ErikHovmand lægger undersøgelseskommissionen i beretningen til grund,– at det materiale, som blev lagt til Svend Erik Hovmand i forbindelse med hans tiltræden somskatteminister, ikke indeholdt omtale af TDC’s henvendelser om de skatteretlige konsekvenseraf omstruktureringen af Talkline GmbH, og at der intet grundlag er for at antage, at han på dettetidspunkt på anden måde skulle være blevet orienteret herom,– at der heller intet grundlag er for at antage, at Svend Erik Hovmand ved sin tiltræden som skat-teminister blev orienteret om, at lovforslag L 61 indeholdt et forslag til en ændring af selskabs-skattelovens § 31, stk. 6, der skulle lappe et hul i skattelovgivningen,– at Svend Erik Hovmand først i perioden mellem den 16. og den 23. juni 2003 blev orienteretom TDC-sagen,– at Statsministeriet den 23. juni 2003 blev underrettet om TDC-sagen, og– at der intet grundlag er for at antage, at statsminister Anders Fogh Rasmussen skulle have andreoplysninger om TDC-sagen end dem, som han via Statsministeriet modtog fra Skatteministeri-et.6. Underudvalgets behandling af sagenUdvalget modtog den 16. juni 2006 beretningen fra undersøgelseskommissionen til undersøgelseaf skattefradragssagen.Formanden for udvalget bad den 16. juni 2006 formanden for underudvalget om at foretage detfornødne med henblik på sagens videre behandling, jf. UFO alm. del – bilag 54, folketingsåret2005-06.I overensstemmelse med Folketingets forretningsordens § 56, hvorefter de involverede ministregives lejlighed til at kommentere kommissionsberetninger, bad underudvalget ved breve af 28. juniom statsminister Anders Fogh Rasmussens og tidligere skatteminister Svend Erik Hovmands even-tuelle kommentarer inden den 10. august 2006 til undersøgelseskommissionens beretning, jf. UUFalm. del – bilag 1, folketingsåret 2005-06 og UFO alm. del−bilag 57, folketingsåret 2005-06. Den9. august 2006 meddelte Svend Erik Hovmand, at han ikke havde bemærkninger til undersøgelses-

kommissionens beretning, jf. UUF alm. del – bilag 2, folketingsåret 2005-06, og UFO alm. del –bilag 59, folketingsåret 2005-06.Underudvalget har behandlet undersøgelseskommissionens beretning i 3 møder med henblik på atvurdere, om de beskrevne forhold i beretningen vedrørende statsminister Anders Fogh Rasmussenog tidligere skatteminister Svend Erik Hovmand kan begrunde, at der bliver gjort et ansvar gælden-de. Det er derimod ikke underudvalgets opgave at vurdere embedsmændenes forhold.Underudvalget har deltaget i Skatteudvalgets samråd med statsministeren den 8. november 2006om samrådsspørgsmål J, K, L og M, jf. UUF alm. del – bilag 4, 7 og 12.Underudvalget har modtaget statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål 58-61 alm.del stillet af Skatteudvalget, jf. UUF alm. del – bilag 15.Af Folketingets forretningsordens § 58 fremgår, at de involverede ministre skal have lejlighed tilpå baggrund af udkast til udtalelse fra underudvalget at afgive en skriftlig udtalelse til udvalget ogtil i et møde med udvalget at redegøre nærmere for deres synspunkter. I overensstemmelse hermedhar underudvalget ved brev af 6. december 2006 givet statsminister Anders Fogh Rasmussen ogtidligere skatteminister Svend Erik Hovmand lejlighed til senest den 9. januar 2007 at afgive enskriftlig udtalelse til underudvalget vedrørende underudvalgets udkast til udtalelse, jf. UUF alm. del– bilag 16. Hverken statsminister Anders Fogh Rasmussen eller tidligere skatteminister Svend ErikHovmand har benyttet sig af muligheden for at afgive en sådan udtalelse.Ifølge Folketingets forretningsordens § 59, 1. pkt., skal underudvalget afgive udtalelse til Udval-get for Forretningsordenen til brug for dettes beretning eller betænkning til Folketinget. I overens-stemmelse hermed sendte underudvalget den 30. januar 2007 sin udtalelse af 10. januar 2007 tilUdvalget for Forretningsordenen, jf. UFO alm. del – bilag 21.7. Udvalgets behandling af sagenUdvalget modtog den 16. juni 2006 beretningen fra undersøgelseskommissionen til undersøgelseaf skattefradragssagen. Samme dag bad udvalgets formand formanden for underudvalget om at fo-retage det videre fornødne med henblik på sagens behandling, jf. UFO alm. del – bilag 54, folke-tingsåret 2005-06.Udvalget modtog ved brev af 30. januar 2007 underudvalgets udtalelse af 10. januar 2007, jf.UFO alm. del – bilag 21. Udvalget har på baggrund af underudvalgets udtalelse behandlet sagen i 2møder.Som bilag til beretningen er optrykt udvalgte udvalgsbilag.8. Politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF og KF) finder ikke, at der er grundlag for at foretage sig videre.Efter flertallets opfattelse har undersøgelseskommissionens beretning om TDC-sagen, hvori bl.a.de faktiske forhold er grundigt beskrevet, kunnet danne udgangspunkt for underudvalgets forbere-dende behandling af sagen. Udgangspunktet for underudvalgets arbejde er de undersøgelsesberet-ninger, som undersøgelseskommissioner udarbejder, men underudvalget kan dog undtagelsesvisforetage mindre undersøgelser til belysning af en sag, jf. forarbejderne til kapitel XVIII i Folketin-gets Forretningsorden, jf. UUF alm. del – bilag 2. Der er ikke fundet behov for at iværksætte yderli-gere undersøgelser eller andre tiltag til brug for vurderingen af, om et ansvar kan gøres gældendeover for de to i TDC-sagen involverede ministre.På baggrund heraf henviser flertallet, for så vidt angår statsminister Anders Fogh Rasmussen, tilundersøgelseskommissionens konklusion om, at der intet grundlag er for at antage, at statsminister

Anders Fogh Rasmussen skulle have andre oplysninger om TDC-sagen end dem, som han viaStatsministeriet modtog fra Skatteministeriet.Flertallet henviser, for så vidt angår tidligere skatteminister Svend Erik Hovmand, til undersøgel-seskommissionens konklusion, hvoraf det fremgår,– at det materiale, som blev lagt til Svend Erik Hovmand i forbindelse med hans tiltræden somskatteminister, ikke indeholdt omtale af TDC’s henvendelser om de skatteretlige konsekvenseraf omstruktureringen af Talkline GmbH, og at der intet grundlag er for at antage, at han på dettetidspunkt på anden måde skulle være blevet orienteret herom,– at der heller intet grundlag er for at antage, at Svend Erik Hovmand ved sin tiltræden som skat-teminister blev orienteret om, at lovforslag L 61 indeholdt et forslag til en ændring af selskabs-skattelovens § 31, stk. 6, der skulle lappe et hul i skattelovgivningen,– at Svend Erik Hovmand først i perioden mellem den 16. og den 23. juni 2003 blev orienteretom TDC-sagen, og– at Statsministeriet den 23. juni 2003 blev underrettet om TDC-sagen.Etmindretali udvalget (S, RV, SF og EL) udtaler følgende:Undersøgelseskommissionen har ikke taget stilling til et eventuelt ministeransvar i forbindelsemed skattefradragssagen. Det påhviler Udvalget for Forretningsordeneni givet faldat gøre et sådantansvar gældende. Ved den manglende indsats fra regeringen og Skatteministeriet blev det danskesamfund påført et milliardtab fra skat, der ellers skulle have været indbetalt af TDC med flere. Detteer en alvorlig sag, hvor i det mindste et politisk ansvar bør gøres gældende.Daværende skatteminister Svend Erik Hovmand burde som minister have sikret, at der ved denændrede genfremsættelse af SR-regeringens lovforslag L 61 om ændring af selskabsskattelovens §31, stk. 6, ikke skete en svækkelse. Det, man kan forlange af en minister, er, at han læser sit egetforslag igennem og spørger sine embedsmænd om virkningerne af at tage bestemmelser ud af dentidligere regerings lovforslag, navnlig i betragtning af, at den pågældende bestemmelse i SR-forslaget var ledsaget af bemærkninger, som gav anvisning på, hvordan eksisterende skattebestem-melser kunne udnyttes, hvis ikke ændringen blev gennemført (»kogebogen«). Dernæst må man for-lange af en skatteminister, at han fra første færd gør jagten på »skattehuller« til en vigtig embeds-opgave. Også det forsømte den tidligere skatteminister. Tværtimod lod Skatteministeriets departe-mentschef udsende retningslinjer om, at alle forslag om »skærpelser« i skattelovgivningen skulleundgås efter regeringsskiftet.Endelig er det et krav til en minister, at han giver Folketinget retvisende svar på spørgsmål stillet iFolketinget. Både under udvalgsbehandlingen af L 99 (det genfremsatte, men ændrede forslag omselskabsskattelovens § 31, stk. 6) og senere, i november 2003, i et svarudkast til statsministerentilsidesatte den daværende skatteminister sin pligt til ikke at give Folketinget urigtige oplysninger,eller tilsidesatte sin pligt til at belyse sagen omhyggeligt.Dette er en alvorlig sag med meget store økonomiske konsekvenser for statsfinanserne. Størreagtpågivenhed i Skatteministeriet ville have forhindret det store tab. Ansvaret for, at det ikke skete,påhviler utvivlsomt tidligere skatteminister Svend Erik Hovmand. Der er derfor behov for, at Folke-tinget udtrykker sin misbilligelse af den tidligere skatteministers embedsførelse i denne sag.Hvad angår statsminister Anders Fogh Rasmussen, udtaler mindretallet sin kritik af, at der ikke iStatsministeriet skete en granskning af skatteministerens lovforslag L 99 med henblik på at klar-lægge konsekvenserne af ikke at medtage den tidligere regerings forslag. Som ophavsmand til»skattestoppet« burde statsministeren have set det som en særlig forpligtelse at påse, at der ikkeopstod alvorlige skattehuller i kraft af misforståelser af regeringens skattestop. Denne pligt levede

Bilag 1

Materialet er optrykt efter ønske fra udvalget.Notat om besvarelse af samrådsspørgsmål i fagudvalg parallelt med Udvalget forForretningsordenens behandling af beretning fra en undersøgelseskommission.UFO alm. del – bilag 61 (2005-06)Lovsekretariatets notat af 23. august 2006 om besvarelse af samrådsspørgsmål i fagudvalg paral-lelt med UFO’s behandling af beretninger fra en undersøgelseskommission.BaggrundDen 27. november 2003 besluttede regeringen at nedsætte en undersøgelseskommission til under-søgelse af skattefradragssagen (TDC-sagen). Undersøgelseskommissionen blev nedsat i medfør afreglerne i lov om undersøgelseskommissioner.Den 16. juni 2006 afgav skattefradragskommissionen beretning vedrørende TDC-sagen. Beret-ningen fra undersøgelseskommissioner er under behandling i Udvalget for Forretningsordenen.Den 19. juni 2006 har Folketingets Skatteudvalg stillet 3 samrådsspørgsmål til statsministerenvedrørende TDC-sagen.Reglerne i Forretningsordenen for FolketingetFolketingets behandling af beretninger, som er afgivet af undersøgelseskommissioner nedsat imedfør af lov om undersøgelseskommissioner, er særskilt reguleret i Forretningsordenen for Folke-tinget, jf. kapitel XVIII (§§ 54 – 60) om spørgsmål vedrørende ministeransvar.§ 54 har følgende ordlyd:Udvalget for Forretningsordenen behandler efter henvisning eller på eget initiativ spørgsmål om,hvorvidt forhold fra en ministers side skal give grundlag for, at ministeren søges draget til ansvarfor det pågældende forhold.§ 56, 1. pkt. har følgende ordlyd:Alleberetningerfra undersøgelseskommissioner, der vedrører ministres, herunder afgåede mini-stres forhold, behandles af udvalget med henblik på eventuel indstilling om ansvarsspørgsmålet.§§ 56-59 indeholder endvidere en række retssikkerhedsgarantier i forhold til de implicerede.Ved udvalget skal i § 56, 1. pkt. forstås Udvalget for Forretningsordenen(UFO).Det forudsættes således, at alle undersøgelsesberetning behandles i UFO. Behandlingen af under-søgelseskommissioners beretninger forberedes i et underudvalg under UFO nedsat i overensstem-melse med forretningsordenens § 59. UFO/underudvalgets opgave er således, at behandle undersø-gelseskommissioner beretninger med henblik på indstilling om ansvarsspørgsmålet.Ifølge forretningsordenen § 8 stk. 6, kan et udvalg bede en minister om at besvaret spørgsmålmundtligt under etsamrådi et udvalgsmøde. Muligheden for at stille udvalgsspørgsmål i form afsamråd er en blandt flere muligheder i Folketingets kontrol med regeringen.Hensigten med indføjelsen af Kap. XVIII (§§ 54-60) i Folketingets forretningsorden, har næppeværet generelt at begrænse fagudvalgenes mulighed for at stille samrådsspørgsmål med en kritiskvinkel. Omvendt må et fagudvalgs behandling af et emne, som behandles i en undersøgelsesberet-ning, i form af samrådsspørgsmål ske i lyset af, at UFO behandler undersøgelsesberetningen. Er der

Bilag 2

Invitation til underudvalget til overværelse af samråd i Skatteudvalget og samrådsspørgsmålR, S og T.UUF alm. del bilag 4Folketinget — Underudvalget under Udvalget for ForretningsordenenChristiansborg, den 11. oktober 2006Tiludvalgets medlemmerInvitation til overværelse af samråd i skatteudvalget vedrørende TDC-sagenEfter aftale med Skatteudvalgets sekretariat inviteres underudvalgets medlemmer til at overværebesvarelsen af samrådsspørgsmål R, S og T, som er stillet statsministeren af skatteudvalget, og somvedrører TDC-sagen. Samrådet afholdesden 8. november 2006 kl. 9.30 - 10.30i værelse S-092.Til orientering vedlægges de tre samrådsspørgsmål.I et kommende samråd ønskes en drøftelse af følgende spørgsmål:AdSAU alm. delREr statsministeren enig i, at regeringen i den såkaldte TDC-sag i 2002 bevidstfjernede en regel, der skulle have lukket et skattehul, og at regeringen dermed haret stort ansvar for at pengene derefter fossede ud af statskassen?Er statsministeren enig i, at dette skattehul var klart beskrevet i det forslag omlukning heraf, som regeringen undlod at genfremsætte, og at regeringen dermedhar et ansvar for at hullet efterfølgende blev brugt af flere firmaer?Er statsministeren enig i, at regeringen må påtage sig et direkte ansvar i TDC-sagen – eller er statsministeren enig med den tidligere skatteminister, Svend ErikHovmand når han udtaler, at kommissionens beretning fritager ham for kritik idenne sag?

Bilag 3

Yderligere samrådsspørgsmål fra Skatteudvalget.UUF alm. del – bilag 7Folketinget — Underudvalget under Udvalget for ForretningsordenenChristiansborg, den 30. oktober 2006Til udvalgets medlemmerOverværelse af samråd i skatteudvalget den 8. november 2006 vedrørende TDC-sagen -yderligere 1 samrådsspørgsmålI forlængelse af UUF alm. del - bilag 4 kan oplyses, at der er stillet yderligere et samråds-spørgsmål vedrørende TDC-sagen.Opmærksomheden skal henledes på, at samrådsspørgsmål J, K og L svarer til samrådsspørgsmålR, S og T (2005-06), jf. UUF alm del. - bilag 4.Til orientering vedlægges de fire samrådsspørgsmål og de i spørgsmål M nævnte svar på SAUalm del – spm. 373, 383 og 406 (2005-06).I et kommende samråd ønskes en drøftelse af følgende spørgsmål:AdSAU alm. delJEr statsministeren enig i, at regeringen i den såkaldte TDC-sag i 2002 bevidstfjernede en regel, der skulle have lukket et skattehul, og at regeringen dermed haret stort ansvar for at pengene derefter fossede ud af statskassen?Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2005-06, jf. sam-rådsspm. R.KEr statsministeren enig i, at dette skattehul var klart beskrevet i det forslag omlukning heraf, som regeringen undlod at genfremsætte, og at regeringen dermedhar et ansvar for, at hullet efterfølgende blev brugt af flere firmaer?Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2005-06, jf. sam-rådsspm. S.LEr statsministeren enig i, at regeringen må påtage sig et direkte ansvar i TDC-sagen – eller er statsministeren enig med den tidligere skatteminister, Svend ErikHovmand, når han udtaler, at kommissionens beretning fritager ham for kritik idenne sag?

Bilag 4

Statsministerens talepapir og afskrift af åbent samråd i Skatteudvalget den 8. november 2006.UUF alm. del – bilag 12Notat om statsministerens samråd vedrørende TDC. Besvarelse af samrådsspørgsmål J, K, L ogM i Skatteudvalget den 8. november 2006.Statsministeren anførte følgende:Samrådsspørgsmålene udsprang af, at Skattefradragskommissionen i juni måned afgav sin beret-ning om forløbet i den såkaldte TDC-sag.Regeringen besluttede i november 2003 at nedsætte kommissionen, efter at det stod klart, at deoplysninger, der tidligere var afgivet til Folketinget i forbindelse med besvarelsen af folketings-spørgsmål, ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold.I november 2003 blev statsministeren af Skatteministeriet orienteret om, at Told- og Skattestyrel-sen i hvert fald i oktober 2000 var bekendt med TDCs konkrete overvejelser om forøgelse af af-skrivningsgrundlaget ved indtræden under sambeskatning. Det var tidligere oplyst, at myndigheder-ne først havde kendskab hertil i maj 2002.Regeringen lagde derfor med nedsættelsen af kommissionen vægt på at tilvejebringe en fyldestgø-rende redegørelse for det samlede begivenhedsforløb i sagen. Det var for regeringen afgørende, atder ikke var begrundet tvivl om det centrale hændelsesforløb, og hvilke konsekvenser der skulledrages på baggrund heraf.Beretningen forelå nu og gennemgik systematisk og grundigt et langt forløb, som havde haftmange involverede.Skatteudvalget havde på baggrund af kommissionens beretning stillet tre samrådsspørgsmål, dervar koncentreret om regeringens ansvar i sagen.Statsministeren fandt det nødvendigt at erindre om, at der i Folketingets Forretningsorden varfastsat særlige regler om, hvordan opfølgning på en beretning fra en undersøgelseskommissionskulle foregå for så vidt angik spørgsmål om, hvorvidt der var grundlag for at gøre ansvar gældendeover for ministre.Det fremgik af reglerne i forretningsordenens kapitel 18, at sådanne spørgsmål behandledes afUdvalget for Forretningsordenen, som havde iværksat en nærmere proces med henblik på opfølg-ning på beretningen.Statsministeren betonede dette fordi udvalgets spørgsmål i hvert fald i et vist omfang synes at dre-je sig om, hvorvidt der måtte være grundlag for at gøre ansvar gældende i forhold til bl.a. den tidli-gere skatteminister. Vurderingen af disse spørgsmål var imidlertid efter Folketingets Forretningsor-den henlagt til forretningsordensudvalget.Derfor ville det ikke være korrekt af statsministeren i den foreliggende sammenhæng at kommenærmere ind på sådanne spørgsmål. Det var ganske enkelt et spørgsmål om respekt for den formellefremgangsmåde, som Folketingets egne regler anviste.Inden for denne overordnede ramme kunne statsministeren besvare udvalgets spørgsmål.[Samrådsspørgsmål J og K]Med hensyn til de enkelte spørgsmål ville statsministeren besvare spørgsmål J og K samlet.

Den daværende regering havde inden folketingsvalget i november 2001 fremsat et lovforslag – L61 – der blandt andet indeholdt forslag til ændring af selskabsskattelovens § 31, stk. 6. Ændringengik ud på at justere reglerne for værdiansættelse af aktiver i forbindelse med indtræden i sambe-skatning for at hindre ”gratis” forøgelse af afskrivningsgrundlaget.Som bekendt indgik blandt andet denne del af L 61 ikke i det lovforslag – L 99 – som VK-regeringen fremsatte i februar 2002.Den endelige beslutning om at lade blandt andet den ovennævnte bestemmelse udgå, blev truffetaf departementschefen i Skatteministeriet.Undersøgelseskommissionen fandt ikke grundlag for at kritisere denne beslutning og henvisteblandt andet til, at det over for departementschefen var oplyst, at lovforslaget ikke indeholdt hasten-de elementer (beretningen, side 257). Det var således ikke departementschefens vurdering, at lov-forslaget lukkede et hul i lovgivningen.Kommissionen anførte side 261 i beretningen:”…at der i de dele af centraladministrationen, som særligt beskæftigede sig med rækkevidden afden nyligt indførte skattestop, ikke var tvivl om, at skattestoppet ikke var til hinder for lukning afhuller i skattelovgivningen.”Det anførtes endvidere på side 334:”…at der ikke er grundlag for at antage, at spørgsmålet om, hvorvidt den nye borgerlige rege-rings skattestop var til hinder for lukning af huller i skattelovgivningen, var af betydning for beslut-ningen om, at forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, ikke skulle indgå i lovforslagL 99, idet Peter Loft ikke opfattede dette forslag som en lukning af et sådant hul, og idet kommissio-nen har lagt til grund, at Peter Loft og Ivar Nordland ikke drøftede spørgsmålet om lukning af skat-tehuller i den forbindelse.”Oversat til daglig tale betød dette for det første, at Skatteministeriets departementschef ikke vid-ste, at L 99 holdt et skattehul åbent. Det indgik slet ikke i hans overvejelser. For det andet stod detklart, at skattestoppet ikke ville have været til hinder for at lukke et hul – hvis altså man havde væ-ret klar over, at der var et hul at lukke.På baggrund af sin omfattende undersøgelse af det faktiske begivenhedsforløb konstaterede kom-missionen videre, at der ikke var grundlag for at antage, at skatteministeren ved sin tiltræden somskatteminister blev orienteret om, at lovforslag L 61, der bortfaldt med folketingsvalget, indeholdtet forslag til en ændring af selskabsskatteloven, der skulle lappe et hul i skattelovgivningen (beret-ningen, side 334).Statsministeren kunne derfor ikke genkende den udlægning af hændelsesforløbet, som blev gengi-vet i samrådsspørgsmålene, men måtte blot henvise til beretningens grundige redegørelse.[Samrådsspørgsmål L]Med samrådsspørgsmål L ønskede udvalget statsministerens stillingtagen til, om regeringen måttepåtage sig et direkte ansvar i sagen, der havde været genstand for kommissionens undersøgelse.Statsministeren hæftede sig ved, at undersøgelseskommissionen konkluderede, at der ikke vargrundlag for at antage, at skatteministeren ved sin tiltræden i 2001 var orienteret om, at den tidligereregerings lovforslag L 61 indeholdt et forslag, der skulle lappe et hul i skattelovgivningen.Ministeren var heller ikke bekendt med dette forhold ved fremsættelsen af L 99 – og der var ingengrund til at antage, at andre medlemmer af regeringen skulle have haft en sådan viden på daværendetidspunkt.

For statsministerens eget vedkommende hørte han først om problemstillingen i august måned2003, hvilket klart fremgik af redegørelsen.[Samrådsspørgsmål M]Endelig havde udvalget med samrådsspørgsmål M spurgt, om statsministeren ville give et bud pådet samlede provenutab som følge af sagen.Der måtte statsministeren – som også skatteministeren havde gjort det – henvise til det, der frem-gik af kapitel 17 i Skattefradragssagskommissionens beretning.Regeringen havde ikke bedre mulighed end kommissionen for at foretage den beregning og villederfor afstå fra at komme med et alternativt skøn. I øvrigt ville statsministeren henvise til skattemi-nisterens besvarelser af tidligere spørgsmål herom i Skatteudvalget, som var omtalt i samråds-spørgsmål M.ÅBENT SAMRÅD I SKATTEUDVALGET DEN 8. NOVEMBER 2006(ordret afskrift med forbehold for fejl og udeladelser).ÅBENT SAMRÅD I SKATTEUDVALGETVedr. samrådsspørgsmål J-MDen 8. november 2006, kl. 9.30-10.30

René Skau Björnsson(formand for Skatteudvalget):… Vi har også inviteret Underudvalget for Udvalget for Forretningsordenen, tror jeg, det hedder,hvor der også er nogle repræsentanter – velkommen til.Samrådsspørgsmålene er stillet af Frank Aaen, og jeg regner med, at Frank vil kommentere ogbegrunde spørgsmålene. Værsgo, Frank.Frank Aaen(EL):Ja tak. Jeg skal selvfølgelig starte med at takke statsministeren for, at det var muligt at komme,men vil dog også sige, at det næsten er 5 måneder siden, at samrådsspørgsmålene blev stillet, og atudvalget har givet adskillige tilbud om, hvornår vi kunne mødes. Der har aldrig været et eneste til-bud fra Statsministeriet, vi har sagt nej til. Der har været nogle forslag til datoer, hvor Statsministe-riet senere har trukket det tilbage. Og jeg må sige, jeg synes, det er stærkt utilfredsstillende, at såvigtig en sag, som det her jo er, og med så store konsekvenser for staten, som der er tale om, at derskal gå 5 måneder, næsten 5 måneder, fra indkaldelsen og til, at det kan gennemføres.Så vil jeg sige, at det, der er formålet med det her samråd set fra mit synspunkt, det er at få fast-slået, at det var en bevidst handling at tage en prop ud, der var foreslået af den tidligere regering, ogdermed åbnede man et skattehul, hvor milliarderne fossede ud i den følgende tid, og at det ikke vartilfældigt eller en fejl, at det skete, men at det var en konsekvens af regeringens skattepolitik, at dethul fik lov til at stå åbent, indtil offentligheden kunne sørge for, at der kom opmærksomhed på det,og det derfor blev lukket. Det er det, jeg gerne vil have belyst med samrådet her.

Udvalgsformanden(René Skau Björnsson, S):Ja, tak til Frank Aaen. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at vi har aftalt med Statsministeriet, at vihar en time til rådighed, så vi skal slutte her senest igen 10.30 – bare til udvalget, så I er klar overdet. Men værsgo til …Statsministeren(Anders Fogh Rasmussen):Ja tak ...Jens Peter Vernersen(S):Jamen det må vel så også indebære, at hvis ikke vi er færdige om en time, så må vi indkalde til etnyt samråd, fordi det her skal selvfølgelig belyses helt og fuldt?Udvalgsformanden(René Skau Björnsson, S):Det er altid en mulighed for udvalgets medlemmer. Men værsgo til statsministeren.Statsministeren(Anders Fogh Rasmussen):Ja tak. De samrådsspørgsmål, der er stillet, udspringer jo af, at den såkaldte skattefradragskom-mission i juni måned afgav sin beretning om forløbet i den såkaldte TDC-sag. Og derfor vil jeg godtallerede indledningsvis erindre om, at regeringen besluttede at nedsætte kommissionen i november2003, efter at det stod klart, at de oplysninger, der tidligere var afgivet til Folketinget i forbindelsemed besvarelsen af folketingsspørgsmål, ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold. Inovember 2003 blev jeg af Skatteministeriet orienteret om, at Told- og Skattestyrelsen i hvert fald ioktober 2000 var bekendt med TDC’s konkrete overvejelser om forøgelse af afskrivningsgrundlagetved indtræden under sambeskatning. Tidligere var det blevet oplyst, at myndighederne først havdekendskab til det forhold i maj 2002. Og regeringen lagde derfor med nedsættelsen af kommissionenvægt på at tilvejebringe en fyldestgørende redegørelse for det samlede begivenhedsforløb i sagen.Det er for regeringen afgørende, at der ikke er tvivl om det centrale hændelsesforløb, og hvilke kon-sekvenser der så eventuelt skal drages på baggrund af det.Nu foreligger beretningen så, og det er en beretning, der systematisk og grundigt gennemgår etlangt forløb, som har haft mange involverede. Nu har Skatteudvalget så på baggrund af beretningenfra kommissionen stillet nogle samrådsspørgsmål, der er koncentreret om regeringens ansvar i sa-gen. Og der synes jeg faktisk, det er nødvendigt at erindre om, at i Folketingets forretningsorden erder fastsat særlige regler om, hvordan opfølgning på en beretning fra en undersøgelseskommissionskal foregå, for så vidt angår spørgsmål om, hvorvidt der er grundlag for at gøre ansvar gældendeover for ministre. Det fremgår af reglerne i forretningsordenens kapitel 18, og der fremgår, at denslags spørgsmål behandles af Udvalget for Forretningsordenen, som jo har iværksat en nærmereproces med henblik på opfølgning på beretningen.Når jeg siger det her allerede her i indledningen, så er det jo, fordi udvalgets spørgsmål til mig ihvert fald i et vist omfang synes at dreje sig om, hvorvidt der måtte være grundlag for at gøre ansvargældende i forhold til bl.a. den tidligere skatteminister. Vurderingen af disse spørgsmål er imidler-tid, som jeg har redegjort for, efter Folketingets forretningsorden henlagt til Udvalget for Forret-ningsordenen, og vi ved, at i praksis er det så et underudvalg, der sidder og beskæftiger sig meddenne sag i øjeblikket. Og derfor ville det jo ikke være korrekt af mig i den foreliggende sammen-hæng at komme nærmere ind på de spørgsmål. Det er ganske enkelt et spørgsmål om respekt forden formelle fremgangsmåde, som Folketingets egne regler altså anviser.

Men jeg vil da godt inden for den overordnede ramme gå lidt mere ind på de enkelte spørgsmål,der er stillet, idet jeg så vil synes, at det rigtige er, at jeg til indledning besvarer alle samråds-spørgsmålene.Og spørgsmål J og K synes jeg det er rigtigt at besvare samlet. Den daværende regering havde in-den folketingsvalget i november 2001 fremsat et lovforslag, L 61, der bl.a. indeholdt forslag til æn-dringer af selskabsskattelovens § 31, stk. 6. Ændringen gik ud på at justere reglerne for værdiansæt-telse af aktiver i forbindelse med indtræden i sambeskatning for at forhindre gratis forøgelse af af-skrivningsgrundlaget. Som bekendt indgik bl.a. denne del af L 61 ikke i det lovforslag, L 99, somVK-regeringen fremsatte i februar 2002.Den endelige beslutning om at lade bl.a. den ovennævnte bestemmelse udgå blev truffet af depar-tementschefen i Skatteministeriet – det kan man læse om i rapporten fra undersøgelseskommissio-nen – og undersøgelseskommissionen fastslår, at den finder ikke grundlag for at kritisere den be-slutning og henviser bl.a. til, at det over for departementschefen var oplyst, at lovforslaget ikke in-deholdt hastende elementer. Det kan man se i beretningen på side 257. Det var altså ikke departe-mentschefens vurdering, at lovforslaget sigtede på at lukke et hul i lovgivningen. Kommissionenlægger videre til grund, at hverken departementschefen eller den ansvarlige kontorchef på det tids-punkt havde kendskab til, at der skulle versere konkrete sager vedrørende problemstillingen. Påbaggrund af sin omfattende undersøgelse af det faktiske begivenhedsforløb, konstaterer kommissio-nen videre, at der ikke er grundlag for at antage, at skatteministeren ved sin tiltræden som skattemi-nister blev orienteret om, at lovforslag nr. L 61, som jo bortfaldt med udskrivelsen af folketingsval-get, at det lovforslag indeholdt et forslag til en ændring af selskabsskatteloven, der skulle lappe ethul i skattelovgivningen. Og det kan man læse på side 334 i beretningen fra kommissionen.Og derfor kan jeg overhovedet ikke genkende den udlægning af hændelsesforløbet, som blivergengivet i samrådsspørgsmålene, men kan i det hele henvise til den meget grundige redegørelse,som er givet i beretningen fra undersøgelseskommissionen.Så er der samrådsspørgsmål L, hvor udvalget ønsker min stillingtagen til, om regeringen må påta-ge sig et direkte ansvar i sagen. Men som jeg altså indledningsvis gjorde opmærksom på, så til-kommer det Udvalget for Forretningsordenen at behandle sager i forbindelse med undersøgelses-kommissioner, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at gøre ansvar gæl-dende over for ministre.Men jeg vil da godt her henvise til, at undersøgelseskommissionen konkluderer, at der ikke ergrundlag for at antage, at skatteministeren ved sin tiltræde i 2001 var orienteret om, at den tidligereregerings lovforslag L 61 indeholdt et forslag, der skulle lappe et hul i skattelovgivningen. Ministe-ren var heller ikke bekendt med dette forhold ved fremsættelsen af L 99, og der er ingen grund til atantage, at andre medlemmer af regeringen skulle have haft en sådan viden på daværende tidspunkt.Alt sammen ifølge beretningen fra undersøgelseskommissionen. Og jeg kan da også sige, at for miteget vedkommende hørte jeg først om problemstillingen i august måned 2003, og det fremgår ogsåklart af redegørelsen.Så er der samrådsspørgsmål M, samrådsspørgsmål M, hvor udvalget har spurgt, om jeg vil give etbud på det samlede provenutab som følge af sagen, og der må jeg altså, som også skatteministerenallerede har gjort det, henvise til det, der fremgår af kapitel 17 i Skattefradragskommissionens be-retning. Jeg vil gerne sige, at regeringen har ikke bedre muligheder end kommissionen for at foreta-ge den beregning, og derfor vil jeg også afstå fra at komme med et alternativt skøn. Og så kan jeg iøvrigt her fuldstændig henvise til skatteministerens besvarelser af tidligere spørgsmål om det i Skat-teudvalget.Ja, det er det, jeg kan sige om sagen.

Udvalgsformanden(René Skau Björnsson, S):Jo, tak til statsministeren. Så er der et par spørgsmål, først hr. Frank Aaen.Frank Aaen(EL):Jeg skal sige tak for besvarelsen og gøre statsministeren opmærksom på, at vi selvfølgelig er klarover, at der er et juridisk ansvar, der eventuelt skal klarlægges, og at det er op til underudvalget ogUdvalget for Forretningsordenen at tage stilling til, hvordan man skal køre frem ad den linje.Det, jeg har spurgt til i de her spørgsmål, og det, jeg spurgte til i min indledning, det var det politi-ske ansvar, for det fremgår jo tydeligt i beretningen, side op og side ned, at begrundelsen for, at mantog forslaget ud om at lukke det her hul, det var, at man ville undgå enhver form for skærpelse afskattelovgivningen, det var af hensyn til den nye regerings skattepolitik. Så altså, den måde, em-bedsmændene agerede på, det var helt entydigt på baggrund af regeringens skattepolitik. Og derformit indledende spørgsmål: Om ikke man må sige, at det hul fik lov til at stå, så pengene fossede ud,at det var en konsekvens af regeringens skattepolitik og den måde, som Skatteministeriet ageredepå?Og jeg vil så godt i forlængelse af det spørge: Kan man forestille sig, at Svend Erik Hovmand, dendaværende skatteminister, ikke har spurgt ind til, hvorfor er den paragraf taget ud, eller – og det kanstatsministeren i hvert fald svare på – at når det her lovforslag uden proppen i hullet blev fremlagtpå ministermødet den 5. februar 2002 til godkendelse, om man kan forestille sig, at et forslag, derstort set var en genfremsættelse af et lovforslag fra SR-regeringens tid, om sådan et lovforslags gen-fremsættelse kan gå igennem ministerrådets møde, hvor statsministeren, går jeg ud fra, har deltaget,uden der bliver spurgt af den tidligere skatteminister, statsministeren, om man nu kan være sikkerpå, at alle skærpelser fra SR-regeringens tid, som man jo havde mistænkt for altid at skærpe altingpå skatteområdet, om man ikke kan gå ud fra, at statsministeren spurgte, er vi sikker på, at alleskærpelser er taget ud af loven? Må man ikke regne med det?Udvalgsformanden(René Skau Björnsson, S):Ja tak. Vi tager lige et par stykker mere. Jens Peter Vernersen.Jens Peter Vernersen(S):Der er nu flere spørgsmål, men det første, jeg godt lige vil koncentrere mig om, det er den formel-le indledning, som statsministeren starter med vedrørende det spørgsmål om, hvad vi kan tage stil-ling til her i Skatteudvalget, og forretningsordenen siger jo, hvad det formelle går ud på, og derforvil vi selvfølgelig forholde os til forretningsordenen, men på side 266 siger kommissionen, at un-dersøgelseskommissionen kan, jf. § 4, stk. 2, andet punktum, ikke tage stilling til, om det udgør enovertrædelse af ministeransvarsloven eller andre regler, at der ikke er givet fyldestgørende oplys-ninger, og man har heller ikke forholdt sig til eventuelle konsekvenser. Altså, det spørgsmål står jofuldstændig åbent, og man kan læse det på side 266 i indledning og baggrund, og derfor forudsætterjeg, at det her spørgsmål i hvert fald bliver behandlet i Udvalget for Forretningsordenen, da det eråbenstående. Og det er jo også vist helt i overensstemmelse med de regler, der er for undersøgelses-kommissioner, at man ikke forholder sig til ministeransvarlighedsloven. Men når man nu ikke gørdet, og man har bestemt, at man heller ikke skal gøre det, så må der jo under alle omstændighedervære andre, der forholder sig til spørgsmålet.Så har jeg også nogle andre spørgsmål. Vi har jo før været udsat for ved afhøring, at folketings-medlemmer har meldt på en række spørgsmål, at det har man ingen erindring om. Synes statsmini-steren ikke, det er påfaldende, at netop det svar giver Hovmand stort set på hvilket som helst

spørgsmål i den her sag, når han bliver spurgt: Det har jeg ingen erindring om? Man kan se det, hvisman gennemgår de afhøringer, der er sket.Synes statsministeren ikke også, det er underligt, at netop den daværende skatteminister, SvendErik Hovmand, var medlem af Ligningsrådet, hvor sagen blev behandlet, og var medlem, inden hanblev skatteminister, det fremgår af side 1173, og på trods af, at han var medlem af Ligningsrådet,ganske vist skriver han, at han deltog ikke i to konkrete møder, men han har jo da fået dagsordenenog alle papirerne, så derfor skulle man da synes, at når der ligger sådan en fyldestgørende beskrivel-se af det her problem, at man så trods alt måtte have en vis viden om det, selv om det selvfølgelig ersket umiddelbart før, Svend Erik Hovmand blev skatteminister?Og så vil jeg godt sige også lidt i forhold til det, som Frank Aaen nævner: På side 264 kan man jose, at departementschefen giver en ordre om, at der ikke måtte være skærpelse i lovgivningen somfølge af regeringens skattestop, altså en konkret ordre – det må jo være, fordi embedsapparatet iSkatteministeriet nu har fået en ny chef, hvor man har lagt en overordnet politik, netop der skulletage højde for det her. Og det samme, det er jo også interessant, på side 263 ved forelæggelse forministeren, altså der bliver det i hvert fald forelagt ministeren, at de lempelser, der er i L 99, altsåerhvervsskattelovgivningen, der blev fremsat umiddelbart efter, regeringen tiltrådte i 2001, der måt-te ikke være lempelser … der måtte kun være lempelser for ikke at komme i konflikt med skatte-stoppet. Altså, der er det også fuldstændig beskrevet, og det er forelagt ministeren, at der måtte ikkevære nogen skærpelser. I og med at man fravælger skærpelser, har man jo også taget stilling til, atsådan et problem som det, der er her, det vil man helt overordnet ikke tage fat om, i og med man harforelagt for ministeren, at L 99 kommer altså ikke til at indeholde nogen skærpelser. Det går i øvrigtvidere på side 321, hvor departementschefen siger til Ivar Nordland jo, der er vældig involveret iden her sag, og begge to får i øvrigt også kritik jo, at Peter Loft, at departementschefen siger: Husknu skattestoppet. Som et velment råd, da man arbejder på det her.Altså, en række i hvert fald beskrivelser af, at regeringens politik i hvert fald har betydet, at hvisder måtte være et eller andet, der ikke var o.k., så skal man i hvert fald ikke lave stramninger. Det erjo beskrevet gang på gang. Men hvorvidt Hovmand så har fået besked om den konkrete sag, ja, detkan man jo se, at det har han ikke, men det er jo regeringens grundlæggende politik, der indebærerdet her problem. Så det synes jeg sådan set godt jeg vil høre statsministerens synspunkter omkring.Udvalgsformanden(René Skau Björnsson, S):Ja tak. Så tror jeg, vi er klar til nogle svar. Værsgo.Statsministeren(Anders Fogh Rasmussen):Ja, jo, jo, men altså, det er jo selvfølgelig meget åbenbart, hvad det er, Frank Aaen går efter. Deter da også i orden, men kommissionsberetningen er jo krystalklar. Og jeg vil gerne understrege, atdet aldrig nogen sinde har været, aldrig nogen sinde bliver i strid med denne regerings skattepolitikat lukke skattehuller. Det har aldrig været, er ikke, bliver ikke i strid med regeringens skattestop atlukke skattehuller. Det er sagt så mange gange, at det kan der ikke herske nogen som helst tvivl om.Så det er slet ikke det, sagen handler om.Og jeg skal bare sige til Frank Aaen, at altså nu kan Frank Aaen jo af gode grunde selvfølgelig ik-ke vide, hvordan møder foregår i en regering, og hvordan man godkender lovforslag på et mini-stermøde osv., men det er slet ikke den detaljerede drøftelse, som Frank Aaen synes at antage at deter. Og jeg har i hvert fald ikke overhovedet interesseret mig for de aspekter ved sådan et skattefor-slag, og jeg kan i det hele henvise til kommissionens beretning, for så vidt angår, hvad jeg har vidsthvornår, og hvad jeg har sagt hvornår.

Så vil jeg sige til Jens Peter Vernersen, at – og det er sådan set jo også svar til Frank Aaen – un-dersøgelseskommissionen er krystalklar i sine konklusioner. Undersøgelseskommissionen siger, atder er ikke grundlag for at antage, at skatteministeren ved sin tiltræden var orienteret om, at L 61skulle være et forslag, der lukkede et hul i skattelovgivningen, og kommissionen fastslår også, atskatteministeren var ikke bekendt med det forhold, da L 99 blev fremsat af ham, og der er ingengrund til at antage, at andre medlemmer af regeringen skulle have haft en sådan viden på det davæ-rende tidspunkt. Altså, det er kommissionen, der fastslår det efter grundige undersøgelser. Jeg erbare nødt til at minde om, at det er faktisk det, der står i kommissionsberetningen. Og alle disse herforsøg på nu at blande skattestoppet ind i det, kan jeg fuldstændig afvise. Også her kan jeg støttemig til beretningen fra kommissionen, som jo meget klart siger – og jeg henviser til side 261 til 262– at der i de dele, de dele af centraladministrationen, som særligt beskæftigede sig med rækkevid-den af det nyligt indførte skattestop, ikke var tvivl om, at skattestoppet ikke var til hinder for luk-ning af huller i skattelovgivningen. Selvfølgelig er det ikke til hinder for, at man kan lukke huller,og det er også det, kommissionen fastslår, at det var der slet ingen tvivl om; selvfølgelig kunne manlukke huller, hvis der var et hul, og hvis man var opmærksom på, at der var et hul. Men oversat tilganske almindelig daglig dansk, så er det, der står i kommissionsberetningen, det er for det første, atdepartementschefen i Skatteministeriet ikke vidste, at L 99 holdt et skattehul åbent, det indgik sim-pelt hen slet ikke i hans overvejelser, det fremgår klart af kommissionsberetningen, og for det andetstår det klart, at skattestoppet ville ikke have været til hinder for at lukke et hul, hvis man altså hav-de været klar over, at der var et hul at lukke. Altså, det er en meget, meget klar kommissionsberet-ning på de her punkter. Tak.Udvalgsformanden(René Skau Björnsson, S):Ja tak. Så er det Morten Homann.Morten Homann(SF):Jo tak. Jeg synes også, at diskussionen omkring skattestoppet og muligheden for at lave skærpel-ser i den her tidlige fase efter regeringens tiltræden er noget af det centrale nu her – også i lyset af,hvad det er, der ligger i kommissoriet for Udvalget for Forretningsordenen. Så det vil jeg godt holdelidt fast i.Jeg kan også læse kommissionens konklusioner i det kapitel, men hvis man læser, hvad der i øv-rigt er foregået under de mange timers afhøringer, så står det jo klart, at der har været indtil flerecentralt placerede medarbejdere, som i hvert har delt den tvivl om, hvorvidt skattestoppet gjorde detmuligt at lukke huller eller ej.Så derfor er mit spørgsmål, det er selvfølgelig rart at høre statsministeren i dag sige, at der ikke ernogen som helst tvivl om, at det er muligt at lukke huller inden for skattestoppet, men kan vi få etlidt nærmere svar på: Hvornår opstod den klarhed? Hvornår blev det præciseret, at der ikke var no-gen som helst sammenhæng mellem de to ting? For den måbende offentlighed og for det måbendeFolketing virker det, som om det først stod klart efter TDC-sagen; at det først blev gjort til en eks-plicit politik for regeringen efter TCD-sagen, men det kan være, statsministeren kan sige noget merepræcist om det.Uanset det, så kunne det være interessant at høre statsministerens syn på: Hvordan kan sådan entvivl så opstå hos de pågældende medarbejdere? Hvordan kan den tvivl helt op hos Skatteministeri-ets departementschef opstå om, hvorvidt det kan være et problem at indføre skærpelser i et lovfors-lag fremsat af den nye regering? Giver det ikke anledning til nogen overvejelser om, hvordan såmange mennesker alligevel kan være i tvivl om, hvorvidt det kan være i overensstemmelse med dendengang nye regerings politik?

Udvalgsformanden(René Skau Björnsson, S):Ja tak. Og så er det Jens Peter Vernersen.Jens Peter Vernersen(S):Nu synes jeg ikke, statsministeren svarede meget på det spørgsmål, jeg rejste vedrørende under-søgelseskommissionen, men jeg går ud fra, at statsministeren er enig i, at det helt naturligt bliverafklaret i Udvalget for Forretningsordenen, idet man ikke har taget stilling til, om ministeransvars-loven eller andre regler har været overtrådt i den her sag. Det synes jeg da er lidt vigtigt, at det ihvert fald kommer frem.Og så må jeg sige: Nu er det jo nemt for statsministeren her snart 5 år efter at sige, at det måtte davære indlysende for enhver, at man skulle lukke skattehuller. Men så indlysende var det jo ikkeumiddelbart efter regeringsskiftet i december 2001. Det kan man jo helt tydeligt læse i de afhørin-ger, der har været af embedsmændene derovre, og man kan jo også helt tydeligt læse, at embeds-mændene giver altså ordrer i systemet i overensstemmelse med det, som ligger fra regeringen, at nuhar man et skattestop, og det fortolker man jo helt åbenbart på den måde, at der må ikke være nogenskærpelser i skattelovgivningen. Der er jo et interessant afsnit, hvor en af embedsmændene jo be-skriver, hvordan den daværende skatteminister ikke har præciseret konsekvensen af skattestoppet.Det var jo ikke præciseret på det der tidspunkt, og det ved statsministeren også udmærket, og derforforsøger embedsmændene, fordi ministeren gør nemlig ikke nogen ting, så forsøger embedsmænde-ne at lave det, der er deres fortolkning af skattestoppet. Der er altså en vældig, vældig stor usikker-hed, og derfor vælger man at sige: Jamen skattestoppet betyder altså, at der ikke må være nogenskærpelser i skattelovgivningen. Og det er jo helt sikkert også derfor, der bliver produceret det hersvar til L 99, nemlig at, som der står, et element fra L 61, altså det tidligere forslag, ikke indgår i L99, indebærer ikke, at regeringen i sig selv til enhver tid nødvendigvis vil være modstander af atgennemføre det pågældende forslag. Det vil altså sige, det svar, som skatteministeren gav underbehandlingen af L 99 på bilag 71, der siger man, at man på det tidspunkt var man modstander af atgennemføre det pågældende forslag, der kunne have lukket det her skattehul. Det er i hvert fald enmeget, meget præcis oplysning, som skatteministeren gav til Folketinget under behandlingen. Såskriver man også: Det betyder ikke, at vi ikke senere vil gøre noget, men altså nu her vil vi altsåikke gennemføre det pågældende forslag. Det ligger nemlig ikke inden for den prioritering, somregeringen har foretaget, står der videre. Det vil sige, man har fravalgt at prioritere at tage det ele-ment med, som kunne have lukket hullet. Det står jo sort på hvidt i det bilag, der ligger.Så derfor synes jeg måske, hvis statsministeren går 5 år tilbage og skulle være lidt mere ydmygover for, hvad det var, der passerede på det der tidspunkt, hvor alt jo ikke var så klart som nu om-kring skattestoppet. Selve Skattestoppets ABC blev jo først formuleret i Finansministeriet nogetsenere, fordi man ikke selv kunne formulere det ovre i Skatteministeriet. Det ved statsministeren josikkert også.Udvalgsformanden(René Skau Björnsson, S):Tak. Så tager vi lige Frank Aaen med i denne her runde også.Frank Aaen(EL):Jeg kan godt forstå, at statsministeren ikke har lyst til at blive koblet sammen med sagen, men nårman tænker på, hvor afgørende skattestoppet og skattepolitikken var for regeringens samlede strate-gi, og statsministerens normalt meget store opmærksomhed om, hvor der kan være problemer ogprøve at løse dem i tide, så er det ganske simpelt hen utænkeligt, at statsministeren eller Statsmini-steriet ikke ved enhver lov fra Skatteministeriet har sikret sig, at der ikke var en overtrædelse af

skattestoppet i de love. Det er ganske simpelt hen utænkeligt. Hvordan man så har organiseret detovre i Statsministeriet, det har jeg ikke nogen anelse om, men at man har kontrolleret alle skattefor-slag for, om de overholdt eller ikke overholdt skattestoppet, det er uden for enhver debat.Så vil jeg også sige, at det er da meget godt, når sådan et citat om, at – og der er jeg helt enig medHomann – om at man er kommet frem til, at selvfølgelig kan man lukke skattehuller, men det står jolige så klart i kommissionen, når nu statsministeren er så glad for at citere fra den, afsnittet lige efterder, hvor statsministeren stoppede sit citat, der står jo, at den opfattelse nok ikke var trængt ud i alledele af embedsværket. Og det er derfor, at jeg holder fast i, at gang på gang kan man læse i beret-ningen, at det var, fordi man ikke måtte skærpe skattelovgivningen, at man undlod den afgørendeparagraf i genfremsættelsen. Og TDC-hullet og lukningen af det blev jo betragtet af alle som enskærpelse, fordi det ville udløse større skat fra TDC. Lukningen af hullet ville udløse større skat fraTDC, og derfor så sagde embedsværket, at så må vi undlade det.Så vil jeg også gerne spørge efter: Kan man forestille sig, at en skatteminister, som oven i købetbliver spurgt til det i Folketinget, har været med til at tage en paragraf ud, én bestemt paragraf ud afet lovforslag, der tidligere lå, at man tager en paragraf ud uden at spørge til konsekvenserne? I sær-deleshed, da den paragraf jo i sit oprindelige forslag var forsynet med det, man kalder en kogebog,hvor der står: Denne paragraf er foreslået, fordi hvis ikke man foreslår at gøre det, så kan alle virk-somheder bare gøre sådan, sådan, sådan og sådan. Man havde en kogebog til, hvordan virksomhe-der kunne spekulere mod statskassen, og den paragraf, der skulle eliminere den kogebog, blev be-vidst taget ud. Kan man forestille sig, at en minister ikke har spurgt til det? Det kan man vel næppe.Selv os, der kender Svend Erik Hovmand, vil sige, det kan man vel næppe forestille sig, at man ikkespørger efter, hvorfor en paragraf er taget ud. Og det kunne jeg da godt tænke mig at vide, omstatsministeren har den opfattelse af sine ministre, at de tager paragraffer ud af et lovforslag uden atspørge til konsekvenserne af at tage dem ud. Og i den forbindelse er det ikke mærkeligt, at skatte-ministeren ikke svarede, da Folketinget spurgte om baggrunden for at tage den paragraf ud, om detvar saglige hensyn eller det var politiske hensyn. Det da underligt, at det spørgsmål ikke blev besva-ret, for det var det helt centrale, det var jo ikke sagligt, det var politisk, det der skete.Udvalgsformanden(René Skau Björnsson, S):Ja tak. Og så er det statsministeren igen til besvarelse.Statsministeren(Anders Fogh Rasmussen):Ja, Homann spørger: Jamen fra hvornår har det stået klart, at det ikke er i strid med skattestoppetat lukke skattehuller? Jamen det har stået lysende klart altid. Det ville jo være absurd, jamen detville være absurd at tro, at nogen regering kunne finde på at sige, at man må ikke lukke et skattehul.Altså, for mig … det ligger fuldstændig hinsides min fatteevne, at nogen kunne have den tankegang,så det er selvklart. Altså, det er så selvklart, at det behøver man selvfølgelig ikke engang at skrivenoget om, hvis endelig det var.Og så siger Morten Homann, at der jo helt op på ledelsesniveau i Skatteministeriet var tvivl om,hvorvidt det nu var i strid med skattestoppet at lukke skattehuller. Nej, det var der lige præcis ingentvivl om, og det fremgår også fuldstændig klart af beretningen fra undersøgelseskommissionen. Måjeg igen henvise til side 261 til 262, hvor det meget klart står, at der i de dele af centraladministrati-onen, som særligt beskæftigede sig med rækkevidden af det nyligt indførte skattestop, ikke var tvivlom, at skattestoppet ikke var til hinder for lukning af huller i skattelovgivningen. Det står sort påhvidt, det står meget klart. Og jeg er altså nødt til at gentage, at det kan jo ikke nytte noget, at oppo-sitionen så vil prøve at lave bessermachen på, hvad undersøgelseskommissionen rent faktisk er nåetfrem til efter – altså undskyld mig – temmelig grundig undersøgelse af, hvad der er foregået i den

her sag. Altså, selvfølgelig vil en opposition altid prøve at drive alt det ud af sådan en sag, man kan,men nu ligger der rent faktisk altså en beretning fra en undersøgelseskommission, som giver svare-ne på alle disse her spørgsmål, og derfor synes jeg trods alt, at så må selv, selv den mest kritiskeopposition må så sige: Jamen så må vi lægge det til grund, som en undersøgelseskommission efterlange undersøgelser har fundet frem til.Og så er der så i den forbindelse spørgsmålet om: Jamen alligevel – det er jo det, Morten Homannog også Jens Peter Vernersen vil vende tilbage til – alligevel, så kan det godt have spillet en rolle,da man traf beslutningen. Men der er undersøgelseskommissionen jo også lysende klar i sine kon-klusioner. Jeg henviser igen til side 261 til 262, hvor der står – nej, undskyld jeg vil faktisk her hen-vise lidt grundigere, endnu grundigere: på side 334, det er der, hvor kommissionen opridser, hvadden lægger til grund, på side 334 står der meget klart: Der er ikke grundlag for at antage, at spørgs-målet om, hvorvidt den nye borgerlige regerings skattestop var til hinder for lukning af huller i skat-telovgivningen, var af betydning for beslutningen om, at forslag til ændring af selskabsskattelovens§ 31, stk. 6, ikke skulle indgå i lovforslag L 99, idet Peter Loft, altså departementschefen i Skatte-ministeriet, ikke opfattede dette forslag som en lukning at et sådant hul, og idet kommissionen harlagt til grund, at Peter Loft og Ivar Nordland ikke drøftede spørgsmålet om lukning af skattehuller iden forbindelse. Altså, igen: Kommissionen er krystalklar i sin konklusion om, at det spørgsmål harikke indgået i beslutningen om, hvorvidt man nu skulle fremsætte eller ikke fremsætte det eller detteeller hint element fra L 61 i L 99. Altså, jeg kan faktisk ikke svare meget bedre end simpelt hen bareved i det hele at henvise til beretningen fra undersøgelseskommissionen.Så var Jens Peter Vernersen utilfreds med, at jeg ikke gik ind i, hvad Udvalget for Forretningsor-denen skal beskæftige sig med, men altså ærlig talt, det er jo ikke noget, en statsminister skal blandesig i; det må Udvalget for Forretningsordenen og dets underudvalg jo suverænt afgøre.Og så er det jo helt forkert, når Jens Peter Vernersen påstår, at Skattestoppets ABC er lavet i Fi-nansministeriet. Altså undskyld mig, det vil jeg godt tage patent på. Det er altså skrevet og førstegang lagt ud på Venstres hjemmeside, før vi overhovedet overtog regeringsansvaret, bl.a. for at dendaværende regering ikke skulle være i tvivl om, hvad skattestoppet indebar. Så den der overskrift»Skattestoppets ABC«, den vil Jens Peter Vernersen første gang kunne have set på Venstres hjem-meside. Noget andet er så, at da vi så overtager regeringsansvaret, så bliver den selvfølgelig omsattil et papir, som en regering så kan arbejde efter, men altså det er faktisk rækkefølgen i det.Men der har på intet tidspunkt i hele det her forløb været nogen som helst tvivl om, at selvfølgeligskal man altid kunne lukke skattehuller, altså det har slet ikke noget med skattestoppet at gøre.Og så vil Frank Aaen have mig til at svare på, om den daværende skatteminister har givet fyldest-gørende svar til Folketinget osv., men altså jeg kan i det hele henvise til den redegørelse, der er iberetningen fra undersøgelseskommissionen, og alt det andet om, hvorvidt der så er grundlag for atsige noget til det, som en minister har foretaget sig i den her sag, det ligger i Udvalget for Forret-ningsordenen og dets underudvalg.Udvalgsformanden(René Skau Björnsson, S):Ja tak. Og vi er klar til en spørgerunde mere. Morten Homann.Morten Homann(SF):Det lyder jo næsten på statsministeren, som om der ikke er noget at komme efter, og jeg er faktiskpersonligt i øvrigt faktisk heller ikke i tvivl om, at det i statsministerens hoved hele vejen igennemhar været selvklart, at man skulle kunne lukke skattehuller. Det har jeg faktisk ikke statsministerenmistænkt for at have været i tvivl om. Men man kan ikke desto mindre jo se, og det fremgår jo også

af undersøgelseskommissionens konklusioner, at der har været udbredt tvivl blandt Skatteministeri-ets embedsmænd. Det kan selvfølgelig være, fordi de er knap så velbegavede som statsministeren,eller det kan være, fordi de ikke har læst så grundigt på lektien som han, men ikke desto mindre måman jo forholde sig til, at der har været en væsentlig tvivl. Og derfor er det jo stadig interessant at fåklarlagt, at når der nu er taget højde for ganske mange andre ting i udmøntningen af skattestoppet,der er mange tænkelige og utænkelig situationer, som er vejet og vurderet, men ikke lige netop tilspørgsmålet om, om man kan lukke skattehuller, hvornår er det så, at den diskussion kommer op, ogman får præciseret, at selvfølgelig kan man lukke skattehuller? Set udefra, set fra mit synspunkt, setfra Folketinget, så er det noget, som kommer i forbindelse med den her sag, efter den her sag. Menhvis det er noget, en diskussion, som bliver afklaret før det, også for dem, som opfatter det sommindre selvklart end statsministeren, så kunne det være rart at få et tidspunkt på, hvor det rent fak-tisk foregik.Og så vil jeg godt holde fast i, at selv om der ikke bliver rejst tvivl om lige netop departements-chefens forståelse af skattestoppet, så er der dog rejst tvivl om, hvorvidt man kunne fremsætte lov-forslag, som indeholdt skærpelser eller ej, så … men der er i hvert fald en udbredt tvivl om, hvadVK-regeringens skattepolitik er helt op på departementschefniveau efter tiltræden, og det er jo no-get af det, som undersøgelseskommissionen jo også konkluderer er årsagen til, at det gik så galtmed det her lovforslag.Udvalgsformanden(René Skau Björnsson, S):Ja, så er det Jens Peter Vernersen.Jens Peter Vernersen(S):Ja, sådan her en tid efter kan det jo også være lidt interessant at få afklaret, hvornår det her var enskærpelse, og hvornår det blev et skattehul, fordi der er jo ikke nogen som helst tvivl om, at i rege-ringens optik bliver det her et skattehul, da man får forfærdelig travlt med at lukke det, fordi dersiver 9 mia. ud af kassen i et fradrag til TDC. Så er man nødt til at definere det som et skattehul,men i en tidligere fase er der jo tale om, at man fjerner en skærpelse i lovgivningen, som kunne ha-ve lukket det, der senere er defineret som et skattehul. Det var jo ikke defineret som et skattehul iførste omgang. Det ved jeg faktisk ret præcist, fordi jeg sad i Ligningsrådet og fulgte de forhandlin-ger der, og der var der ikke tale om, at det var et skattehul. Der var tale om en skærpelse, der skullesikre, at den her slags fradrag ikke kunne opstå. Men det er selvfølgelig bekvemt for regeringen, nårnu det hele brænder sammen og man står med det her glødende spørgsmål i hånden, at så sige: Deter et skattehul, nu skal det lukkes. Men det var jo ikke sådan, vi stod i en tidligere fase, der var dertale om en skærpelse i stedet for. Det kan man jo også meget tydeligt læse, når man gennemlæserbåde beretningen, men ikke mindst protokollerne fra afhøringen. Der er jo beskrevet fantastisk godt,hvilke krumspring man har foretaget for at komme ud af den her sag.Og så må jeg sige, da sagen var rejst i Folketingets spørgetid den onsdag der i 2003, må det jo væ-re, ja, der må jeg sige, der indtog statsministeren jo samme attitude som nu: At der var ingen pro-blemer. Det viste det sig så, der var, så derfor synes jeg måske, at statsministeren skulle være sådanlige lidt ydmyg over for det her.Og så må jeg sige det der med Skattestoppets ABC, det kan da godt ske, at det stod på Venstreshjemmeside, men der, hvor det bliver noget, som Folketinget forholder sig til, det er, da det bliverformuleret, og statsministeren undlod jo behændigt at fortælle, at det var så også ovre i Finansmini-steriet, man fik det papir fra i foråret der, efter man var trådt til.Men synes statsministeren ikke alligevel, det er betænkeligt, at man har en minister, der stort setingenting ved om det, der foregår, på trods af at det er en sag af denne her størrelsesorden? For det

er jo også det, man kan læse. Skatteministeren har ingen erindring, ved ingenting, på trods af at hanhar fået sagen forelagt i Ligningsrådet ikke så forfærdelig lang tid før, han tiltrådte som skattemini-ster. Det kan godt ske, man kan frikendes i sådan en sag juridisk, men politisk må man da have etansvar. Juridisk er man sikkert frikendt, fordi det er undskyldelig uvidenhed, men det gælder jo velikke politisk.Udvalgsformanden(René Skau Björnsson, S):Ja tak. Så er det Frank Aaen.Frank Aaen(EL):Når man nu spørger lidt til det der med, hvornår blev det formuleret, at regeringens skattepolitikikke var til hindring for at lukke et skattehul, så er det jo, fordi da statsministeren var skatteministervar der jo ledende embedsfolk i Skatteministeriet, der citerede statsministerens – den daværendeskatteministers – holdning til skattehuller på den måde, at skattehuller var ikke et hul, men et ånde-hul. Og derfor er det jo lidt interessant at vide, hvornår skatteministeren, statsministeren har givet etnyt signal. Hvornår er det første gang sagt offentligt, at regeringens politik på skatteområdet ikke ertil hindring for lukning af skattehuller? Stod det på Venstres hjemmeside f.eks., når der bliver hen-vist til den? Eller hvornår er det ellers sagt første gang, så embedsmændene for alvor kunne høredet?Og så vil jeg bare sige, at det … jo, jeg vil lige igen sige, statsministeren er altså meget selektiv isin citering, og derfor bliver jeg nødt til at sige det helt, hvad hedder det, præcist, at når statsmini-steren citerer fra side 261 i beretningen om, at der ikke er noget, der er til hinder for lukningen afhuller i skattelovgivningen, så er der bare to linjer, tre linjer længere nede den konklusion, at denneopfattelse ikke i denne periode var trængt ud i alle dele af embedsværket, og der henvises præcis tilde ledende embedsmænd, der har med den her sag at gøre. Jeg synes, altså, når man nu citerer ogoven i købet gør det flere gange, så bør man vel sådan set citere helheden og ikke kun det, der pas-ser en bedst.Og så spurgte jeg altså efter: Kan man forestille sig – jeg fik ikke noget svar – kan man forestillesig, at en skatteminister tager en paragraf ud, uden at der bliver spurgt til konsekvensen af at tageden paragraf ud, og i særdeleshed da den paragraf er begrundet med en kogebog, der forklarer,hvordan virksomheder i dag, altså på det tidspunkt, er i stand til at kunne udnytte reglerne i skatte-lovgivningen til et skattehul? Kan man forestille sig, at en minister tager en paragraf ud uden atspørge til konsekvenserne af at tage den ud og i den forbindelse ikke er blevet oplyst om, at det hervil fjerne en beskreven mulighed i det oprindelige lovforslag?Udvalgsformanden(René Skau Björnsson, S):Ja tak. Og så er det statsministeren.Statsministeren(Anders Fogh Rasmussen):Først til Morten Homann. Igen må jeg klart afvise påstanden om, at der skulle have været en ud-bredt tvivl om, hvordan skattestoppet forholder sig til lukning af skattehuller. Det fremgår tværti-mod krystalklart af beretningen fra undersøgelseskommissionen, at blandt de embedsmænd, dercentralt havde beskæftiget sig med det her, var der ingen som helst tvivl. Det står meget klart side261, at der i de dele af centraladministrationen, som særligt beskæftigede sig med rækkevidden afdet nyligt indførte skattestop, ikke var tvivl om, at skattestoppet ikke var til hinder for lukning afhuller i skattelovgivningen. Og der er det meget interessant, så tager Frank Aaen fat og siger: Ja,men statsministeren må sandelig også læse op af det næste, nemlig at der er embedsmænd, der har

afgivet forklaring, hvor man så må få det indtryk, at den opfattelse, som altså de ledende embeds-mænd klart havde, at den opfattelse i denne periode ikke var trængt ud i alle dele af embedsværket.Jo, men det, jeg har beskæftiget mig med, det er dem, der har truffet beslutninger om, hvorvidt L 61skulle genfremsættes i sin helhed, eller man skulle komme med et nyt forslag, de var ikke i tvivl.Men så synes jeg, når Frank Aaen nu er så krævende i, at vi skal læse op af det hele, og det kan vida godt, så synes jeg, hr. Frank Aaen burde læse det hele op i sin helhed, fordi hvis vi så fortsætterefter det, som Frank Aaen vil have mig til at læse op, hvis man så fortsætter, så når vi hertil, hvadundersøgelseskommissionen fastslår som sin konklusion. Den siger nemlig: Som anført må kom-missionen lægge til grund, at spørgsmålet om skattestoppets forhold til lukning af huller ikke harspillet nogen rolle i forbindelse med beslutningen om, at lovforslag L 61 ikke skulle indgå og bum,bum, bum. Altså, ligegyldigt hvordan Morten Homann, ligegyldigt hvordan Frank Aaen og JensPeter Vernersen prøver at vende og dreje det her, så er undersøgelseskommissionens beretning kry-stalklar. Den fastslår, at hele det der spørgsmål har ingen betydning haft i forbindelse med beslut-ningen om, hvilket lovforslag der skulle fremsættes. Man kan drive politik på det, ja, det kan mangøre, men man kan ikke gøre det med støtte i beretningen fra undersøgelseskommissionen, for dener meget klar på det her punkt.Så spørger Morten Homann: Jamen hvornår kom det her i det hele taget op, diskussionen om,hvorvidt skattestoppet var til hinder for at lukke skattehuller? Jamen da det har været så selvklartaltid, at selvfølgelig skal man kunne lukke skattehuller, så er den diskussion jo kun kommet op,fordi oppositionen prøver at påstå det modsatte. Altså, det er jo den eneste grund til, det kommer op,fordi det er så selvklart, at selvfølgelig skal man lukke skattehuller, hvis man opdager et skattehul,at det er en irrelevant diskussion – undtagen i den situation, hvor oppositionen prøver at rent ud sagtslå plat på en påstand om, at skattestoppet skulle være til hinder for at lukke skattehuller. Så det erjo kun på den måde, det overhovedet kommer op til at blive en diskussion.Så siger Jens Peter Vernersen: Jamen det var Finansministeriet, der udgav et papir om skattestop-pet. Ja, selvfølgelig, hvem ellers? havde jeg nær sagt, altså. Det er klart, når en regering tiltræder, såkommer man med sine papirer fra oppositionstiden osv., og med al respekt så fortjener de ofte engod omgang i embedsværket. Det er da meget naturligt, sådan tror jeg alle regeringer har haft det:De træder til, kommer med deres papirer og deres politiske synspunkter, og så skal det så omsættestil retningslinjer for, hvordan man kører politikken i det daglige. Og det er meget naturligt, det erFinansministeriet, det er der jo slet ikke noget som helst odiøst i, alt andet ville da være meget, me-get mærkeligt.Og Jens Peter Vernersen vender så hele tiden tilbage til, altså: Hvad vidste den tidligere skattemi-nister, hvad gjorde den tidligere skatteminister, hvad svarede den tidligere skatteminister? Altså, jegmå bare sige, det fremgår alt sammen af beretningen fra undersøgelseskommissionen, og for så vidtangår ministres gøren og laden i disse sager, så er det jo i henhold til Folketingets egne regler hen-lagt til en vurdering i Udvalget for Forretningsordenen og dets underudvalg.Og det er i virkeligheden jo også svar til Frank Aaen, der hele tiden prøver at grave i det samme.Og det andet spørgsmål, som Frank Aaen stillede, har jeg svaret på. Tak.Udvalgsformanden(René Skau Björnsson, S):Ja tak. Så er det Morten Homann.Morten Homann(SF):Nu ved jeg ikke, om jeg skal give statsministeren gode råd, men måske kunne det være sådan stoftil eftertanke – ikke bare i den her sag, men også i andre sager – om statsministeren ikke opfatter

lidt for mange ting som selvindlysende og selvklart. Måske er nogle af de vanskeligheder, somstatsministerens parti og statsministerens regering er en del af for tiden, måske kan de jo måskeskyldes, at der er for mange ting, som statsministeren selv opfatter som indlysende, men som om-verdenen måske ikke helt har forstået. I det lys kunne man jo godt studse over, at der var nogle em-bedsmænd – det konkluderer rapporten fra undersøgelseskommissionen – som havde forstået det,som statsministeren personlig synes er selvklart, nemlig at skattestoppet sagtens gav mulighed for,at man kunne lukke skattehuller, men alligevel, at der var fire ikke tilfældige embedsmænd, menledende medarbejdere i Skatteministeriets departement, som alligevel var i tvivl, for hvem det altsåikke var selvklart, at skattestoppet udelukkede … ikke udelukkede at lukke huller. Det er de firenavngivne medarbejde på side 261 i rapporten.Så står det ikke klart for statsministeren efter det her, at selv om han selv opfatter nogle ting somselvklart, så er det ikke nødvendigvis det samme som, at selv ledende medarbejdere i centraladmini-strationen også deler den opfattelse?Men der blev så heller ikke svaret på mit spørgsmål fra tidligere, som også jeg tror Frank Aaengentog: Hvornår blev det præciseret i forbindelse med skattestoppet, at man godt kunne lukke hul-ler? Mig bekendt blev det ikke præciseret i den udgave af skattestoppet, som blev præsenteret førFolketingsvalget af Venstre. Det fremgår mig bekendt heller ikke af det første papir, som kom fraFinansministeriet, men på et eller andet tidspunkt er det jo så noget, som er blevet formuleret offent-ligt. Jeg har hørt det første gang offentligt, efter den her diskussion rullede i efteråret 2003, menhvis det er noget, som er blevet offentligt kendt eller blevet kendt vel bredere ud i centraladmini-strationen på et tidligere tidspunkt, så vil det jo være nyttigt at få det på det rene her og nu.Udvalgsformanden(René Skau Björnsson, S):Ja, så er det Frank Aaen.Frank Aaen(EL):Jeg har stadig væk ikke fået svar på, om en minister tager en paragraf ud bevidst og uden at sættesig ind i konsekvenserne af at tage den paragraf ud. Det er jo det helt centrale spørgsmål. Der træf-fes en beslutning, og der spørges åbenbart ikke til konsekvenserne af beslutningen. Og holdningen idet embedsapparat, som arbejder med den her lov, er så præget af, at man ikke må have lov til atgennemføre nogen skærpelser, fordi det vil være en overtrædelse af skattestoppet, det er, at da defør fremsættelsen af loven med hullet, før fremsættelsen får en fax, hvor der siges, at det forslag,som SR-regeringen havde fremlagt, ville være et brud på skattestoppet, fordi det ville betyde, at envirksomhed kommer til at betale mere i skat – det var nemlig det, det gik ud på, at TDC skulle beta-le mere i skat, fordi de ikke skulle have hullet – at det at lukke det hul var et brud på skattestoppet,at det blev af embedsværket opfattet som værende en korrekt beskrivelse, som man ikke engangforelagde ministeren åbenbart, men bare tog ad notam og sagde: Vi må tage den paragraf ud. Menhelt op i toppen af embedsapparatet vidste man på det tidspunkt, før loven blev fremsat, at der var etmeget stort beløb på spil, men på grund af den holdning, som lå fra den nye regering, så mente manikke engang, at her var et hul, man skulle overveje at lukke, der var bare en skærpelse, man skulleundlade, og derfor blev beslutningen truffet i embedsværket. Og det er da et problem for en rege-ring, at den har givet det indtryk, at lukningen af et hul er i strid med regeringens skattepolitik, ogdet er i hvert fald et problem, hvis det er sådan, at vi ikke kan komme det nærmere, at en ministertræffer beslutninger uden at sætte sig ind i konsekvenserne af beslutningen, eller hvis ministeren harsat sig ind i konsekvenserne, men bare glemt det, som det jo også kunne tolkes, det, der står i beret-ningen, at så er det jo et endnu større problem for statsministeren, at man han en minister, der be-vidst lader huller stå åbne.

Udvalgsformanden(René Skau Björnsson, S):Ja tak. Så er det Jens Peter Vernersen.Jens Peter Vernersen(S):Man kan jo læse meget i den her rapport, der ligger, og statsministeren vælger åbenbart at forsøgeat hvidvaske sig selv, hvad der nu er ret vanskeligt.Hvis man går ind på disse atpunkter, som statsministeren har nævnt, på side 334, så står det jo heltklart, at det var ikke TDC’s henvendelse, der gjorde, at afsnittet kom ud. Årsagen til, at det afsnit,der kunne have lukket hullet, ikke kom ud – eller beslutningen om det – blev truffet af Ivar Nord-land som opfyldelse af dennes løfte til Peter Loft om, at alle skærpelser skulle ud af lovforslag L 61,inden dele af dette kunne indgå i den borgerlige regerings lovforslag L 99. Altså, det er jo da bådeklart og præcist. Og jeg vil godt spørge statsministeren: Har skatteministeren ikke noget ansvar fordet overhovedet? Er det sådan noget, der kører fuldstændig uafhængigt af ministeren ovre i Skatte-ministeriet, at departementschefen siger, at alle skærpelser skal ud? Er det sådan … hvorfor har viså i det hele taget ministre? Det er der jo ingen grund, hvis ikke ministeren har ansvar for sådannoget som det der. Hvad siger statsministeren til det?Udvalgsformanden(René Skau Björnsson, S):Ja tak. Så er det statsministeren, og jeg tror, det bliver sidste besvarelse i dag, så er tiden gået forsamrådet.Statsministeren(Anders Fogh Rasmussen):Jeg vil bare sige til Morten Homann, at der er jo ingen grund til at præcisere det, der er selvindly-sende klart. Selvfølgelig kan man altid lukke skattehuller, og selvfølgelig skal man altid lukke skat-tehuller. Altså, det er så selvindlysende klart, at det burde jo være hævet over enhver diskussion, ogdet er jo kun blevet en diskussion, fordi oppositionen fuldstændig hæmningsløst hævder det mod-satte, og det er selvfølgelig … altså, det er jo et politisk sigte, oppositionen er ude i, det er jo barefor at miskreditere skattestoppet. Det er så gennemskueligt, at det er det, det hele handler om. Ogdet er selvfølgelig skuffende for oppositionen, at der så ikke er støtte til synspunktet i beretningenfra undersøgelseskommissionen, det kan jeg da godt se, men sådan er det altså.Og derfor kan jeg bare sige også til Jens Peter Vernersen, at det er jo altså sådan, at reglerne i Fol-ketinget er meget klare, at spørgsmålet om ministre behandles i Udvalget for Forretningsordenen ogdets underudvalg, og jeg synes ikke, der er nogen grund til, at hverken dette …. altså at Skatteud-valget så agerer sådan en parallel undersøgelseskommission. Altså, sagen er jo meget, meget grun-digt undersøgt af undersøgelseskommissionen, alle oplysninger ligger her, og undersøgelseskom-missionen har jo meget klart fastslået, at der er ikke nogen grund til at antage, at skatteministerenskulle være klar over, at der her skulle være et hul. Og det fremgår også meget klart af undersøgel-seskommissionens beretning, at spørgsmålet om skattestop har overhovedet slet ikke indgået vedbeslutningen om, hvorvidt det gamle L 61 skulle fremsættes i en helhed eller ej. Altså, konklusio-nerne er meget, meget klare, og jeg kan bare henvise til dem.Udvalgsformanden(René Skau Björnsson, S):Ja, tak til statsministeren og underudvalget og gæsterne. Det åbne samråd er slut.

Bilag 5

Svar på spørgsmål 58-61 alm. del stillet af Skatteudvalget (til statsministeren).UUF alm. del – bilag 15Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål 58-61 alm. del stillet af Skatteudvalget.Spørgsmål 58:Vil ministeren, som opfølgning på samrådet den 8. november 2006, redegøre for, hvornår det før-ste gang blev sagt offentligt, at skattestoppet ikke er til hinder for lukning af skattehuller?Svar:Skattestoppet og dets betydning for lukning af huller har været gjort til genstand for en række af-høringer i Skattefradragssagskommissionen, ligesom skattestoppet er emnet for nogle af de doku-menter, som er indgået i kommissionens undersøgelse.Jeg har ikke et andet eller bedre grundlag, end det kommissionen har brugt, og jeg skal derforhenvise til kommissionens beretning.Spørgsmål 59:Vil ministeren, som opfølgning på samrådet den 8. november 2006, redegøre for, hvor det er ble-vet præciseret, at en lukning af et skattehul godt må være en skærpelse af beskatningen?Svar:Jeg skal henvise til svar på spørgsmål 58 alm. del.Spørgsmål 60:Vil ministeren, som opfølgning på samrådet den 8. november 2006, redegøre for, i hvilket omfangog på hvilket tidspunkt den præcise fortolkning af skattestoppet blev meldt ud til medarbejderne iSkatteministeriets departement af Skatteministeriets departementschef efter regeringsskiftet i nov.2001?Svar:Jeg skal henvise til svar på spørgsmål 58 alm. del.Spørgsmål 61:Vil ministeren, som opfølgning på samrådet den 8. november 2006, redegøre for, hvornår de om-talte fradragsmuligheder i TDC-sagen første gang blev defineret som værende et skattehul?Svar:Jeg skal henvise til svar på spørgsmål 58 alm. del.