Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 15. marts 2007 stillet følgende spørgsmål nr. 83. (AMU alm. del), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 83:

”Hvilke eksempler fra de seneste 10 år findes fra EU-lande på, at understøttelses-ordninger i forbindelse med arbejdsløshed hvad angår ydelsens størrelse og varig-hed henholdsvis er blevet forbedret og forringet? Baggrunden for spørgsmålet er at grønbogen om arbejdsret på side 9 refererer Rapporten om beskæftigelsen i Europa 2006 for at konkludere, "at arbejdstagerne føler sig bedre beskyttet af et støttesy-stem i tilfælde af arbejdsløshed end af regler om tryghed i ansættelsen." På den baggrund er det vigtigt at få belyst, hvordan denne erkendelse har sat sig praktiske spor.”

 

 

Endeligt svar:

Rapporten om beskæftigelsen i Europa 2006 konkluderer, at gode arbejdsløsheds-forsikringsordninger koordineret med en aktiv arbejdsmarkedspolitik ser ud til at give den enkelte arbejdstager bedre beskæftigelsessikkerhed frem for regler om beskyttelse i det enkelte ansættelsesforhold. Rapporten fremhæver endvidere, at de forskellige EU-lande løbende justerer såvel arbejdsløshedsunderstøttelsen som den aktive arbejdsmarkedspolitik med henblik på at sikre et rimeligt beskyttelsesniveau i forbindelse med midlertidig arbejdsløshed samtidig med at, at incitamenterne til at søge arbejde og opkvalificering opretholdes.    

 

En gennemgang af de seneste års fælles beskæftigelsesrapporter fra EU viser, at medlemslandene klart prioriterer at bruge ressourcer på den aktive arbejdsmarkeds-politik. Der er stor forskel på EU-landenes arbejdsløshedsforsikringer for så vidt angår ydelsernes størrelse og varighed. Arbejdsløshedsforsikring er et nationalt anliggende og er således ikke harmoniseret i EU. Beskæftigelsesrapporterne er sammen med de nationale reformplaner tilgængelige på EU-kommissionens hjem-meside.

 

Erfaringer fra de EU-lande, der mest tydeligt anvender flexicurity, viser et behov for løbende at justere og reformere bl.a. sociale overførselssystemer, så de kan mat-che arbejdsmarkedets og samfundets udvikling og udfordringer.

 

Et eksempel på et land, der anvender flexicurity, er Holland, der siden slutningen af 1990’erne har reformeret sit arbejdsløshedsforsikringssystem i takt med den positi-ve udvikling på arbejdsmarkedet. Formålet har været at sikre, at det kan betale sig at arbejde. Holland har haft stor fokus på den aktive arbejdsmarkedspolitik.

 

Et andet eksempel er Tyskland, der også har reformeret sit arbejdsløsforsikrings-hedssystem og i den forbindelse prioriteret den aktive arbejdsmarkedspolitik. Tyskland har reformeret et kompliceret ydelsessystem og samtidig ændret struk-turen i den offentlige arbejdsformidling.

 

Den svenske regering har fremsat forslag til en arbejdsmarkedsreform, der bl.a. vil skærpe betingelserne for adgang til ydelser, nedsætte ydelsens kompensationsgrad over tid og samtidig øge fokus på jobformidling og den direkte vej i arbejde.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen