Torben Andersen

Lykkedamsvej 9

5300 Kerteminde

Kære Torben AndersenText Box:  Marts 2007

Vores sag
104-0012

 

Tak for brevet om din jobsøgning, hvor du giver udtryk for frustration over den måde, som et privat konsulentfirma administrerer reglerne om jobsøgning på. Du mener, at firmaet snarere forsinker din jobsøgning end fremmer den.

 

Jeg er glad for at høre, at du selv er aktiv i søgningen efter et nyt job. Det er helt centralt i beskæftigelsespolitikken, at de ledige er aktivt jobsøgende og viser, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi er i en situation, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er meget stor. Derfor er det vigtigt, at alle ledige kommer hurtigt job, og at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger.

 

Netop derfor er der stillet nye krav til jobsamtaler med ledige. Jobsamtalerne skal både samle op på de ansøgninger, en ledig har sendt til virksomhederne, og have fokus på at ledige hele tiden er i gang med at søge job. Derfor er det besluttet, at ledige ved en jobsamtale skal pålægges at søge mindst to relevante konkrete job.

 

Jeg har ikke mulighed for konkret at vurdere den indsats, som konsulentfirmaet yder. Derfor vil jeg gøre dig opmærksom på, at du har mulighed for at klage til det jobcenter, du er tilknyttet. Hvis konsulentfirmaet ikke yder den indsats, der er aftalt med jobcentret og i den aftalte kvalitet, skal jobcentret tage det op med firmaet og få det ændret.

 

Naturligvis skal du fortsætte din aktive jobsøgning, men det udelukker ikke, at du sammen med konsulenterne kan finde nye jobopslag, evt. på Jobnet, som du derudover kan søge på.

 

Held og lykke med den videre jobsøgning.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen