Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 28. marts 2007 stillet følgende spørgsmål nr. 96 (AMU alm. del), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 96:

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Ledige svigtes i nye jobcentre” fra 3F’s hjemmeside den 27. marts 2007, jf. alm. del – bilag 206”

 

 

Endeligt svar:

Vi må ikke glemme, at kommunalreformen er en historisk reform, og den omlægning af beskæftigelsesindsatsen, der er gennemført, er også en radikal ny organisering af indsatsen.

 

Som jeg oplyste på samrådet den 28. marts 2007 og i breve til de statslige medarbejdere i jobcentrene og organisationerne, som Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg fik sendt til orientering den 15. december 2006, kan det med en så stor omlægning af hele beskæftigelsesindsatsen ikke undgås, at der går et stykke tid, før alt er helt på plads i de nye jobcentre. Det er derfor, at der er taget en langt række initiativer på en bred front for at løse de udfordringer, der er identificeret.

 

Arbejdsmarkedsstyrelsen har på baggrund af 3F’s artikel været i kontakt med de jobcentre, der omtales i artiklen. Det billede, som 3F søger at tegne i artiklen, om at de ledige svigtes i de nye jobcentre, svarer ikke til de oplysninger, jeg har modtaget fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om jobcentrenes arbejde.

 

Jobcenteret i Aabenraa har oplyst til Arbejdsmarkedsstyrelsen, at der lige fra 2. januar 2007 har været stærk fokus på at sikre produktionen også i forhold til 3F’s medlemmer. I første kvartal har jobcentret været i kontakt til 291 ledige personer fra 3F. Jobcentret oplyser, at det har været bagud i forhold til 5 ledige medlemmer af 3F. Jobcentret har indkaldt disse 5 ledige. Jobcentret oplyser samtidig, at det ikke på noget tidspunkt er blevet kontaktet hverken af 3F eller af et ledigt medlem af 3F med henblik på aktivering.

 

Jobcentret i Holbæk har oplyst til Arbejdsmarkedsstyrelsen, at jobcentret var bagud i forhold til kontakten med både kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere ved årsskiftet. Dette efterslæb er afviklet ved udgangen af marts for begge grupper og i den forbindelse har alle, der har deltaget i et af de afholdte informationsmøder, efter mødet fået en individuel samtale. Jobcentret er ligeledes godt med i forhold til aktiveringsindsatsen.

 

Jobcenteret i Fredericia har oplyst til Arbejdsmarkedsstyrelsen, at jobcentret er godt med bÃ¥de i forhold til aktivering og virksomhedsbetjening, mens jobcentret har haft et produktionstab, der primært er gÃ¥et ud over rettidigheden i kontaktforløbet i 1. ledighedsperiode. I forhold til fleksydelsesomrÃ¥det blev dette overdraget fra staten i slutningen af 2006. Derfor vil der ifølge kommunen være begyndervanskeligheder pÃ¥ omrÃ¥det, indtil sagerne er kørt ind i de kommunale systemer. I forhold til sygedagpengeomrÃ¥det har kommunen oplyst, at der har været en stor stigning i antallet af sygedagpengesager, og kommunen har derfor ansat 4 ekstra medarbejdere i foreløbig 1 Ã¥r for at nedbringe sagsbehandlingstiden.

 

Det er således min opfattelse, at en artikel, som den 3F har bragt om jobcentrene og andre negative udtalelser om de nye jobcentres indsats ikke svarer til virkeligheden. Det er kun egnet til at til at skabe en unødig usikkerhed hos medarbejderne og skabe et forkert og ubegrundet billede i offentligheden af indsatsen i jobcentrene. 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen