BESKÆFTIGELSESMINISTERIET                   26. marts2007
1. kontor                                                         Sag nr. 07-015-59
                                                                                    Opgave nr.     Â
                                                                                              Kba
Ministerens tale ved samråd vedrørende problemer i de nye jobcentre
Spørgsmål:
M: Ministeren bedes redegøre for de problemer og det kaos der hersker i de nye jobcentre, som bl.a. socialrådgiverforeningen (alm. Del – bilag 186) og flere af landets borgmestre har påpeget. Herunder bedes ministeren redegøre for hvilken helt konkrete konsekvenser det har for den enkelte lediges kontakt til jobcenteret og vedkommendes mulighed for at komme i job.
N: Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre at medarbejderne på jobcentrene ikke bruger deres tid på edb-samspilsproblemer og bureaukrati, men i stedet bruger tiden på jobformidling og matche ledige med ledige stillinger
Vi må ikke glemme, at kommunalreformen er en historisk reform og den omlægning af beskæftigelsesindsatsen, der er gennemført er også en radikal ny organisering af indsatsen. Med så stor en reform vil der uvægerligt være startvanskeligheder.
Med så stor en reform kan det ikke undgås, at der går et stykke tid, før alt er helt på plads i de nye jobcentre. Og som jeg skrev til organisationerne og a-kasserne i december 2006, vil der uanset, hvor meget medarbejderne i jobcentrene anstrenger sig, være praktiske indkøringsvanskeligheder et stykke ind i 2007.
Men at kalde situationen for kaos er en useriøs overdrivelse. Det er kun egnet til at skabe usikkerhed hos medarbejderne og de ledige, og et forkert billede i offentligheden.
Jeg har selv haft fornøjelsen af at deltage i indvielsen af 5 jobcentre. De borgmestre og jobcentermedarbejdere, jeg har talt med, var alle meget ambitiøse på deres jobcenters vegne - og heldigvis også optimistiske i forhold til at få jobcenteret til at fungere optimalt til gavn for borgere og virksomheder.
I forbindelse med åbningen af jobcenteret i Holbæk Kommune mødte jeg fx en kommunal medarbejder, som før havde været meget alene i sit arbejde på beskæftigelsesområdet, men som med det nye jobcenter havde fået et fagligt fællesskab, som hun var meget glad for. Hun havde været den eneste i sin kommune, som skulle skaffe mennesker i arbejde. Hun mødte da nabokommuner en gang imellem, men nu var hun i et fagligt miljø med mange mennesker.
De signaler jeg modtager fra jobcentrene er positive. Og meldingen er, at jobcentrene har fokus på at understøtte de ledige i deres jobsøgning og hjælpe virksomhederne med at få den arbejdskraft, de efterspørger.
Jeg har fået meldinger om, at stort set alle telefoner virker, de ønskede it-faciliteter er tilgængelige, og at der er opstillet kunde-pc’er. Ligesom der i de fleste jobcentre er etableret et samarbejde mellem stat og kommune om virksomhedskontakten og kontakten til de ledige.
Derfor vil jeg gerne anerkende det store arbejde, som chefer og medarbejdere har gjort i forbindelse med etableringen af jobcentrene og også appellere til, at jobcentrene får lidt mere arbejdsro.
Jeg er selvfølgelig klar over, at alt endnu ikke fungerer optimalt i jobcentrene. Jeg tror, at de udfordringer, der må være, skal løses flere steder. Dels vil jeg opfordre til, at chefer og medarbejdere i jobcentrene tager problemerne op hen ad vejen, som de opstår. Dels må noget af udfordringen løses centralt. Jeg har derfor med tilfredshed konstateret, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har kontaktet KL, og sammen med KL drøfter, hvordan udfordringen kan håndteres.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har i samarbejde med de regionale chefer ligeledes løbende drøftelser af, hvordan status er i de enkelte jobcentre. Det skal afdække, om der er nogle jobcentre, der i særlig grad har problemer, så der kan blive iværksat de nødvendige initiativer for at understøtte disse jobcentre.
Jeg kan desuden nævne, at Arbejdsmarkedsstyrelsen fredag den 23. marts har afholdt et møde med personaleorganisationerne i Hovedsamarbejdsudvalget for at drøfte de personalemæssige udfordringer, der er i jobcentrene. Der var fra personaleorganisationerne en positiv holdning til sammen med Arbejdsmarkedsstyrelsen at forsætte arbejdet med at sikre et godt arbejdsmiljø og udviklingen af den fælles opgaveløsning i jobcentre.
Konsekvenser for de ledige
Med hensyn til produktionen i jobcentrene har jeg hele tiden været klar over, at der i forbindelse med omorganiseringen og sammenflytningen uundgåeligt vil ske et fald i produktionen i en overgangsperiode.
Når der spørges til, hvilke konsekvenser det har for den enkelte ledige, vil jeg sige, at de nye jobcentre åbnede i begyndelsen af januar og alle ledige har således haft mulighed for at møde op på deres lokale jobcenter. Der har måske været lidt længere ventetid, men alle har kunnet blive betjent.
Den ledige har ogsÃ¥ selv et ansvar for at komme i kontakt med jobcenteret og for aktivt at søge job. Det ikke mindst i en tid, hvor der er masser af jobs, og hvor virksomhederne mangler arbejdskraft.  Â
EDB- samspilsproblemer
Det vigtige i it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen er, at borgere og virksomheder oplever jobcenteret som et sammenhængende beskæftigelsessystem, hvor den fælles opgave er at sikre, at flere kommer i arbejde. It-understøttelsen, af den enkelte sagsbehandlers opgaveløsning, skal derfor være så effektiv som muligt.
I forbindelse med kommunalreformen blev vi enige med KL om, at princippet for it-understøttelse til jobcentrene er, at staten (Beskæftigelsesministeriet) leverer it-understøttelse i relation til de statslige opgaver i jobcenteret, fx tilmelding, registrering af ledige job og formidling. Mens kommunerne selv skal sikre it-understøttelse til egne opgaver, fx kontanthjælpsbevilling og sygedagpenge.
Derfor laver vi ikke et fælles it-system. I stedet sørger vi for, at de statslige it-systemer kan dele data med andre systemer.
Så for at hjælpe jobcentrene har Arbejdsmarkedsstyrelsen og KL i samarbejde udviklet en fælles startside, som gør det lettere for sagsbehandlerne at finde frem til de programmer, de skal bruge for at løse de forskellige opgaver. Startsiden giver også overblik over oplysninger om borgerne i de enkelte systemer.
Løsningen har været tilgængelig siden 1. januar 2007 og er fortsat under udvikling, men der er desværre mange kommuner, der ikke har opdaget tilbuddet endnu.
Jeg skal dog understrege, at der ikke skal registreres mere eller i flere systemer i jobcentrene efter kommunalreformen end før i det tidligere AF og i kommunerne.
Kritik af regler og bureaukrati
Hvis man har fulgt med i medierne i de seneste par uger, skulle man tror, at jeg er stor tilhænger af bureaukrati og regler.
Jeg vil derfor gerne slå fast, at regeringen ikke er tilhænger af regler for reglernes skyld. Samtidig vil jeg gerne stå ved, at både vi og tidligere regeringer har lavet mange regler – også i brede forlig.
Årsagen er, at regler er med til at sikre, at borgerne får den indsats, de har krav på. Vi ved, at mange personer ikke har modtaget tilbud fra kommunen i lange perioder eller har haft den kontakt til kommunen, der er behov for for at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter længerevarende sygdom. Det kan hverken de eller vi være tjent med. Derfor har vi indført en række regler, der sikrer opfølgning i forhold til disse personer.
Næstformanden for SocialrÃ¥dgiverforeningen har fremført den idé, at â€kommunerne skulle have en tre mÃ¥neders refusions-amnestiâ€. Min klare holdning til det er, at offentlige myndigheder skal overholde de regler, som borgerne har krav pÃ¥.
Hvis medarbejderne i jobcentrene slap tastaturet og kun talte med borgerne – sådan som næstformanden – vil det bl.a. betyde, at der ingen kontinuitet er i kontakten med de ledige. Næste gang en ledig kommer i kontakt med jobcentret, vil ingen sagsbehandler vide, hvad der var talt om til den seneste samtale, idet ingenting er registreret eller skrevet ned. Det tror jeg ikke, vil give tilfredse borgere.
Der er også mange nye regler på beskæftigelsesområdet i den velfærdsaftale, vi netop har vedtaget i Folketinget.
I den forbindelse har der været rejst kritik fra en række borgmestre af det omfattende orienteringsmateriale på 101 side, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har sendt ud til jobcentrene om de lovændringer, som følger af udmøntningen af Velfærdsaftalen.
Jeg medgiver, at det var et omfattende lovforslag, vi vedtog i Folketinget, og at orienteringen til jobcentrene ligeledes er lang. Jeg medgiver også, at den burde være sendt ud straks da loven var vedtaget.
Loven blev vedtaget den 22. februar, og det var et bredt flertal i Folketinget, der besluttede at nogle af lovændringerne skulle træde i kraft allerede den 1. marts 2007.
Selvom velfærdsaftalens indhold har været kendt siden den 20. juni 2006, hvor aftalen blev indgået, så er der ikke lang frist mellem lovens vedtagelse den 22. februar 06 – 1. marts 06, hvor enkelte bestemmelser trådte i kraft. Skrivelsen kunne og burde være sendt ud den 22. februar 06 ikke som nu den 28. februar.
Afbureakratisering
Jeg vil gerne understrege, at medarbejderne i jobcentrene selvfølgelig skal gøre dét, de er bedst til, nemlig at hjælpe de ledige i arbejde og skaffe arbejdskraft til virksomhederne.
Derfor har regeringen i samarbejde med KL iværksat et afbureaukratiseringsprojekt på beskæftigelsesområdet. Projektet skal føre til en række konkrete forslag til regelforenklinger af jobcentrenes daglige arbejde med de ledige.
Det er medarbejderne selv, der får mulighed for at påpege, hvor skoen trykker. I første omgang har medarbejdere og ledere i seks af 91 jobcentre påpeget særligt bureaukratiske områder og stillet forslag til forenklinger.
I midten af april afholder vi to konferencer, hvor repræsentanter fra samtlige jobcentre er inviteret til at drøfte og udbygge forslagene til forenklinger. Det sikrer, at alle medarbejdere, ledere som frontpersonale, har mulighed for at hjælpe os med at indrette indsatsen i jobcentrene på en endnu bedre måde.
Jeg vil ikke skjule, at jeg har store forventninger til projektet. Vi har haft en lignende øvelse i det tidligere AF system med stor succes.
Jeg er sikker på, at der i jobcentrene er masser af idéer til forbedringer af indsatsen. Nu gælder det om at få forslagene indsamlet og få søsat de første forenklinger til gavn for jobcentrenes medarbejdere, virksomhederne og ikke mindst de ledige.
Afrunding
Til sidste vil jeg gerne sige, at jeg er klar over, at spørgerens parti står uden for kommunalreformen og har en interesse i at hvirvle støv op omkring jobcentrene. Det er fair nok. Men det er ikke fair at piske en stemning op på baggrund af den nye arbejdssituation, som mange medarbejdere står i.
Det skaber en urimelig usikkerhed hos medarbejderne, hos virksomhederne og hos de ledige. SÃ¥ til sidst en opfordring til at bruge ordet kaos med mÃ¥de. Â