Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 81 af 5. marts 2007 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm. del – bilag 177). |
Spørgsmål nr. 81:
Svar:
Jeg kan oplyse, at det i forbindelse med velfærdsaftalen blev besluttet at samle alle samtaletyper i det individuelle kontaktforløb under ét til en sÃ¥kaldt â€jobsamtaleâ€. Dette blev udmøntet ved ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (L 105).
Ved udmøntning af ændringerne, som trådte i kraft 1. marts 2007, blev der blandt andet udarbejdet en angivelse af, hvad en jobsamtale som minimum altid skal indeholde.
Fokus i samtalerne skal være på job og jobsøgning, og det betyder bl.a., at der ikke længere er krav om, at der skal afholdes en særlig formidlingssamtale, inden der kan ske henvisning til en arbejdsgiver, og at arbejdsmarkedsparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere altid skal medbringe to job opslag til jobsamtalen samt pålægges at søge mindst to konkrete job ved en jobsamtale.
Formålet med de nye minimumskrav til jobsamtalen er, at der er fokus på jobsøgning. Den ledige kan således aktivt medvirke til, at der bliver sammenfald mellem de to jobopslag, den ledige fremfinder til jobsamtalen, og de to eller flere job, den ledige pålægges at søge efter jobsamtalen.
At ledige ved en jobsamtale skal pålægges at søge mindst to relevante konkrete job betyder selvfølgelig ikke, at jobsøgningen skal gå i stå i mellem-perioder.
Jeg har vedlagt en kopi af svaret til Torben Andersen.Â