Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 17. april 2007 stillet følgende spørgsmål nr. 99 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Baastrup (SF).

 

 

Spørgsmål nr. 99:

”Hvilke lovgivningsmæssige muligheder er der for at sikre en person på ledighedsydelse, der har ret til at få bevilget en bil på erhvervsgrundlag, transport til og fra et fleksjob indtil en nødvendig bil bevilges, når bilen er en forudsætning for at personen klarer jobbet”.

 

 

Endeligt svar:

Jeg kan oplyse, at der ikke efter lovgivningen om fleksjob, der hører under mit ansvarsomrÃ¥de, er mulighed for at bevilge hjælp til transport til og fra et fleksjob. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats giver alene kommunen mulighed for at yde hjælp til arbejdsredskaber og mindre pladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser.

 

Fra Socialministeriet har jeg imidlertid fået oplyst, at kommunen i følge serviceloven dækker nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år, der har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at merudgifterne er en direkte følge af den nedsatte funktionsevne. Den særlige støtte til voksne kan blandt andet bruges til betaling af taxakørsel i ventetiden, indtil der foreligger en bevilling af støtte til køb af bil.

 

Socialministeriet har anført, at der kan ydes støtte efter serviceloven til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den nedsatte funktionsevne skal i væsentlig grad forringe evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggøre muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil.

 

 

 

 

 

 

Det er ansøgerens personlige kørselsbehov, der er afgørende for om der kan ydes støtte. Der lægges således vægt på behovet for kørsel til og fra arbejde, og ikke om en bil er nødvendig for udførelsen af arbejdet.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen