Arbejdsmarkedsstyrelsen tager kritikken til sig

(20. december 2006)

Jyllandsposten har i dag kritiseret forsøget med brug af kompetencekort til brug for at få indvandrere i arbejde for at være spild af penge. Vi har i løbet af de seneste par dage undersøgt sagen, og vi er blevet opmærksomme på fejl – for mange fejl - siger Marie Hansen, direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Målet er alle enige om: At finde en metode til at få afklaret, hvilke kompetencer indvandrerne har, med henblik på at få de hurtigst muligt kan få et job.

Der er tale om et forsøg. Forsøget er gennemført i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, der har fulgt det i en styregruppe fra start til nu. Formålet med forsøget er bl.a. at afklare, om et kompentencekort er vejen ind på arbejdsmarkedet for en gruppe, der ellers har haft svært ved at komme i job. Vi har naturligvis ansvaret for brugen af statens midler, men jeg er skuffet over det, der afdækkes her. Det har jeg indskærpet over for kompetencecentrene, at jeg ikke er tilfreds med. Og nu håber jeg tilsvarende, at følgegruppen vil tage et ansvar for de ting, vi har sat i søen sammen, og gå konstruktivt ind i det videre arbejde med den fælles opgave, siger direktøren.

Der har været rod. Fx har der på nettet været et undervisningsmodul i stedet for den rigtige hjemmeside, opgørelser har været forkerte osv. Det er ikke godt nok. Derfor har jeg bedt om, at det bliver rettet. Og jeg vil have afdækket baggrunden, fastslår direktøren.

Vi lukker forsøget ved udgangen af 2007. Derpå vil en evaluering vise, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Hvis kompetencekortet eller en af de andre ting er en god idé, skal de jo ikke opgives, fordi forsøget ikke er blevet fulgt tilstrækkeligt professionelt. Samlet er der tale om et forsøg med en række metoder, som ikke mindst DA mener kunne være vejen frem for den berørte gruppe. Så det må vi give os tid til at vurdere loyalt. Uden evalueringen vil forsøget jo være fuldstændig spild af penge, slår direktøren fast.

Der har i behandlingen af sagen i pressen været rejst kritik af et væsentligt og afgørende forhold, nemlig evalueringens gennemførelse.  

For at undgÃ¥ enhver tvivl har jeg nu valgt at gennemføre evalueringen med et konsulentfirma, der ikke har været involveret i arbejdet med forsøget, siger direktør Marie Hansen. SÃ¥ mÃ¥ vi finde rede i hvad der er op og ned, for den nuværende situation kan ingen være tilfredse med, fastslÃ¥r direktøren.  

SpørgsmÃ¥l til pressemeddelelsen kan rettes til sekretariatschef Erik Holck Hansen tlf. 3528 8550 eller fungerende kontorchef Tine Gram tlf. 3528 8236