Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Text Box: 13. december 2006

Vores sag
06-119-0450

Bilag
1

 

Vedlagt sendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 53 af 1. december 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 71).

 

Dette materiale er også sendt pr. e-post.

 

 

 

 

 

                        Claus Hjort Frederiksen

 

                                         /

 

 

                                                                                   Kirsten Brix Pedersen


 

Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 53 af 1. december 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm. del – bilag 71).

Text Box: December 2006

Vores sag
06-119-0450


Spørgsmål nr. 53:

Ministeren bedes kommentere den på alm. del - bilag 71 omdelte (interne) henvendelse vedrørende virkningerne af kontanthjælpsloftet. Ministeren bedes herunder oplyse om kommunens fradrag er korrekt.

 

 

Svar:

I henvendelsen til Arbejdsmarkedsudvalget anfører borgeren, at hendes mands kontanthjælp er blevet nedsat med 1.106 kr. og familiens boligydelse med 1.167 kr. efter et halvt år på kontanthjælp.

 

Jeg kan oplyse, at der som led i forliget om ”Flere i arbejde” blev gennemført dels en nedsættelse på 500 kr. i kontanthjælpen og dels et loft over den samlede hjælp. Formålet med reglerne er at give tilskyndelse til, at modtagerne af kontanthjælp kommer i arbejde og bliver selvforsørgende.

 

Den nedsatte kontanthjælp, der følger af § 25, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik betyder, at ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter satserne for personer, der er fyldt 25 år, får nedsat hjælpen med 553 kr. (satsen for 2006) for hver person. Nedsættelsen indtræder, når en af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder. I det omfang, hvor nedsættelsen ikke kan ske hos den ene ægtefælle, skal nedsættelsen som hovedregel ske hos den anden.

 

Kontanthjælpsloftet, der følger af lovens § 25 b, betyder, at personer, der har modtaget hjælp i 6 sammenhængende måneder, får et loft over, hvad de samlet kan modtage i hjælp. I beregningen af den samlede hjælp indgår blandt andet kontanthjælp og boligstøtte. Kontanthjælpen indgår med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis den pågældende ikke havde fået sin hjælp nedsat, jf. ovenfor. Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår i følge lovens § 25 b, stk. 2, nr. 3 med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.

 

Jeg kan på det foreliggende grundlag ikke konkret vurdere, om kommunen har foretaget en korrekt beregning af den nedsatte hjælp eller af loftet. Jeg skal imidlertid bemærke, at det følger af lovens § 25, stk. 7, at personer, der er gift med en førtidspensionist, kun får hjælpen nedsat med 553 kr.

 

Da det fremgår af borgerens brev, at hun er førtidspensionist, og da noget kunne tyde på, at kommunen fejlagtigt har foretaget en nedsættelse for begge ægtefæller, vil jeg foreslå, at borgeren tager kontakt til kommunen om dette spørgsmål.