Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 21. marts 2007 stillet følgende spørgsmål nr. 91 (AMU alm. del), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 91:

”Ministerens kommentarer udbedes til henvendelsen fra en kreds af forældre der modtager eller har modtaget lønkompensation for pasning af barn med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, jf. alm.del - bilag 183. Ministeren bedes herunder særligt oplyse, hvorledes de pågældende efter de eksisterende regler er stillet i forhold til a) efterlønsordningen, b) udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, såfremt de modtager deltids lønkompensation, f.eks. for 10 timer og er fu1dtidsforsikrede og c) reglerne om sygedagpenge, hvis de pågældende selv bliver syge.”

 

 

Endeligt svar:

Efter de eksisterende regler kan en fuldtidsforsikret person, der bliver ledig, få arbejdsløshedsdagpenge, hvis pågældende har haft lønarbejde, der sammenlagt svarer til 1 års fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år (optjeningsperioden). Optjeningsperioden på 3 år kan forlænges med op til to år, hvis der i perioden er fx perioder med lønkompensation for pasning af barn med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.

 

Jeg mener derfor, at reglerne er indrettet sådan, at de tilgodeser de allerfleste forældre, der i perioder passer deres syge børn.

 

Men det er rigtigt, at der forekommer tilfælde, hvor forældre ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge, når de ophører med at få lønkompensation. Den seneste sag, vi har set på området, er som bekendt en sag, hvor en kvinde gennem 11 år havde passet sit syge barn, som døde, hvorefter hun fik afslag på dagpenge, fordi hun ikke længere opfyldte beskæftigelseskravet.

 

Jeg har tidligere givet udtryk for, at personer, som løser en samfundsnyttig plejeopgave, ikke bagefter bør ”straffes” økonomisk.

 

Regeringen vil derfor fremsætte et lovforslag med ikrafttræden den 1. august 2007, hvorefter der gives adgang til, at hele perioden, hvor en person passer sit handicappede eller alvorligt syge barn med tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service, kan forlænge optjeningsperioden, dvs. ud over den grænse på 2 år, der i dag udgør den maksimale forlængelse af optjeningsperioden.

 

Regeringen ønsker dermed at sikre, at de pågældende personer ikke står uden forsørgelsesgrundlag, når pasningen af det handicappede eller alvorligt syge barn ophører.

 

Efterløn

Ret til efterløn er betinget af, at pågældende har nået efterlønsalderen, som hovedregel har været medlem af en a-kasse i mindst 30 år og har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år, og som hovedregel vil kunne opfylde betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge ved ledighed, herunder beskæftigelseskravet. 

 

Efter de eksisterende regler vil en person, som har modtaget lønkompensation i en årrække (i mere end 4 år) og herefter ikke har ret til dagpenge, fordi pågældende ikke opfylder beskæftigelses-kravet, på det tidspunkt heller ikke have ret til efterløn, selv om pågældende opfylder de øvrige betingelser for ret til efterløn, herunder har bevaret sit medlemskab af en a-kasse og har indbetalt efterlønsbidrag i hele perioden med lønkompensation.

 

Jeg formoder dog, at det er de færreste, som ved pasningens ophør har nået efterlønsalderen. De allerfleste vil først på et senere tidspunkt nå efterlønsalderen, og for denne gruppe vil det – som for alle andre – være afgørende for deres ret til efterløn, om de har været medlem af en a-kasse og har indbetalt efterlønsbidrag i den krævede periode og opfylder kravet om at ville være dagpengeberettiget ved ledighed.

 

Selv om en person opfylder beskæftigelseskravet, når perioden med lønkompensation ophører, har personen ikke samtidig automatisk ret til efterløn. Er personen fx kun 43 år, og får personen dagpenge i 4 år, har personen ikke ret til efterløn ved dagpengerettens udløb. Personen skal opfylde et nyt beskæftigelses-krav for at opnå ret til dagpenge/efterløn.

 

Hvis personen er fyldt 50 år, når personens ret til dagpenge udløber, og hvis personen ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde kravene for ret til efterløn på det tidspunkt, hvor personen når efterlønsalderen, har personen ret til efterløn, selv om pågældende ikke opfylder beskæftigelseskravet.

 

Det forslag som regeringen fremsætter til ikrafttræden den 1. august 2007 sikrer, at personer der får erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, ikke som følge heraf mister muligheden for at overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, når de når efterlønsalderen, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at få efterløn.

 

Delvis lønkompensation

For så vidt angår udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge til personer, som modtager deltids lønkompensation, fx for 10 timer, og som er fu1dtidsforsikrede, kan jeg oplyse, at det er en helt grundlæggende betingelse for at få arbejdsløsheds-dagpenge, at man står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Det indebærer bl.a., at man med dags varsel skal kunne og ville overtage arbejde på fuld sædvanlig tid.

 

Lønkompensation bliver givet som erstatning for, at man har et indkomsttab, fordi man på grund af pasningen af et handicappet eller sygt barn ikke kan påtage sig arbejde i fuldt omfang. Udgangspunktet for rådighedsvurderingen vil derfor klart være, at man i denne situation ikke opfylder rådigheds-betingelserne, fordi man ikke kan overtage arbejde på fuld tid.

 

 

 

Sygedagpenge

For så vidt angår eksisterende regler om sygedagpenge, hvis en forælder, der får lønkompensation, selv bliver syg, kan jeg oplyse følgende:

 

Hensynet bag sygedagpengereglerne er at sikre, at den sygemeldte får sygedagpenge som følge af egen sygdom, som medfører uarbejdsdygtighed. Ret til sygedagpenge forudsætter derfor en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Ret til sygedagpenge fra kommunen er som hovedregel betinget af, at den sygemeldte lønmodtager har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden, og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer.

 

Ved opgørelsen af 13 ugers perioden ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet lønkompensation for pasning af barn med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. Reglerne er – på samme måde som reglerne om arbejdsløsheds-dagpenge – indrettet sådan, at de tilgodeser de allerfleste forældre, der i perioder passer deres syge børn.

 

En lønmodtager har endvidere ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.

 

Når pasningen af det syge barn ophører, afhænger personens sygedagpengeret – som for alle andre – af, om pågældende opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen, og de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen