Vejledning nr. xx af xx 2006

 

 

 

Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fleksibel efterløn

 

 

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. xx af xx fastsat regler om ændring af bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

 

I direktoratets vejledning nr. 76 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn foretages følgende ændringer:

 

1.  I vejledningen Til § 34, Forholdet til ferieloven affattes 5. afsnit således:

 

”Udbetalinger af små beløb i feriepenge efter ferielovens § 30, stk. 2 og 3, og § 34 a (højst 500 kr., 1.000 kr. eller 1.500 kr.) medfører ikke fradrag i efterlønnen.”

 

2.   Overskriften ”Til § 35” ændres til ”Til § 35, stk. 1”

3.  Efter vejledningen ”Til § 35” som ændres til ”Til § 35, stk. 1”  indsættes følgende som nyt afsnit:

 

”Til § 35, stk. 2

Det følger af ferielovens § 34 b, stk. 2, at uhævet feriegodtgørelse, der er optjent i et ansættelsesforhold, som er ophørt senest ved udløbet af ferieåret, kan udbetales til lønmodtageren efter ferieårets udløb, uden at ferien holdes. Hvis lønmodtageren har fået arbejdsløshedsdagpenge, ydelser efter lov om børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret, skal der ske fradrag i feriegodtgørelsen.

Hvis der sker udbetaling af feriegodtgørelse efter ferielovens § 34 b, stk. 2, medfører det fradrag i efterlønnen med det antal dage, de udbetalte feriepenge svarer til. Fradraget skal foretages på det tidspunkt, hvor udbetalingen sker.

 

Eksempel:

En lønmodtager stopper med sit arbejde og går på efterløn den 1. oktober 2006.  For ferieåret 2006 – 2007 (optjeningsåret 2005) får han udstedt et feriekort på 18,5 dage. Han anmoder den 1. maj 2007 om at få udbetalt feriepengene fra optjeningsåret 2005. Han får pengene udbetalt onsdag den 23. maj 2007. Han skal have fradrag for 18,5 dage fra og med den 23. maj 2007.

 

Beskæftigelsesmin.,

Arbejdsdirektoratet, j. nr. 06-22-0012

 

Det følger af ferielovens § 34 b, stk. 3, at uhævet feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, kan udbetales til lønmodtageren efter ferieårets udløb, uden at ferien holdes.

Hvis der sker udbetaling af feriegodtgørelse efter ferielovens § 34 b, stk. 3, skal det medføre fradrag i efterlønnen med det antal dage, de udbetalte feriepenge svarer til. Fradraget skal ske på det tidspunkt, hvor udbetalingen sker.

 Hvis lønmodtageren har fået arbejdsløshedsdagpenge, ydelser efter lov om børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret, skal der ske fradrag i feriegodtgørelsen.

 

Eksempel:

Et medlem har arbejdet uafbrudt indtil den 1. juli 2007, hvor han stopper med sit arbejde og går på efterløn. Han har ikke inden den 30. april 2007 afholdt den ferie, der er optjent i 2005. Af de resterende uger kan han efter anmodning få udbetalt feriedage, der vedrører beskæftigelse ud over 9½ måned i 2005 (svarende til 5 feriedage) efter ferielovens § 34 b, stk. 3. Han skal have fradrag for de 5 dage på det tidspunkt, hvor han får dem udbetalt. De resterende 20 dage kan han ikke få udbetalt efter ferielovens § 34 b, stk. 2, da ansættelsesforholdet først var afsluttet efter det ferieår, der udløb den 30. april 2007.

 

Feriepenge, der udbetales uden at ferien afholdes, kan ikke regnes med til optjening af den skattefri præmie, idet kun afholdt ferie kan tælles med. Der henvises til bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

 

Anmodning om udbetaling af uhævede feriepenge efter ferielovens § 34 b, stk. 2 eller 3 skal indgives senest den 30. september efter ferieårets udløb”

 

4.  Overskriften ”Til § 35, stk. 2” bliver herefter til ”Til § 35, stk. 3”

 

5.  Overskriften ”Til § 35, stk. 3” bliver herefter til ”Til § 35, stk. 4”

 

6.  Overskriften ”Til § 35, stk. 4” bliver herefter til ”Til § 35, stk. 5”

 

7.  Overskriften ”Til § 35, stk. 5” bliver herefter til ”Til § 35, stk.6”

 

Arbejdsdirektoratet, den      

 

VIBEKE DALBRO

 

/Hans F. Jørgensen