Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 64 af 10. januar 2007 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del).
Dette materiale er også sendt pr. e-post.
                       Claus Hjort Frederiksen
                                        /
                                                                                  Lise Fangel
Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 64 af 10. januar 2007 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm.del). |
Spørgsmål nr. 64:
Kan ministeren oplyse, hvilke typer lønmodtager, der mangler valgfriheden? Er det for eksempel direktører, ledere og mellemledere? Eller er det almindelige lønmodtagere, der mangler valgfriheden?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således at dette omhandler en evt. frivillighed for så vidt angår valg af pensionsordning.
Indførelse af valgfrihed er indgående analyseret i den såkaldte Bremerrapport fra maj 2003. Udvalget bag rapporten var nedsat af regeringen og i arbejdet deltog eksperter fra en række ministerier.
Af Bremerrapporten fremgår det blandt andet, at da de danske arbejdsmarkedspensionsordninger som bekendt er solidariske, kan lønmodtagerne som udgangspunkt ikke have valgfrihed mellem de forskellige kollektive ordninger og heller ikke mellem en kollektiv ordning og en firmapensionsordning. Men som beskrevet i svar på spørgsmål nr. 63, kan ordningerne udmærket eksistere ved siden af hinanden.