Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 15. marts 2007 stillet følgende spørgsmÃ¥l nr. 86 (AMU alm. del), som hermed besvares. Â
Spørgsmål nr. 86:
â€Er ministeren enig i, at fleksibiliteten pÃ¥ det danske arbejdsmarked er betinget af kollektive aftaler og kollektive rettigheder aftalt af arbejdsmarkedets parter og at grønbogen i høj grad definerer rettigheder som individuelle, og i hvilket omfang finder ministeren flexicurity forenelig med et arbejdsmarked, der primært reguleres ved national lovgivning i stedet for aftaler mellem arbejdsmarkedets parter ? â€
Endeligt svar:
Den danske flexicurity model sikrer fleksibilitet kombineret med aktiv so-cial inklusion. Fleksibiliteten sikres bl.a. gennem stærke repræsentative arbejds-markedsorganisationer, der har autonomi og frihed til at regulere løn og arbejds-vilkår uden indblanding fra staten. Det har givet sig udslag i, at der i dansk ansæt-telsesret ikke er lovregulering om opsigelsesvarsler. En sådan arbejdsmarkedsre-gulering bidrager efter min mening bedre til fremme af vækst og beskæftigelse end en regulering ved overvejende national lovgivning. Regeringen ønsker at fastholde og styrke parternes rolle ved regulering af arbejdsmarkedet, da denne regulerings-form muliggør en effektiv og fleksibel tilpasning til de stadigt skiftende udfordrin-ger inden for de forskellige brancheområder.
Det er givet, at den danske flexicurity model i høj grad er bundet op på den fleksi-bilitet og tilpasningsevne, som kollektive aftaler mellem parterne muliggør. I andre lande – med mindre udviklet tradition for social dialog – vil man enten skulle læg-ge vægt på at styrke parternes rolle eller sikre den fornødne fleksibilitet ad anden vej.
Fra dansk side lægger vi vægt på, at den danske flexicurity model ikke umiddel-bart kan eksporteres. Hvert land må finde dets egen vej mod flexicurity baseret på landets egne forudsætninger.
Â