Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
Vedlagt sendes på mail besvarelse af spørgsmål nr. 77 af 21. februar 2007 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del)
                       Claus Hjort Frederiksen
                                        /
                                                                                  Lise Fangel
BESKÆFTIGELSESMINISTERIET                         12. februar 2007
JAICÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Sag nr. 6629-0007
                                                                                  Opgave nr. samråd1
                                                                                  AAN
Tale til ministeren til brug for åbent samråd om kønsopdelt lønstatistik den 21. februar 2007.
Spørgsmål K:
" Hvad er begrundelsen for ministerens beslutning om at forlænge virksomheders frist for indlevering af lovpligtig ligelønsstatistik for 2007 til oktober 2008?"
Tale:
Lige fra præsentationen af lovforslaget om kønsopdelt lønstatistik i december 2005 har lovens ikrafttræden været 1. januar 2007.
Lovændringen vedrører derfor de lønninger, der udbetales i 2007. Det fremgår ganske klart af lovens bemærkninger, at de virksomheder, der er omfattet af forpligtelsen til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik også indberetter lønoplysninger til brug for Danmarks Statistiks årlige lønstatistik. Og det er disse lønoplysninger, der danner grundlag for den kønsopdelte lønstatistik.
Det er således muligt for virksomhederne at få den kønsopdelte lønstatistik fra Danmarks Statistik på baggrund af de oplysninger, virksomheden i forvejen har pligt til at indberette.
For virksomheder, der selv vælger at udarbejde den kønsopdelte lønstatistik, kan principperne for Danmarks Statistiks årlige lønstatistik tilsvarende anvendes ved den kønsopdelte lønstatistik.
Â
I bemærkningerne til lovens ikrafttrædelsesbestemmelse er det også angivet, at de første virksomhedsredegørelser kan udarbejdes senest med udgangen af 2007, netop fordi virksomhederne skal have mulighed for at inddrage alle forhold vedrørende 2007 i deres første virksomhedsredegørelse.
Det samme skal selvfølgelig gælde for de virksomheder, der udarbejder kønsopdelt lønstatistik. For 2007 skal virksomhederne efter årslønsstatistikloven indberette deres lønninger i januar 2008.
Og Danmarks Statistik har oplyst, at de har brug for tiden fra november til oktober det følgende år for at kunne rykke virksomheder, rette fejl og danne det register, som er baggrunden for årslønsstatistikken og dermed også den kønsopdelte lønstatistik. Og det er der slet ikke noget nyt i.
Derfor kan virksomhederne rekvirere deres kønsopdelte lønstatistik hos deres arbejdsgiverorganisation eller hos DS i oktober måned det følgende år, første gang i 2008.
Det har været fremme i debatten, at "man da bare kunne anvende tallene fra 2006", så virksomhederne hurtigere blev forpligtet til at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker.
I min optik ville det betyde, at loven om kønsopdelt lønstatistik fik tilbagevirkende kraft. Virksomhederne har da krav på at vide, på hvilket grundlag, de er forpligtet til at udarbejde deres kønsopdelte lønstatistik.
Man må desuden erindre, at virksomhederne er pålagt bødestraf, hvis de ikke overholder forpligtelsen til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik, og regeringen vil da ikke medvirke til, at der kan straffes med tilbagevirkende kraft.
Når de har fået frist til 1. januar 2007, er det selvfølgelig kun lønninger, der er udbetalt efter 1. januar 2007, som er omfattet af loven.
Hvis virksomhederne ønsker at ændre på deres aflønningsprincipper i 2007, fordi de vil tage deres lønforskelle op til overvejelse, skal det også være muligt.
Det har lige siden lovforslagets fremlæggelse været angivet, at loven om kønsopdelt lønstatistik træder i kraft 1. januar 2007. Der er ikke ændret noget som helst i ikrafttrædelsesbestemmelsen.
Derfor kan jeg ikke anerkende pÃ¥standen om, at jeg skulle have forlænget virksomhedernes frist til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik.Â