|
![]() |
|
Uddrag af:
Referat af møde i
Ydelsesudvalget den 13. september 2006
Til stede:       Erik Simonsen, Gert Bronton, Birgitte Dember, Christian Sølyst, Helmer Baadsgaard, Morten Kaspersen, Christian Friis, Lykke Frese, Jørgen Petri, Jesper Hartvig Pedersen, Mette Frandsen, Kenn Sessing Olsen, Hans Flamand Christensen
Afbud:           Birger Eshøj, Tine Andersen, Ole Steen Olsen, Dennis Rasmussen, Lisbeth Wilster, Jens Mølbach, Rikke Hjuler Pedersen, Lars Overgaard, Claus Jarset
Referent:Â Â Â Â Â Â Â Majbrit Rothmar
Dagsorden for mødet var:
1. Meddelelser.
2. Godkendelse af referat af mødet 16. august 2006.
…………………..
1. Meddelelser.
……………..
3. Ferie/efterlønssager:
Direktoratet oplyste, at der er sendt rundskrivelse ud den 12. september 2006. Ankenævnets afgørelse er juridisk set meget vidtrækkende for a-kassernes vejledningsforpligtelse, hvorfor man måske kunne tænke sig, at a-kasserne vil lægge sag an mod Ankenævnet. Spurgte, om man kunne oplyse noget herom, herunder om hvornår man i givet fald kunne forvente at rejse en sag. Oplyste videre, at der er stillet en række principielle spørgsmål, som direktoratet overvejer.
LH oplyste, at der p.t. foregår et fælles arbejde, hvor man overvejer og vurderer sagen. Hvis man kan se en mulighed for at omgå afgørelsen ved at gå til domstolene, vil man gøre det. Mange medlemmer har rettet henvendelse til a-kassen, efter at afgørelsen har været nævnt i pressen. A-kassen oplyser indtil videre disse medlemmer om, at man ikke kan udbetale penge endnu.
Lønmodtagersiden kvitterede for, at direktoratet tog sagen op under dette punkt. Tilføjede, at da der som nævnt af LH indgår overvejelser i fælles regi, kan man ikke udtale sig på nuværende tidspunkt. Spurgte i øvrigt, hvor længe a-kasserne skal leve med de udtalelser, der er fremkommet i Jyllandsposten om sagen og til, hvilke spørgsmål, der er stillet. Spurgte endvidere om, hvornår direktoratet agter at træffe afgørelse i de 1200 sager, der ligger nu. Lønmodtagersiden havde i øvrigt fuld forståelse for, at direktoratet rejste spørgsmålet om, hvorvidt der evt. vil blive lagt sag an mod ankenævnet.
Direktoratet oplyste, at der i øjeblikket sker overvejelser vedr. bl.a. spørgsmål om, hvor langt man kan gå juridisk set. Ankenævnet har i sin afgørelse vurderet, at a-kasserne burde have givet vejledning, og at der er sket en fejl. Dette er udgangspunktet for overvejelserne. Spørgsmålet er herefter, om det er a-kasserne, der selv skal betale.
Direktoratet tilføjede, at så snart de principielle overvejelser er afsluttede, vil resultatet heraf blive meldt ud i en rundskrivelse så hurtigt som muligt. Til spørgsmålet om, hvornår der træffes afgørelse, kan direktoratet ikke for nuværende oplyse noget tidspunkt, Det er kompliceret stof og vanskelige overvejelser, herunder om den teoretiske mulighed for at dispensere fra egne regler.
LH har en forventning om, at a-kassen ret hurtigt vil kunne træffe afgørelse i de sager, der ligger, så snart der foreligger en nærmere afklaring. Pegede i øvrigt på, at ankenævnets afgørelse ikke er særlig klar. Hvad vil ankenævnet fx udtale i en sag, hvor et medlem har indsendt ferieanmodning efter den 30. juli, hvor der var lagt oplysninger ud på hjemmesiden.
Direktoratet er enigt i, at afgørelsen ikke er klar.
LH oplyste, at man samme dag, hvor ankenævnets afgørelse forelå, sendte den til en ekstern advokat med en række spørgsmål. Advokaten har i sit svar rejst tvivl om, hvorvidt a-kasserne burde have leveret denne vejledning, hvilket efter advokatens opfattelse er meget usikkert. Herudover er der rejst spørgsmål om realudligning i forhold til erstatning. I lyset af uklarheden om omfanget af evt. tilbagebetalingsforpligtelse har Ledernes A-kasse besluttet, at man ikke vil udbetale nu. Dette meldes som nævnt ud til medlemmerne, som imidlertid ikke kan forstå, hvorfor de ikke kan få udbetalt pengene nu.
Lønmodtagersiden henviste i denne forbindelse til den udsendte pressemeddelelse.
Øvrige meddelelser:
………………….
2. Godkendelse af referat af mødet 16. august 2006
Referatet blev godkendt uden bemærkninger.
………................